Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1977180_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-11-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1809231
Dok. nr.: 758933
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 102 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 102:
”Mi istere bedes redegørelse for kriterier e for, hvor år ”fa iliebeha dli g” ka
komme på tale for spiseforstyrrelser og hvilken faglig vurdering og begrundelse, der
ligger til gru d for de type beha dli g”.
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har mit ministerium indhentet nedenstående bidrag
fra Sundhedsstyrelsen:
”Su dhedsstyrelse har udarbejdet atio ale kli iske retningslinjer
for hhv. behand-
ling af anorexia nervosa (anoreksi)
1
og behandling af moderat og svær bulimi
2
.
Begge nationale kliniske retningslinjer indeholder en svag anbefaling for familiebase-
ret spiseforstyrrelsesbehandling som førstevalg til børn og unge med hhv. anoreksi
eller bulimi. Rationalet bag anbefalingen er, at den kliniske erfaring taler for familie-
baseret spiseforstyrrelsesbehandling som førstevalg til børn og unge med anoreksi og
bulimi.
Anbefalingen er svag/betinget, da kvaliteten af de fundne studier er lav, og familieba-
seret behandling kan være følsomt for individuelle præferencer. For yngre børn og
unge med anoreksi, er der dog fundet evidens for en bedre effekt af familiebaseret
behandling.
Nogle forældre værdsætter at være en central medspiller i behandlingen, mens andre
forældre foretrækker at spille en mindre rolle, og kan have svært ved at overskue
byrden/ansvaret, som følger med. Familier med yngre børn kan have lettere ved at
acceptere, at forældrene har ansvaret i familiebaseret behandling, mens selvstæn-
dige unge kan have en præference for individuel behandling. De individuelle præfe-
rencer hos barnet/den unge og familien for familiebaseret behandling bliver mere ud-
talt jo ældre barnet/den unge er.
Begge retningslinjer anbefaler således familiebaseret behandling, men fremhæver li-
geledes at inddrage familiens præferencer i beslutningen om at tilbyde familiebaseret
behandling.
1
National klinisk retningslinje for behandling af anorexia nervosa, Sundhedsstyrelsen (2016)
2
National klinisk retningslinje for behandling af moderat til svær bulimi, Sundhedsstyrelsen
(2015)
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om kriterierne for, hvornår "familiebehandling" kan komme på tale for spiseforstyrrelser, til sundhedsministeren
Relationen mellem barn og forældre kan påvirkes i både positiv og negativ retning,
som følge af familiebaseret behandling. Forældre/barn-relationen skal ofte normali-
seres efterfølge de”.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lisa Bugge-Toft
Side 2