Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1981023_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6059
Doknr.
634186
Dato
04-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 7. november 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 85 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 85:
Vil ministeren kommentere hhv. artiklen i fyens.dk den 2. januar 2018
’Fanget
i
systemet: Frederik fyldte 18 år og mistede al støtte’ og indlægget i Jyllands-
Posten den 1. april 2018
’Debat:
Unge med handicap mister livsvigtig hjælp,
når de bliver
18’
herunder forslaget fra Thorkild Olesen, formand for Danske
Handicaporganisationer, om at indføre en pligt for kommunerne til at træffe af-
gørelse om hjælp og støtte til et barn efter voksenbestemmelserne, inden bar-
net fylder 18 år? Vil ministeren desuden redegøre for reglerne ifm. kommuner-
nes bistand til unge handicappede i overgangen til voksenlivet og tilkendegive
sin holdning til problemstillingen, herunder om ministeren finder, at situationen
er rimelig over for de unge med handicap og deres familier?
Svar:
Kommunerne har et klart ansvar for inden for lovgivningens rammer at sikre, at
børn, unge og voksne med handicap får den hjælp og støtte, som modsvarer
deres behov. Desuden skal de konkrete afgørelser om hjælp og støtte træffes
med afsæt i en konkret og individuel vurdering af borgerens ressourcer og støt-
tebehov. Det følger af servicelovens § 1, stk. 3.
Endvidere skal kommunerne sikre, at indsatsen over for den enkelte borger er
sammenhængende og helhedsorienteret, også hvis der er brug for støtte fra
flere forskellige forvaltninger. Det følger af servicelovens § 19, stk. 3, i forhold
til børn og unge samt af § 81, stk. 1, i forhold til voksne.
Endelig skal kommunerne sørge for, at brugerne af tilbud efter serviceloven får
mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene,
og at opgaver og tilbud, som omfatter børn og unge, udføres i samarbejde med
forældrene. Det følger af servicelovens § 16, stk. 1, og af § 19, stk. 1.
Disse forpligtelser gælder for kommunernes sagsbehandling på handicapområ-
det helt generelt, og dermed også for afgørelser i sager som vedrører unge
med handicap, som er på vej til at fylde 18 år, og som i den forbindelse som
altovervejende hovedregel ikke længere kan få hjælp og støtte efter servicelo-
vens børnebestemmelser, men i stedet skal have støtte efter voksenbestem-
melserne.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om at kommentere hhv. artiklen i fyens.dk den 2. januar 2018 Fanget i systemet: Frederik fyldte 18 år og mistede al støtte og indlægget i Jyllands-Posten den 1. april 2018 Debat: Unge med handicap mister livsvigtig hjælp, når de bliver 18, til børne- og socialministeren
1981023_0002.png
Det er således kommunens ansvar at sikre, at unge med handicap ikke kom-
mer i klemme i det kommunale system i forbindelse med, at vurderingen af
støttebehovet og sagsbehandlingen i øvrigt overgår fra kommunens børnefor-
valtning til voksenforvaltningen. Som led i varetagelsen af dette ansvar skal
kommunen både sikre en smidig overgang fra ung til voksen og sikre, at den
unges sag får den rigtige forankring i voksenforvaltningen.
Da de ovenfor skitserede bestemmelser allerede i dag fastlægger rammer for
kommunernes sagsbehandling, som også gælder i sager om unge med handi-
cap, som overgår fra ung til voksen, har jeg ingen aktuelle planer om at indføre
en pligt for kommunerne til at træffe afgørelse om hjælp og støtte til et barn ef-
ter voksenbestemmelserne, inden barnet fylder 18 år.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2