Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1982182_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPAGA
Sagsnr.: 1809301
Dok. nr.: 766517
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 123 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 123:
”I
forlængelse af henvendelse fra Pernille Schriver af 2. november 2018 om elektro-
magnetisk stråling fra trådløs teknologi sendt til sundhedsminister, Sundheds- og Æl-
dreudvalg samt Sundhedsstyrelse, jf. SUU alm. del - bilag 71, bedes ministeren over-
sende Sundhedsstyrelsens vurdering af, hvordan der forskes i emnet, hvad myndighe-
derne rent faktisk ved om emnet, og om elektromagnetisk stråleskader er noget, bor-
gerne behøver at være bekymret for?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har mit ministerium indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen.
Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:
”Su dhedsstyrelse ge e fører ikke selv forsk i g
inden for dette område, men
følger i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande den forskning, der gennemfø-
res for at forsøge at afdække, hvorvidt de elektromagnetiske felter fra mobiltelefoni,
trådløse netværk m.v. er forbundet med helbredspåvirkninger. Sundhedsstyrelsens
vurdering af helbredspåvirkninger fra trådløs teknik er tilgængelig via Sundhedsstyrel-
sens hjemmeside
www.sst.dk,
og bliver opdateret, hvis ny forskning giver baggrund
for at ændre den sundhedsfaglige vurdering.
Der er igennem mange år blevet forsket i de biologiske effekter af elektromagnetiske
felter, både i dansk og i internationalt regi. De undersøgelser, der er gennemført in-
den for området har omhandlet biologiske studier foretaget på cellekulturer, dyrefor-
søg og undersøgelser af mennesker, der i større eller mindre grad har været udsat for
elektromagnetiske felter. Disse undersøgelser har omfattet udsættelse for elektro-
magnetiske felter igennem erhverv, ved bopæl eller som led i anvendelse af bestemte
teknologier, som mobiltelefoner, mikrobølgeovne og lignende.
For at kunne afdække, om en observeret effekt skyldes udsættelse for elektromagne-
tiske felter, bliver der stillet strenge krav til de metoder der bliver anvendt. Inden for
dette forskningsområde har dette særligt gjort sig gældende for målingen af den kon-
krete eksponering (udsættelse), og inklusion af en gruppe af mennesker i undersøgel-
sen, der kan fungere som en kontrolgruppe, der ikke er blevet udsat for elektromag-
netiske felter, men repræsenterer den population, hvorfra man har rekrutteret de
personer, der har været udsat for netop elektromagnetiske felter.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens vurdering af, hvordan der forskes i elektromagnetisk stråling fra trådløs teknologi, til sundhedsministeren
Overholdelse af sådanne metodemæssige krav er vigtigt for at kunne opnå robuste
konklusioner på en undersøgelse. En systematisk diskussion af mulige fejlkilder til de
sammenhænge der bliver observeret i en konkret undersøgelse er samtidig en forud-
sætning for at kunne perspektivere den enkelte undersøgelses betydning i det sam-
lede billede af den viden der er opnået inden for det pågældende område.
Med baggru d i bla dt a dre WHO’s i ter atio ale kræftforsk i gsage turs o o-
grafier om lavfrekvente og radiofrekvente elektromagnetiske felter, periodiske litte-
raturgennemgange foretaget af andre internationale videnskabelige udvalg, resulta-
ter fra eksempelvis det Hollandske EMF and Health-projekt, rapporter fra de øvrige
nordiske lande, samt diverse udmeldinger fra WHO og relevante udenlandske myn-
digheder, finder Sundhedsstyrelsen ikke, at den samlede videnskabelige litteratur vi-
ser evidens for hverken akutte eller kroniske helbredsskader forårsaget af dagligdags
udsættelse for svage elektromagnetiske felter.
Forekomsten af hjernetumorer i Danmark bliver hvert år opgjort af Cancerregisteret,
og der er ikke set en stigning af den type hjernetumor, som har været mistænkt for at
være forårsaget af brug af mobiltelefoner, i de aldersgrupper, der har den største an-
vendelse af denne teknologi.
Der er inden for det neurologiske område i en række undersøgelser påvist en let øget
risiko for en række sjældne sygdomme i centralnervesystemet blandt ansatte som i
deres arbejde har været udsat for kraftige lavfrekvente elektromagnetiske felter.
Sundhedsstyrelsen følger denne videnskabelige litteratur tæt, men har ikke fundet
tilstrækkelig evidens for en kausal sammenhæng og har derfor ikke givet særlige an-
befalinger om denne problemstilling, der i øvrigt henhører under Arbejdstilsynet.
Sundhedsstyrelsen vurderer med udgangspunkt i den nuværende viden på området,
at der ikke er grund til bekymring om helbredspåvirkning ved brug af mobiltelefon,
tablets, WiFi-netværk eller andre trådløse teknologier.
Sundhedsstyrelsen anbefaler på sin hjemmeside, at man skal anvende håndfrit sæt
for at reducere den konkrete udsættelse fra en mobiltelefon. Dette skyldes, at en mo-
biltelefon ved øret er den største kilde til elektromagnetiske felter i hverdagen, samt
at vi endnu ikke har oplysninger om helbredspåvirkninger for de generationer i vort
samfund, der vil få en livslang påvirkning af eksempelvis mobiltelefoner. Dette er
også baggrunden for Sundhedsstyrelsens anbefaling om at gøre samtaler korte og så
vidt uligt a ve de tekstbeskeder fre for tale.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Anja Gade Andersen
Side 2