Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1976183_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-11-2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1808438
Dok. nr.: 734258
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 27:
”Ministeren
bedes redegøre for, om Sundheds- og Ældreministeriet har oplevet, erfa-
ret eller er blevet bekendt med negative hændelser, efter loven om egenbetaling for
tolk i g af patie ter er trådt i kraft. Der he vises til artikle ”Lov o ege betali g for
tolk i g skubber patie ter ud af su dhedssyste et” dr.dk de 8. oktober
8.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Styrel-
sen for Patientsikkerhed, der bl.a. har til opgave at føre tilsyn med autoriserede sund-
hedspersoner og sundhedsorganisationer samt at varetage den centrale administra-
tion af rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Styrelsen
oplyser, at styrelsen ikke i tilsynsmæssig forstand har behandlet konkrete forløb vedr.
håndtering af tolkebistand efter den omtalte lovændring.
Styrelsen oplyser endvidere følgende vedrørende registrerede utilsigtede hændelser
på området i den pågældende periode:
”Styrelse for Patie tsikkerhed ad i istrerer Da sk Patie tsikkerhedsdata-
base, hvortil utilsigtede hændelser fra hele landet bliver rapporteret. I 2017
modtog styrelsen ca. 210.000 rapporteringer. Når en person har rapporteret
en utilsigtet hændelse, har kommuner og regioner 90 dage til at behandle
rapporteringen, herunder uddrage læring, inden den skal anonymiseres og
indsendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Den 1. juli 2018 trådte sundhedslovens § 50 om egenbetaling for tolkebistand
i kraft. Pga. den lokale behandlingstid af utilsigtede hændelser forventes sty-
relsens modtagelse af eventuelle rapporteringer i den angivne periode at
være begrænset. Endvidere indeholder Dansk Patientsikkerhedsdatabase
ikke en variabel for utilsigtede hændelser i forbindelse med tolkning, hvilket
kan gøre det vanskeligt at identificere alle eventuelle rapporteringer. Styrel-
sen har dog foretaget fritekstsøgninger, som var afgrænset til utilsigtede hæn-
delser, der er rapporteret mellem 1. juli 2018 og 15. oktober 2018.
Styrelsens søgning resulterede i 18 rapporterede utilsigtede hændelser i for-
bindelse med tolkeområdet, hvoraf det i to hændelser direkte var angivet, at
der ikke var råd til tolk. Hændelserne var angivet med ingen eller mild skade
for patienten. Ud af de 18 rapporterede utilsigtede hændelser er der fem
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om ministeren - jf. det tvivlsomme datagrundlag nævnt i svaret på spm. 27 - kan afvise, at patienters sikkerhed ikke har været i fare grundet manglende korrekt tolkning, til sundhedsministeren
hændelser, hvor problematikkerne reelt ikke omhandler tolkebistand. Som
nævnt er to hændelser specificerede til at omhandle tolkegebyret. De øvrige
hændelser kan inddeles tematisk (med antal i parentes) som følger:
Pårørende, herunder børn, der er anvendt som tolk, hvilket kan være
uhensigtsmæssigt pga. kulturelle forhold og oversættelse af medi-
cinsk terminologi. (3)
Mangelfuld kommunikation med patienter eller pårørende pga.
sprogbarrierer i situationer, hvor der ikke er tolk. (2)
Problemer med tolkebureau eller udeblevet tolk. (2)
Manglende bestilling af tolk. (2)
Tekniske problemer med teletolkning. (1)
Andet. (1)
Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere foretaget en analyse af tolkeom-
rådet. Jf. den analyse var de typiske problemstillinger:
1) Tolk, der er udeblevet eller forsinket.
2) Manglende viden om behov for tolk eller forkert sprog ved henvis-
ning fra sundhedsvæsenet.
3) Tolk ikke bestilt eller fejlbestilt.”
./.
I forhold til ovenstående bemærkes det, som det også fremgår af min samtidige besva-
relse af SUU alm. del
spm. 28, at lovændringen ikke har ændret ved, at det er lægen,
der skal vurdere, om en tolk er nødvendig for behandlingen.
Det er således ikke overladt til patienten at beslutte, om den pågældende
eventuelt
mod betaling
ønsker tolkebistand. En patient kan dermed ikke fravælge tolkebistand
af økonomiske årsager. Hvis der er behov for en tolk, skal lægen sørge for det.
Lægen skal endvidere vurdere, om tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer
og det gælder, uanset om tolken er nært beslægtet med patienten eller ej. Hvis lægen
vurderer, at den pågældende tolks sproglige kompetencer ikke er tilstrækkelige til for-
målet, er det lægens ansvar at sikre, at der rekvireres en anden tolk.
Det skal desuden understreges, at lovændringen heller ikke har ændret ved det for-
hold, at det ikke er tilladt at anvende børn under 18 år som tolke, medmindre det er
nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde. Børn over 15 år må dog udover disse til-
fælde anvendes som tolke, når det af den behandlingsansvarlige læge, vurderes at
være et let og uproblematisk tilfælde.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Patrick Kofod Holm
Side 2