SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en oversigt, hvor de 1,5 mia. kr. fordeles på landets 98 kommuner efter indbyggertal, til finansministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 534 (Alm. del) af 29.

august 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform oplyse den enkeltårlige vækst i det demografiske træk

fordelt på landets 98 kommuner i Danmark

–

både i mio. kr. (2018-priser) og i

pct.

–

fra 2015 til og med 2025, idet tabellen bedes rangeret fra den kommune

med højeste årlige vækst til laveste årlige vækst, og idet ministeren endvidere be-

des oplyse udvikling i det offentlige forbrug fordelt på de 98 kommuner i Dan-

mark

–

både i mio. kr. (2018-priser) og i pct.

–

fra 2015 til og med

2018?

Svar

Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-

sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-

ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt

uændret.

Beregningen af det demografiske træk er således af mekanisk karakter og skal ge-

nerelt fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som et ele-

ment i en langsigtet holdbarhedsberegning. Opgørelsen af det demografiske træk

er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år,

og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret finansiering til. Det

demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbed-

ringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrette-

læggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem

tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat.

Det er ikke muligt hverken at opgøre det demografiske træk eller det offentlige

forbrug på enkelte kommuner eller landsdele. I tabel 1 fremgår den årlige vækst i

det samlede skønnede demografiske træk og offentlige forbrug i 2015-2025.

Det bemærkes, at der udover den gennemsnitlige vækst på 0,4 pct. i det reale of-

fentlige forbrug frem mod 2025 er afsat en reserve til øvrige prioriteringer, som

vokser til 14¼ mia. kr. (målt i forhold til udgiftsniveauet i 2018), som kan dispo-

neres inden for de finanspolitiske mål i 2025-planen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en oversigt, hvor de 1,5 mia. kr. fordeles på landets 98 kommuner efter indbyggertal, til finansministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Vækst i det demografiske træk og reale offentlige forbrug, 2015-2025

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2015-

2025

Vækst i det demografiske træk

Pct.

Mia. kr. (2019-priser)

0,8

3�½

0,8

0,7

3�½

0,7

3�½

0,6

0,7

3�½

0,7

3�½

0,7

3�½

0,7

Realvækst i det offentlige forbrug

Pct.

Mia. kr. (2019-priser)

0,8

0,2

0,7

3�½

0,4

1¾

0,5

2¾

0,3

1�½

0,3

1¼

0,4

23�½

Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger ved input-metoden.

Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et betydeligt

beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjerdel af

Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af midlerne til

offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil kunne tilføres

ekstra ressourcer. Reduktionen af udgifterne forbundet med asyl og integration i

de senere år har således alt andet lige muliggjort prioritering af andre udgiftsområ-

der inden for den samlede udgiftsramme.

Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at frigø-

re midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug.

Eksempelvis frigøres effektiviseringsgevinsterne fra de nye sygehusbyggerier fra

2017 og frem,

jf. økonomiaftalerne for 2017, 2018 og 2019 med Danske Regioner,

og det

er aftalt med regionerne, at de frigjorte midler anvendes til ny sygehusaktivitet. De

frigjorte midler udgør ca. 0,1 mia. kr. i årene 2017-2023,

jf. tabel 2.

Tilsvarende har regeringen og KL løbende aftalt, at der frigøres midler indenfor

rammerne af den kommunale økonomi ved anvendelse af ny teknologi, bedre

arbejdstilrettelæggelse og indkøb mv. Hertil kommer, at kommunerne selv foreta-

ger effektiviseringer lokalt.

Senest er regeringen og KL med Aftale om kommunernes økonomi for 2019 eni-

ge om, at der er frigjort 0,6 mia. kr. ved moderniserings- og effektiviseringspro-

grammet og konsolidering af kommunernes opgaver til erhvervsservice. De fri-

gjorte midler er målrettet borgernær velfærd.

Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget of-

fentligt forbrug.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en oversigt, hvor de 1,5 mia. kr. fordeles på landets 98 kommuner efter indbyggertal, til finansministeren

Side 3 af 4

Tabel 2

Eksempler på frigjorte midler i kommuner og regioner

Mia. kr. (årets priser)

Kommunerne (følger aftaler om

kommunernes økonomi 2015-2019)

Regionerne

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

1,8

0,1

0,5

0,1

0,6

0,1

Anm.: * Med Aftale om kommunernes økonomi for 2016 tog regeringen initiativ til at indføre et

omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året. Det svarede til ca. 2,4 mia. kr. årligt i

2016 og 2017. Omprioriteringsbidraget blev afskaffetmed virkning fra 2018.

Kilde: Aftaler om kommunernes og regionernes økonomi for 2015-2019

Det bemærkes, at det reale offentlige forbrug i 2015 lå på et højt niveau både i

historisk og international sammenligning,

jf. figur 1 og 2.

Danmark er et af de lande

i verden, hvor der bruges flest penge på offentlig service. På tværs af OECD-

landene havde Danmark i 2015 det største offentlige forbrug målt i forhold til den

samlede økonomi

Det høje udgiftsniveau i Danmark afspejlede blandt andet, at der i en lang årrække

var en større vækst i de offentlige forbrugsudgifter end det, der var forudsat i de

mellemfristede planer og besluttet i de årlige finanslove og økonomiaftaler med

kommuner og regioner. Det bidrog til, at forbrugstrykket steg op gennem

2000’erne

og toppede i 2009-2010. Siden har en mere afdæmpet vækst i det of-

fentlige forbrug og vækst i BNP bidraget til en normalisering af de høje udgiftsni-

veauer både frem mod 2015 og efterfølgende.

Figur 1

Offentligt forbrugsniveau, 1990-2019

Figur 2

Offentligt forbrugsniveau på tværs af OECD-lande,

2015

Pct. af strukturelt BNP

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18

Offentligt forbrug

SWE

NOR

CAN

DEU

Gennemsnit i perioden 1990-2007

Kilde: Danmarks Statistik, Økonomiske Redegørelse, august 2018, OECD og egne beregninger.

Sammenligninger af det offentlige forbrugstryk på tværs af lande skal fortolkes med forsigtighed. Det skyldes, at der er

forskelle i organiseringen af opgaveløsningen. Fx kan en given offentlig ydelse være organiseret som offentligt forbrug i et

land, mens en tilsvarende ydelse måske gives som et tilskud (en indkomstoverførsel) i et andet land. Hertil kommer, at

forskelle afledt af konjunktursituationen (via BNP-niveauet) kan påvirke forbrugstrykket på tværs af lande.

USA

FIN

NLD

ESP

BEL

FRA

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en oversigt, hvor de 1,5 mia. kr. fordeles på landets 98 kommuner efter indbyggertal, til finansministeren

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister