Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1974521_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6122
Doknr.
633934
Dato
23-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. november 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 94 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Ander-
sen (SF).
Spørgsmål nr. 94:
I forlængelse af bl.a. henvendelsen fra L. Pedersen af 19. oktober 2018, jf.
SOU alm. del
bilag 48 (fortroligt bilag), bedes ministeren
evt. med bidrag fra
andre ministerier
oplyse, hvilke initiativer ministeren og regeringen påtænker
for at dæmme op for langsom sagsbehandling og/eller manglende handicap-
hjælp, hvilket ofte er en helt nødvendig forudsætning for, at borgere med et
handicap (fortsat) kan bidrage til samfundet med deres arbejdskraft og få hjælp
til andre aktiviteter?
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt for mig, at borgere
med funktionsnedsættelse inkluderes i samfundet på lige fod med andre bor-
gere gennem tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesinstitutioner samt del-
tagelse i sociale og kulturelle aktiviteter.
Heri ligger ikke alene en gevinst for den enkelte borger men også for det sam-
fund, som den enkelte er en del af.
Serviceloven fastsætter den overordnede ramme for det sociale område, og
der er med loven tiltænkt den enkelte kommune en fleksibilitet i sammensæt-
ningen af løsninger for kommunens borgere.
Kommunen skal sørge for, at den enkelte borger får en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkelte borgers behov, bl.a. for
at understøtte borgerens inklusion i samfundet og derigennem medvirke til at
øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og soci-
ale relationer.
Disse er således hensyn, som kommunen er forpligtede til at inddrage i den
konkrete og individuelle vurdering af hvilken hjælp, en borger skal have. Kom-
munen er desuden forpligtet til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som
muligt.
Regeringen er meget optaget af at understøtte og styrke kommunernes arbejde
med at sikre borgeren en indsats, der reelt hjælper dem videre. Derfor er det
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, i forlængelse af bl.a. henvendelsen fra L. Pedersen af 19/10-18, hvilke initiativer ministeren og regeringen påtænker for at dæmme op for langsom sagsbehandling og/eller manglende handicaphjælp, til børne- og socialministeren
1974521_0002.png
også et af regeringens 10 mål for social mobilitet, at flere mennesker med han-
dicap, der får en social indsats, skal i uddannelse og beskæftigelse.
Konkret har regeringen igangsat en række initiativer, som skal være med til at
skabe en positiv udvikling.
Der er allerede som en del af aftalen om revision af servicelovens voksenbe-
stemmelser gennemført forenklings- og afbureaukratiseringstiltag på det soci-
ale område med det formål at medvirke til en hurtigere og mere smidig sagsbe-
handling i sager om hjælpemidler og forbrugsgoder, bilstøtte og merudgifter. At
der er hurtig og smidig sagsbehandling i sådanne sager er med til at sikre, at
borgeren hurtigt får den rette kompenserende hjælp, som kan være en forud-
sætning for, at man fx kan passe sit job.
Derudover blev der med satspuljeaftalen fra sidste år afsat midler til en hand-
lingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet, der
skal være med til at styrke borgerens retssikkerhed. Handlingsplanen består
bl.a. af en opfølgning på danmarkskortene over omgørelsesprocenter, en styr-
ket ankestatistik og fast track i Ankestyrelsen for behandlingen af klager over
kommunernes afgørelser i hjemviste sager inden for otte uger.
Når det handler om netop beskæftigelse, vil jeg desuden fremhæve den netop
indgåede satspuljeaftale på beskæftigelsesområdet, hvor der i alt blev afsat
128,4 mio. kr. i perioden 2019-2022 til 11 initiativer, der skal medvirke til, at
flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Et af de i alt 11 initiati-
ver går på at sikre smidigere overgange mellem sektorer, når borgere, der fx
har fået bevilget et hjælpemiddel i en sektor, skifter til en anden sektor og fort-
sat har behov for hjælpemidlet.
I samme satspuljeaftale indgår det, at satspuljepartierne har afsat midler til im-
plementering af reformudspillet
’Sammen med borgeren –
en helhedsorienteret
indsats’
i perioden 2019-2022. I udspillet indgår ny lovgivning, som skal gøre
det muligt for kommunerne at tilbyde mere sammenhængende og helhedsori-
enteret indsatser til borgere med komplekse problemer for at bringe borgeren
tættere på at mestre eget liv og blive en del af arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2