Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1984082_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Dato: 07-12-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPSGC
Sagsnr.: 1809422
Dok. nr.: 749814
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 9. november 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 91 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål 91
”Vil i istere oplyse de byrdefordeli gs æssige virk i g af at edsætte loftet
over kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet til det
beløb, som er anført i aftale om regionernes økonomi for 2019 vedr. det maksimale
niveau for regional finansiering fra kommunal medfinansiering i form af aktivitetsbe-
ste te bidrag?”
Svar:
Der henvises til svar på SOU alm. del spm. 89 vedrørende beskrivelse af den nuvæ-
rende tekniske konstruktion af den kommunale medfinansiering (KMF), herunder
skitsering af det forudsatte kommunale udgiftsniveau til KMF og den forudsatte øvre
grænse for regionernes indtægter til KMF.
I den nuværende ordning fastsættes det forudsatte kommunale udgiftsniveau til KMF
ud fra principperne om at være det bedst mulige skøn for de faktisk kommunale ud-
gifter til KMF.
I det tænkte scenarie, at dette niveau sænkes til niveauet for den forudsatte øvre
grænse for regionernes indtægter til KMF, vil finansieringen for KMF fra staten til
kommunerne tilsvarende blive reduceret.
Det vil betyde, at kommunerne skal anvende betydelig likviditet til at finansiere deres
udgifter til KMF. Det skyldes, at de faktiske udgifter alt andet lige må formodes at
være højere end den nedjusterede finansiering til KMF fra staten (svarende til det
nedjusterede forudsatte udgiftsniveau til KMF), da den tekniske ændring ikke har be-
tydning for den reelle aktivitet ude i regionerne.
I året efter regnskabsåret vil kommunerne under ét i en region så få tilbagebetalt de-
res ” erbetalte” edfi a sieri g, hvis de sa let set har betalt ere e d det edju-
sterede kommunale udgiftsniveau til KMF. Inden for regionen fordeles dette beløb ef-
ter kommunernes indbyggertal.
Det tænkte scenarie vil medføre en byrdefordelingsmæssig virkning for kommunerne.
Det skyldes, at finansieringen (og tilbagebetalingen) for KMF fra staten til kommu-
nerne ud over det nedjusterede udgiftsniveau fordeles forskellig i det tænkte scena-
rie sammenholdt med den nuværende ordning.
I det tænkte scenarie vil finansieringen over det nedjusterede udgiftsniveau til KMF
være fordelt via indbyggertallet (inden for en region) i stedet for via det generelle til-
skud og dermed udligningssystemet, som det er i den nuværende ordning.
./.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om den byrdefordelingsmæssige virkning af at nedsætte loftet over kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet til det beløb, som er anført i aftale om regionernes økonomi for 2019, til sundhedsministeren
Konkret betyder det, at finansieringen over det nedjusterede udgiftsniveau til KMF i
højere grad bliver fordelt mellem kommunerne i en region i stedet for mellem lan-
dets kommuner. Ligeså, at finansieringen tilfalder kommunerne ift. deres indbygger-
tal i stedet for den aldersmæssige fordeling og den socioøkonomiske struktur ml.
kommunerne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Stephanie Gantzel Christiansen
Side 2