SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om, hvordan et typisk behandlingsforløb for spiseforstyrrelser af unge under 18 år foregår, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 28-11-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPLBT

Sagsnr.: 1809231

Dok. nr.: 758981

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 103 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 103:

”Ministeren

bedre redegøre for, hvordan et typisk behandlingsforløb for spiseforstyr-

relser af unge under 18 år foregår”.

Svar:

Til besvarelsen af spørgsmålet har mit ministerium indhentet nedenstående bidrag

fra Sundhedsstyrelsen:

”Indsatsen

til børn/unge med spiseforstyrrelse eller tegn på en spiseforstyrrelse kan

bestå af forskellige indsatser inden for både sundheds-, social- og undervisnings-/ud-

dannelsesområdet. Indsatsen kan varetages af forskellige fagpersoner internt i kom-

munerne og/eller mellem kommune, almen praksis, privatpraktiserende speciallæge i

børne- og ungdomspsykiatri

eller børne- og ungdomspsykiatrien

samtidig. Det bør

altid være en faglig vurdering af barnets/den unges behov, der afgør, hvilken indsats

der iværksættes. Desuden er det vigtigt, at de fagprofessionelle hele tiden evaluerer

og vurderer indsatsens effekt for barnet/den unge, og at indsatsen intensiveres, hvis

ikke der opnås den ønskede eller forventede effekt, hvis der identificeres andre sam-

tidige psykiske lidelser, eller hvis spiseforstyrrelsen udvikler sig akut.

Regionerne varetager behandling af spiseforstyrrelser dels på regionsfunktionsniveau

hos patienter på 12 år og ældre, og dels på højtspecialiseret funktionsniveau for pati-

enter på 4-11 år samt 12 år og ældre (jf. Sundhedsstyrelsens

specialevejledning for

børne- og ungdomspsykiatri

). Behandlingen på regionsfunktionsniveau forudsætter,

at et eller flere af de generelle kriterier for henvisning fra hovedfunktionsniveau til re-

gionsfunktionsniveau er opfyldt; herunder ved manglende bedring i løbet af et par

måneder under behandling på hovedfunktionsniveau. Behandlingen varetages i tæt

samarbejde med pædiatri og intern medicin (endokrinologi). Behandling på højtspeci-

aliseret funktionsniveau forudsætter, at et eller flere af de generelle kriterier for hen-

visning fra regionsfunktionsniveau til højtspecialiseret funktionsniveau er opfyldt. Be-

handlingen varetages i tæt samarbejde med pædiatri og intern medicin (endokrino-

logi).

Betegnelsen omfatter også privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere og privatprakti-

serende pædiatere.

Børne- og ungdomspsykiatrien omfatter både stationære og ambulante funktioner, forankret

på regionernes sygehuse. Private hospitaler og klinikker, der er godkendte til hovedfunktions-

niveau, er også omfattet af betegnelsen.

Gældende specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri:

https://www.sst.dk/da/planla-

egning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/boerne-og-ungdomspsykiatri,

Sundheds-

styrelsen 2018.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om, hvordan et typisk behandlingsforløb for spiseforstyrrelser af unge under 18 år foregår, til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen har i 2005 udarbejdet

faglige anbefalinger for organisation og be-

handling af spiseforstyrrelser

herunder anbefalinger for den kliniske vurdering og

behandling af de forskellige spiseforstyrrelsessygdomme. Overordnet anbefales tre

niveauer for behandling, med fokus på at behandling bør ydes på lavest effektive ni-

veau, således at spiseforstyrrelser som udgangspunkt behandles ambulant, og i sam-

arbejde med almen praksis, men indlæggelse kan være nødvendig. Det bør være den

samlede kliniske vurdering af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad, som ligger til grund

for valget af behandlingens intensitet. I behandlingen bør ligeledes indgå en kombi-

nation af behandlingsformer. I løbet af 2019 forventer Sundhedsstyrelsen at opda-

tere anbefalingerne fra 2005, på baggrund af rådgivning fra en faglig arbejdsgruppe.

På baggrund af satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2017-2020, udarbejdede

Sundhedsstyrelsen i 2017 et

forløbsprogram for børn og unge med spiseforstyrrelse

med det overordnede formål at understøtte et godt tværsektorielt samarbejde mel-

lem kommune, almen praksis og sygehus omkring målgruppen i forhold til indsatser,

behandling og opfølgning

–

og dermed også understøtte en bedre sammenhæng i

forløb på tværs af sektorer. Forløbsprogrammet indeholder således Sundhedsstyrel-

sens anbefalinger til et godt forløb for børn og unge med spiseforstyrrelse, bygget op

omkring en model for gradueret indsats med udgangspunkt i, at nogle børn og unge

med en spiseforstyrrelser eller tegn på en spiseforstyrrelse har behov for mindre ind-

gribende indsatser, mens andre har behov for mere omfattende indsatser - ligesom

nogle børn har behov for begge dele, men på forskellige tidspunkter. Uanset hvilket

indsatstrin, barnet/den unge befinder sig på, skal barnet/den unges behov altid vur-

deres, og indsatsen tilrettelægges herefter

–

både i region og kommune. Formålet er,

at barnet/den unge skal tilbydes hjælp og støtte foreneligt med barnets/den unges

problematikker, også selvom barnet/den unge ikke er diagnosticeret.

Som del af ovenstående satspuljeaftale for sundheds- og ældreområdet for 2017-

2020, har Sundhedsstyrelsen i 2018 givet tilsagn til alle regioner med samarbejdende

kommuner om at

implementere forløbsprogrammet for børn og unge med spisefor-

styrrelse

. Med implementeringen af forløbsprogrammerne er det forventningen, at

indsatsen til målgruppen vil blive løftet, både internt i sektorerne og på tværs. Der er

tilknyttet en ekstern evaluator, som evaluerer implementeringen af forløbsprogram-

merne.

Evalueringen

har fokus på forløbsprogrammernes forankring, udbredelse og

tilpasning til de lokale forhold i de fem regioner i samarbejde med udvalgte kommu-

ner. Formålet med evalueringen er at få viden om, i hvilken grad forløbsprogram-

merne er blevet implementeret, herunder udfordringer og gode løsninger med imple-

menteringen, fx effektive samarbejdsmodeller. På baggrund af evalueringen er for-

målet desuden at udlede anbefalinger til den fremadrettede implementering eller ud-

bredelse til andre målgrupper og lign.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Lisa Bugge-Toft

Anbefalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser, Sundhedsstyrelsen 2005

Forløbsprogram for børn og unge med spiseforstyrrelse, Sundhedsstyrelsen 2017. Forløbspro-

grammet blev udarbejdet som et af i alt tre forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk

lidelse, hvor de øvrige omhandlede ADHD samt angst og/eller depression.

Forløbsprogrammet skal implementeres sammen med de øvrige forløbsprogrammer for børn

og unge med psykisk lidelse.

Side 2