Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1982832_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 10010
Doknr.
301366
Dato
11-01-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16.12. 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 102 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 102:
Vil ministeren kommentere Ankestyrelsens principafgørelse 60-14 om klageadgang
over afgørelser efter § 110 i serviceloven, som betyder, at der ikke længere er mulig-
hed for at klage over afgørelser om optagelse, bortvisning m.v. fra botilbud, samt re-
degøre for, om ministeren vil sikre sig en ændring af loven hurtigst muligt, så hjemløse
igen får adgang til at klage over afgørelser af så stor betydning?
Svar:
Ankestyrelsens principafgørelse 60-14 er truffet på baggrund af to konkrete afgørelser
om afslag på optagelse i tilbud efter § 110 i serviceloven.
Det fremgår af servicelovens § 3, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer
afgørelse om tilbud efter loven. Af lovens § 110, stk. 3 følger dog, at afgørelse om
optagelse i tilbud efter § 110 (forsorgshjem) træffes af tilbudslederen.
Servicelovens § 166 fastsætter regler om påklage af afgørelser truffet i henhold til
serviceloven. Af bestemmelsen fremgår:
Ӥ
166.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, med
mindre andet er fastsat i denne lov, eller i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område.”
Det fremgår således udtrykkeligt, at der er adgang til at klage til Ankestyrelsen over
kommunalbestyrelsens afgørelser. Serviceloven giver ikke mulighed for at fortolke
bestemmelsen til også at omfatte afgørelser truffet af tilbudslederen efter lovens §
110.
For så vidt angår afgørelser truffet i henhold til servicelovens § 110, stk. 3, er der så-
ledes tale om en fravigelse af de almindelige regler i serviceloven både i forhold til,
hvem der har kompetencen til at træffe beslutning om optagelse i tilbud, og i forhold til
påklage af afgørelser.
Der har tidligere været adgang til at klage over tilbudslederens afgørelse om optagel-
se i tilbud efter bestemmelser svarende til servicelovens § 110. Det fremgik således af
den tidligere bistandslovs § 108, stk. 2, at
§ 108.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 96: MFU spm. om, hvilke initiativer regeringen har taget for bedre at sikre borgernes retssikkerhed i forhold til afgørelser truffet efter servicelovens § 110. til børne- og socialministeren
1982832_0002.png
Stk. 2.
Den afgørelse, der af institutionens ledelse træffes om op-
tagelse og om betaling, kan indbringes for det sociale ankenævn.”
Bestemmelsen blev ikke videreført, da bistandsloven den 1. juli 1998 blev afløst af
serviceloven. Det fremgår imidlertid ikke af lovens forarbejder hvorfor.
Det er umiddelbart min vurdering, at behovet for at klage over en tilbudsleders konkre-
te afgørelse er sjældent forekommende. Jeg er ikke desto mindre enig i, at det gene-
relt er hensigtsmæssigt, at borgere kan klage over afgørelser truffet efter serviceloven.
Jeg vil derfor se på, hvordan vi bedre kan sikre borgernes retssikkerhed også i forhold
til afgørelser truffet efter servicelovens § 110.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2