Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6154
Doknr.
634877
Dato
06-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. november 2018
stillet følgende spørgsmål nr. 95 (alm. del) til børne- og socialministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 95:
”Hvordan sikres en god overlevering til de
danske myndigheder, hvis et barn
eller en ung, som har brug for hjælp, flytter fra Grønland til Danmark, herunder i
forhold til at de danske myndigheder, har adgang til sagsbehandlingsakter,
journaler m.m.?”
Svar:
Spørgsmålet om overlevering af sagsakter fra Grønland til Danmark i et tilfælde
som det i spørgsmålet beskrevne er reguleret i den grønlandske sociallovgiv-
ning.
Det følger således af § 17, stk. 1-3 i Inatsisartutlov om støtte til børn, at der
gælder en mellemkommunal underretningspligt. Flytter en familie med et barn
under 18 år fra en kommune i Grønland til en anden kommune i Grønland, og
finder fraflytningskommunen, at barnet har behov for støtte efter Inatsisartutlov
om støtte til børn, skal fraflytningskommunen skriftligt underrette tilflytnings-
kommunen herom. Bestemmelsen finder anvendelse uanset om fraflytnings-
kommunen aktuelt yder støtte til barnet. Underretningen fra fraflytningskommu-
nen kan således også omhandle forhold, som giver kommunen formodning om
et fremtidigt behov for støtte. Det samme gælder, hvis det vurderes, at vorden-
de forældre har behov for støtte før eller efter fødslen.
I forbindelse med en underretning skal fraflytningskommunen oversende rele-
vant sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante oplysninger, som
fraflytningskommunen har lagt til grund for vurderingen af behovet for støtte.
Det følger af § 17, stk. 4 i Inatsiartutlov om støtte til børn, at: ”Stk. 1-3
finder
tilsvarende anvendelse i forhold til en udenlandsk kommune eller tilsvarende
myndighed, hvis en familie med et barn under 18 år eller vordende forældre
flytter udenfor Grønland.”
Formålet med reglerne om underretningspligt ved flytning er at skabe gode
forudsætninger for, at kommuner hurtigt kan danne sig et overblik over relevan-
te sagsoplysninger om familier med børn under 18 år, der kan have behov for
støtte. På den baggrund kan tilflytningskommunen vurdere, om det er relevant
1