Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1980041_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1201
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-10-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 1807650
Dok. nr.: 700070
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. juli 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1201 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares.
Spørgsmål nr. 1201:
”Vil
ministeren, i et scenarie hvor prisen på en pakke cigaretter stiger
med 50 pct., redegøre for, hvor stor en del af rygerne der hhv. helt vil
holde op med at ryge, der vil reducere deres forbrug, og hvor mange der
vil fastholde deres forbrug uændret? Vil ministeren i forlængelse heraf
redegøre for, hvordan den forudsatte prisstigning på cigaretter antages
at ville påvirke forbruget hos forskellige aldersgrupper, forskellige
uddannelsesgrupper og personer hhv. på og uden for arbejdsmarkedet?
Vil ministeren herudover redegøre for, hvilke forudsætninger for en
reduktion i tobaksforbruget, Sundheds- og Ældreministeriet lægger til
grund herfor?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som jeg kan henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsen
har indhentet bidrag fra Statens Institut for Folkesundhed. Sund-
hedsstyrelsen besvarer sidste del af spørgsmålet, som vedrører forudsætningerne for
de efterfølgende beregninger, først.
Vil ministeren herudover redegøre for, hvilke forudsætninger for en reduktion i to-
baksforbruget, Sundheds- og Ældreministeriet lægger til grund herfor?
For at kunne foretage beregningerne har Statens Institut for Folkesundhed gjort en
række antagelser og taget en række forbehold. Det drejer sig om følgende:
Pris
Det antages, at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter, på tværs af cigaretmærke,
i dag er 40 kr. En prisstigning på 50 pct. vil således betyde, at en pakke cigaretter i
gennemsnit vil koste 60 kr.
Priselasticitet for den generelle befolkning
I beregningerne anvendes et estimat for priselasticitet på - 0,4 for den generelle be-
folkning. Estimatet er baseret på flere internationale studier, og ligger i tråd med esti-
matet fra et dansk studie, hvor priselasticiteten blev vurderet til at ligge mellem -0,26
og -0,56. Estimatet for priselasticiteten tager ikke højde for følgende:
Forskelligheder i rygegruppens demografiske og socioøkonomiske sammen-
sætning på tværs af de studier, som estimatet bygger på.
Forskellige udgangspunkter for prisen på tobak på tværs af studier. Det må
forventes, at priselasticiteten er lavere ved en stigning fra 100 kr. til 150 kr.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om redegørelse for reduktionen af rygere under 18 år, hvis man gennemførte Det Konservative Folkepartis tre forslag om: - Røgfri skoletid for alle under 18 år. - Prisen på tobak hæves, så en pakke cigaretter fremover koster 60 kr. - Der indføres forbud mod tobakskøb på vegne af mindreårig – på samme måde som der er gjort i Skotland, til sundhedsministeren
sammenlignet med eksempelvis en stigning fra 40 kr. til 60 kr. De bagvedlig-
gende studiers prisudgangspunkt (herunder anvendte prisstigninger) kan så-
ledes variere fra det danske udgangspunkt med deraf følgende variation i
priselasticiteten.
Der er ikke systematisk taget højde for betydningen af grænsehandel, illegal
handel eller substitution (skift i forbrug til et billigere cigaretmærke eller til
et andet tobaksprodukt, fx rulletobak) på tværs af studierne. Hvis en del af
den indenlandske efterspørgsel erstattes af grænsehandel, illegal handel el-
ler substitution ved indførsel af en prisstigning på cigaretter, kan dette føre
til en overestimering af prisfølsomheden
Forskellige studiedesigns og data anvendt. Størrelsesordenen af priselastici-
teten vil afhænge af om de pågældende studier udgøres af makroundersø-
gelser indeholdende data på aggregeret niveau eller observationelle individ-
baserede undersøgelser, hvor individers rygeadfærd er observeret og målt
over tid.
Eventuelle øvrige tiltag på tobaksområdet indført i perioden, som ligeledes
kan have betydning for tobaksforbruget. Her kan det således være vanskeligt
at adskille effekterne af de gennemførte tiltag.
Rygergrupper
Både lejlighedsvise og daglige rygere indgår i estimaterne.
Tobaksvarer
Det har ikke været muligt at skelne mellem forbrug af forskellige tobaksprodukter i
opgørelsen (cigaretter, cerutter, cigarer og/eller pibe). Fra andre danske opgørelser
er det imidlertid fundet, at langt størstedelen af danske rygere anvender cigaretter,
hvorfor det anses som rimeligt at lave beregningen uden yderligere skelnen på to-
baksprodukt.
Substitution
Der tages ikke højde for substitution med andre tobaksvarer end cigaretter i bereg-
ningerne.
Priselasticitet for unge
Forskning har vist, at betydningen af en prisstigning på tobaksforbrug varierer af-
hængig af aldersgruppe. Således finder studier, at unge er mere prisfølsomme end
den øvrige del af befolkningen. Reduktioner i tobaksbrug med en given prisstigning er
i denne gruppe fundet til at være to til tre gange større end blandt voksne. Et ameri-
kansk studie har foreslået en priselasticitet blandt unge på -1,5, og dette estimat an-
vendes til at estimere, hvordan prisstigningen vil påvirke forskellige aldersgrupper.
Priselasticitet for forskellige uddannelsesgrupper og personer hhv. på og uden for ar-
bejdsmarkedet
Det har ikke været muligt at finde specifikke estimater for priselasticitet for forskel-
lige uddannelsesgrupper og/eller estimater for personer hhv. på og uden for arbejds-
markedet.
Udvikling i priselasticitet
I beregningerne antages en lineær priselasticitet, dvs. at den marginale ændring i for-
bruget antages at være den samme uanset ved hvilket prisniveau, effekten af en pris-
ændring undersøges.
Side 2
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om redegørelse for reduktionen af rygere under 18 år, hvis man gennemførte Det Konservative Folkepartis tre forslag om: - Røgfri skoletid for alle under 18 år. - Prisen på tobak hæves, så en pakke cigaretter fremover koster 60 kr. - Der indføres forbud mod tobakskøb på vegne af mindreårig – på samme måde som der er gjort i Skotland, til sundhedsministeren
1980041_0003.png
Summarisk og segmentspecifik priselasticitet
Endeligt skelnes der mellem summarisk priselasticitet og segmentspecifik priselastici-
tet. Den summariske priselasticitet er et udtryk for et gennemsnit i den generelle be-
folkning som helhed, mens den segmentspecifikke priselasticitet refererer til be-
stemte befolkningsgrupper, herunder forskellige aldersgrupper eller socioøkonomi-
ske grupper.
Hvor stor en andel af rygere vil holde op med at ryge, reducere deres forbrug eller
fastholde deres forbrug uændret hvis prisen på en pakke cigaretter stiger med 50
pct.?
Ved en priselasticitet på -0,4 estimeres en prisstigning på tobak på 50 pct. at medføre
et fald i det samlede/totale forbrug af cigaretter på 20 pct.
Forskning på området indikerer, at omkring halvdelen af faldet i tobaksforbruget, der
kan associeres med en prisstigning på cigaretter, kan tilskrives et fald i rygeprævalen-
sen, mens den resterende halvdel kan tilskrives, at dem der ryger, forbruger en min-
dre mængde.
Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvordan den forudsatte prisstigning
på cigaretter antages at ville påvirke forbruget hos forskellige aldersgrupper, forskel-
lige uddannelsesgrupper og personer hhv. på og uden for arbejdsmarkedet?
Som beskrevet indledningsvist har forskning vist, at unge er mere prisfølsomme end
den øvrige del af befolkningen. Det betyder, at en given prisstigning på cigaretter for-
ventes at føre til en større reduktion i forbruget for denne gruppe end for den gene-
relle befolkning. Ved en priselasticitet på -1,5 estimeres en prisstigning på 50 pct. på
cigaretter at medføre et fald i unges forbrug på 75 pct.
Det er ikke muligt at estimere, hvordan faldet fordeler sig mellem reduktion i antallet
af unge, der ryger, og reduktion i mængden af cigaretter der ryges, men det vurderes,
at den største reduktion vil være i antallet af personer, der ryger.
Det har ikke været muligt at finde specifikke estimater for priselasticitet i forhold til
uddannelsesgruppe og arbejdsmarkedstilknytning. Forskning på området viser dog, at
personer med lav socioøkonomisk position er langt mere prisfølsomme end den ge-
nerelle befolkning. Det må derfor forventes, at andelen, der stopper med at ryge eller
nedsætter deres forbrug som følge af en prisstigning på cigaretter, vil være større i
denne gruppe end i den generelle befolkning.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maria Ramskov Larsen
Side 3