Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1980812_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1809283
Dok. nr.: 757117
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 114 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 114:
”I forlængelse af en række sager, hvor borgere er kommet i klemme i forhold til intra-
venøs behandling (IV-behandling) med f.eks. parenteral ernæring bedes ministeren
redegøre for, hvordan ministeren vil sikre sig, at patienter ikke falder ned mellem to
stole, fordi kommune og region ikke kan blive enige om det økonomiske ansvar? Der
henvises til artiklen ”KL: Folketinget skal afgøre strid om intravenøs behandling” på
DK-nyt den 2. november 2018. (https://www.dknyt.dk/artikel/98814/kl-folketinget-
skal-afgre-strid-om-intravens-behandling/?nb=1)”
Svar:
Det er altid myndighedernes ansvar at sikre, at borgere, der udskrives fra sygehus en-
ten med en henvisning til hjemmesygepleje eller til videre sygehusbehandling i hjem-
met, modtager den sygepleje eller behandling, der er aftalt, og at det økonomiske an-
svar i den forbindelse afklares mellem myndighederne.
Jeg bakker fuldt ud op om en udvikling af det nære og sammenhængende sundheds-
væsen, der betyder, at flere borgere kan modtage behandling enten i eget hjem eller
tæt på eget hjem – såfremt en behandling uden for sygehus er patientsikkerheds-
mæssig forsvarlig.
IV-behandling, herunder parenteral ernæring, er lægeforbeholdt virksomhed. IV-be-
handling vil derfor skulle ordineres og iværksættes på sygehus under ansvar af læ-
gen
1
.
Et sygehus kan derfor heller ikke udskrive patienter med eksempelvis fortsat behov
for IV-behandling efter udskrivning, uden enten selv at stille med det relevante perso-
nale eller at indgå aftale med kommunen om, at den pågældende opgave kan løses af
personalet i hjemmesygeplejen.
Hvis en borger udskrives fra sygehus til fortsat IV-behandling i hjemmet, er der tale
om fortsat sygehusbehandling i hjemmet. Det betyder, at lægen på sygehuset, fortsat
er ansvarlig for den iværksatte behandling. Det betyder også, at det er regionen, der
er ansvarlig for at afholde udgifter til behandlingen.
1
Sundhedsstyrelsens ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
– krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser”, 2017.
1
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om ministeren mener, at intravenøs behandling i dag er en opgave, som med fordel kan varetages i borgerens eget hjem, til sundhedsministeren
Som led i udviklingen af sundhedsvæsenet tilbyder nogle sygehuse i dag, at borgere
kan færdigbehandles med IV-behandling i hjemmet. Det kan ske enten som en udkø-
rende sygehusfunktion eller ved henvisning til hjemmesygeplejen.
Henvisning til hjemmesygeplejen forudsætter imidlertid en konkret aftale med den
pågældende kommune om, at hjemmesygeplejen kan påtage sig den pågældende op-
gave, da IV-behandling kræver særlige kompetencer hos det sundhedsfaglige perso-
nale og særligt udstyr, som ikke nødvendigvis er til stede i kommunen.
Hvis en kommune påtager sig at tilbyde fx IV-behandling, er kommunen ansvarlig for
at sikre, at personalet har de fornødne kompetencer til at udføre opgaven, at der er
udarbejdet de nødvendige instrukser for personalets udførelse af den delegerede op-
gave og at føre et overordnet tilsyn med personalets opgaveløsning.
I forlængelse heraf bemærkes, at det ikke fremgår af Sundhedsstyrelsens ”Kvalitets-
standarden for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen”, 2017, som kommu-
nale akutfunktioner skal leve op til fra 2018, at IV-behandling er en af de sygepleje-
faglige opgaver, som en kommunal akutfunktion forventes at kunne varetage.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Filt
Side 2
2