Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Dato: 02-10-2018
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2.
oktober 2018
Tak for invitationen. Som sundhedsminister og en del af
regeringen, har vi et mål om at gøre vores sundhedsvæsen
bedre og sikre patienterne bedre forhold.
Det er det, vi står op til hver dag. Og med det følger jo helt
naturligt et særligt fokus på de grupper, hvor det halter mest
med sundheden.
Det vil også være et omdrejningspunkt i vores kommende
sundhedsreform, hvor det at gøre op med geografisk ulighed
i sundhed også vil være et fokuspunkt.
Og der
er
desværre en sammenhæng mellem på den ene side
uddannelsesniveau og indkomst og på den anden side både
sundhedsadfærd, hvor meget vi rammes af sygdom, og hvor
længe vi lever.
Og derfor er en bred indsats også vigtig. Men det handler for
regeringen ikke bare, som jeg nogle gange hører det fra
spørgerens parti, om forbud og lovgivning. Det handler også
om bredere initiativer.
1
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/10-18 om social ulighed i sundhed, til sundhedsministeren
Heldigvis - hvis vi kigger på tal for udviklingen i
middellevetiden - ser vi, at den både generelt stiger, og at
forskellen mellem dem med høj og dem med lav indkomst er
stoppet med at vokse i de senere år. Det er godt, men betyder
selvfølgelig ikke, at vi så bare skal ligge på den lade side fra
nu af, når det kommer til at bekæmpe uligheden i sundhed.
Det gør vi bestemt heller ikke.
Tværtimod er vi – hvis nogen skulle være i tvivl – i høj grad
en regering, der prioriterer sundhedsvæsenet og danskernes
sundhed meget højt. Det kan man både se på de økonomiske
aftaler, vi har lavet med regionerne - senest med
økonomiaftalerne for 2019, hvor vi har løftet
sundhedsvæsenet med 1 mia. kr. ekstra, herunder 200 mio.
kr. øremærket til psykiatriområdet, hvor der også er behov
for at gøre en særlig indsats for de borgere, der netop, som
spørgeren siger, nogle gange lever på kanten af vores
samfund. Det betyder, at der i 2019 allerede er prioriteret 5,5
mia. kr. mere end i 2015, og med finansloven lægger
regeringen op til at investere yderligere i sundhedsområdet.
Side 2
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/10-18 om social ulighed i sundhed, til sundhedsministeren
Og det betyder også noget i forhold til at gøre op med
uligheden i sundhed. For det ligger netop i kernen af vores
sundhedsvæsen at reducere uligheden. Vores sundhedslov
sikrer alle danskere, der har et sundhedskort, let og lige
adgang til sundhedsydelser. Det er forskelligt fra en række
andre lande, hvor man skal have pengepungen op for at få
behandling i sundhedsvæsnet. Det er et fundamentalt princip,
at vi netop med vores lige adgang til sundhed også er med til
at gøre op med den ulighed i sundhed, vi ser andre steder. Vi
gør status løbende, og vi har hele tiden fokus på, at det ikke
er pengepungen, der bestemmer, om man kan få hurtig og
effektiv behandling.
Det var også det, der var omdrejningspunktet da den
daværende indenrigs- og sundhedsminister og nuværende
statsminister allerede i 2002 lancerede det udvidede frie
sygehusvalg – et valg til, uanset pengepung, at vælge
ventetiden fra i det offentlige og bruge et privat tilbud. Det er
også et spørgsmål om at sikre et opgør med en ulighed i
sundhed.
Vi har også senest på genoptræningsområdet indført en ny
patientrettighed, som sikrer, at alle patienter kan vælge en
anden leverandør, hvis kommunen ikke kan tilbyde
genoptræning inden for syv dage efter udskrivelse fra
sygehuset.
Side 3
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/10-18 om social ulighed i sundhed, til sundhedsministeren
Et område hvor vi kan se, at der også er et behov for at sikre
både bedre patientrettigheder, en bedre indsats, men hvor det
også handler om at sikre lige adgang og sikre, at vi gør op
med ulighed i sundhed i relation til, hvem der hidtil haft råd
til selv at finde et andet tilbud, hvis kommunen ikke stillede
op med genoptræning hurtigt nok.
***
Men bedst er det selvfølgelig, hvis man slet ikke får brug for
behandling, og det er noget af det, som vi med
kommunalreformen, hvor vi samlede ansvaret for
forebyggelsen i kommunerne, i høj grad gerne ville sætte
fokus på. Og sikre at man tæt på borgerne kan tænke på
tværs og gøre, som det står i sundhedsloven: ”ved
varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at
skabe rammer for en sund levevis”. Nemlig den brede
forebyggelsestilgang og også den brede tænkning i relation
til forebyggelsesopgøret med en social ulighed i sundhed.
I Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker – som udkom i
opdaterede versioner tidligere på året – er der konkrete
anbefalinger til, hvordan forebyggelsesindsatsen kan
tilrettelægges i kommunerne. Kommunerne har mange
kerneopgaver, der har indflydelse på borgernes sundhed, og
derfor handler mange af anbefalingerne i
forebyggelsespakkerne om andre forvaltningsområder end
kun snævert sundhedsområdet.
Side 4
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/10-18 om social ulighed i sundhed, til sundhedsministeren
Så når vi snakker om ansvaret på tværs af sektorer i kampen
mod ulighed i sundhed, handler det altså ikke kun om ansvar
på tværs af ”ministerier”, som der måske lidt er fokus på i
spørgsmålet. Det handler også om den bredere tænkning på
tværs.
Eksempelvis er der i forebyggelsespakkerne anbefalinger
om, at kommunerne skal tænke sundhedsfremmende tiltag
ind i arbejdet på sociale botilbud, at kommunerne opsporer
skadeligt alkoholforbrug på jobcentre og i forbindelse med
forebyggende hjemmebesøg, og at kommunerne arbejder
med at fremme trivslen blandt børn og unge i skoler,
daginstitutioner og på uddannelsesinstitutioner. Så en bred
tilgang til det at sikre en god sundhedsfremme og gøre op
med social ulighed.
***
Men lad mig også nævne nogle eksempler på konkrete
initiativer på mit område, hvor vi allerede sætter målrettet
ind og gør noget ved ulighed i sundhed.
Vi ved, at forhold i den tidlige barndom har stor effekt på
sundheden senere hen. Ja, allerede under graviditeten kan der
ske påvirkninger, som kan have betydning for resten af livet.
Derfor er indsatser i svangreomsorgen og sundhedsplejen
afgørende for at mindske den sociale ulighed i sundhed.
Side 5
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/10-18 om social ulighed i sundhed, til sundhedsministeren
Regeringen præsenterede i januar et fødselsudspil, hvor vi
afsatte 50 mio. kr. fra 2018 og frem til blandt andet at sikre
en mere individuel og sammenhængende tilrettelæggelse af
hver enkelt families fødselsforløb. Et af fokusområderne er
at styrke indsatsen over for sårbare gravide og deres nyfødte
børn.
Det styrkede fokus på de sårbare familier skal fastholdes –
også efter at barnet er kommet til verden. Derfor udmøntede
Sundhedsstyrelsen sidste år som en del af satspuljeaftalen for
2017-2020 77,4 mio. kr. til 17 kommuner, som skal arbejde
mere systematisk med en særlig sundhedsplejeindsats over
for sårbare og udsatte børn og familier i de tidlige år. Noget
som jeg er sikker på, at Børne- og Socialministeren også vil
følge op på.
Og noget som regeringen også følger op på i regeringens
udspil ”1.000-dages-program – en bedre start på livet”. Her
sætter vi blandt andet yderligere ind med tilbud om flere
sundhedsplejebesøg i sårbare og udsatte familier og besøg af
sundhedsplejen i daginstitutioner for at styrke samarbejdet
om børn fra sårbare familier.
Den tidlige indsats – også på tværs af ministerområder - er
altså en særlig prioritet for regeringen. Og som sagt, det ved
jeg, at børne- og socialministeren vil sige mere om lige om
lidt.
***
Side 6
6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/10-18 om social ulighed i sundhed, til sundhedsministeren
Men vi ser desværre også en ulighed i form af en
overdødelighed i visse befolkningsgrupper. En af dem er
mennesker med psykiske lidelser, som har en højere
dødelighed end resten af befolkningen. Det skyldes i høj
grad et dårligt fysisk helbred også i forhold til fx kroniske
sygdomme ved siden af de psykiske lidelser.
I den psykiatrihandlingsplan, som regeringen lige har
præsenteret, vil vi gøre op med uligheden og
overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser.
Vi vil blandt andet sikre en mere sammenhængende indsats i
psykiatrien og et større fokus på forebyggelse og støtte til
livsstilsændringer. Det skal bidrage til, at patienter ses og
behandles som de hele mennesker, de er – og ikke kun som
en diagnose i en journal. For der har desværre været et for
stort fokus på, at man har fokuseret udelukkende på den
psykiske lidelse og ikke også på de somatiske sygdomme,
der kan være i tilknytning.
***
Der er eksempler nok på initiativer, som vi har taget, og som
vi kommer til at tage, men jeg vil her til sidst nævne en
generel udfordring, vi ser i sundhedsvæsenet i øjeblikket.
Nemlig at borgernes forløb i mange tilfælde ikke hænger
godt nok sammen. Det er noget af det, som særligt går ud
over udsatte og sårbare patienter, fordi deres pårørende og
deres netværk i mindre grad har ressourcer til at være dem,
der tager over og koordinerer. Derfor er der her endnu større
risiko for at falde mellem to eller flere stole.
Side 7
7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/10-18 om social ulighed i sundhed, til sundhedsministeren
Det er ikke acceptabelt, hvis sociale forhold eller geografi
har betydning for den behandling, vi leverer i vores
sundhedsvæsen. Derfor vil regeringen skabe mere
sammenhængende og individuelt tilrettelagte
behandlingsforløb tættere på den enkelte borger.
I den sundhedsreform, som vi vil præsentere meget snart,
styrker vi det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Statsministeren løftede også sløret for noget af det i forhold
til at nedbryde nogle af de siloer, vi ser i dag og at sikre
bedre samarbejde. Men det handler også om, at vi stiller
højere krav til kommunernes forebyggelses- og
rehabiliteringstilbud, så kvaliteten af tilbuddene løftes til et
ensartet højt niveau i hele landet.
Det skal også være med til at øge ligheden i danskernes
sundhed ved at styrke den lette, lige og frie adgang til
sundhedstilbud, som er en hjørnesten i vores fælles
sundhedsvæsen.
Så ved jeg, at mine kollegaer vil uddybe nogle af de konkrete
initiativer på tværs af forskellige ministerområder.
Tak for ordet.
Side 8
8