Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-11-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSJE
Sagsnr.: 1809226
Dok. nr.: 742918
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 120 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Anders Johansson (KF).
Spørgsmål nr. 120:
”Ministeren
bedes oplyse det forventede provenu ved at indføre en bødestraf på
henholdsvis 250, 300, 400, 450 og 500 kr., hvis borgeren udebliver fra en planlagt
operation på hospitalet eller udebliver fra en aftalt tid hos egen læge, samt beregne
den forventede adfærdseffekt for hvor mange færre afbud, der vil fremkomme ved
indførelse af den angivne bødestraf. Hvis det er muligt, bedes borgere med demens
undtages for beregningen”
Svar:
Udeblivelser er problematiske, koster unødige ressourcer og tid, hvor andre patienter
kunne have fået den tid, som en patient er udeblevet fra. Samtidig er udeblivelser til
stor frustration for personalet, som forsøger at planlægge dagen så optimalt som mu-
ligt. Det er derfor vigtigt at finde de rette løsninger til at få nedbragt omfanget af ude-
blivelser, og regionerne afprøver allerede forskellige løsninger.
Ministeriet er ikke bekendt med det forventede provenu ved indførelse af bødestraf
for patienters udeblivelse, som oplyst af spørger.
Jeg kan til spørgers baggrundsoplysning henvise til undersøgelsen
”Gebyr ved udebli-
velse i det offentlige sygehusvæsen - En videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i
en dansk kontekst”
fra 2017 gennemført af Defactum og VIVE og finansieret af Dan-
ske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet. Undersøgelsen skulle belyse fordele
og ulemper ved gebyr ved udeblivelser i en dansk sammenhæng. Som en del af un-
dersøgelsen blev der forsøgsvist indført gebyr på 250 kr. ved udeblivelser på to hospi-
talsafdelinger i Region Midtjylland.
Hovedkonklusionen blev, at gebyret på 250 kr. ikke havde nogen mærkbar effekt på,
hvor mange patienter der udebliver fra aftaler i det danske sygehusvæsen. Dette un-
derstøttes ifølge undersøgelsen af anden videnskabelig litteratur, hvor der heller ikke
genfindes nævneværdig effekt af gebyrer. Til gengæld findes der evidens for, at på-
mindelser til patienter i form af brev, telefon eller sms kan nedbringe antallet af ude-
blivelser.
For knap halvdelen af de udeblevne patienters vedkommende var årsagen til udebli-
velser, at der var tekniske udfordringer bl.a. med brug af e-Boks, eller at det var be-
sværligt at aflyse sin tid.
Undersøgelsen viste også, at påmindelser på fx sms har en positiv effekt på antallet af
udeblivelser.