Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLGR
Sagsnr.: 1809743
Dok. nr.: 757737
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 125 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 125:
”Vil
ministeren forholde sig til, hvordan der kan skabes et incitament blandt unge
med demens til at gå til lægen ved frygt for demens, så de tidligere kan få stillet diag-
nosen og påbegynde rehabiliteringen?”
Svar:
En rettidig og korrekt demensdiagnose er helt afgørende for, at regioner og kommu-
ner kan sætte ind med den rette behandling og pleje af høj kvalitet over for menne-
sker med demens, da forskellige demenssygdomme skal behandles forskelligt. Det er
ikke mindst centralt for gruppen af yngre med demens, der ofte er vanskeligere at di-
agnosticere.
Derfor har regeringen sammen med de resterende satspuljepartier sat et ambitiøst
mål om, at 80 pct. af de udredte skal have en specifik diagnose i 2025. Tal fra Sund-
hedsdatastyrelsen viser, at andelen af de udredte patienter, der fik en specifik diag-
nose i 2017 lå på ca. 60 pct. Dette tal dækker dog umiddelbart over store regionale
forskelle, hvor eksempelvis ca. 79 pct. får en specifik demensdiagnose i Region Syd-
danmark imod ca. 39 pct. i Region Hovedstaden. Der skal tages forbehold for imple-
menteringen af Sundhedsplatformen, men tendensen er den samme inden imple-
menteringen.
Tal fra den landsdækkende danske kvalitetsdatabase for demens viser imidlertid, at
andelen, der får en specifik demensdiagnose ved demensudredningsenhederne, er
over 90 % i alle regioner. Derfor er jeg også glad for, at regeringen sammen med de
øvrige satspuljepartier med den nationale demenshandlingsplan 2025 har afsat 145
mio. kr. til etablering af færre og tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder, så
flere kan udredes ved specialiserede enheder og få en specifik diagnose.
I forhold til spørgsmålet om incitamenter til at få den enkelte til at gå til lægen, synes
jeg også, at det er centralt, at vi bredt i det danske samfund får mere viden om de-
mens, så flere ved, hvad det vil sige at have en demenssygdom.
Jeg er derfor også glad for, at et af fokusområderne i den nationale demenshandlings-
plan netop er at understøtte et mere demensvenligt samfund. Der er således med de-
menshandlingsplanen prioriteret 25 mio. kr. til lokale og landsdækkende aktiviteter,
der understøtter et demensvenligt samfund, hvor formålet bl.a. at tilvejebringe mere