Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1997641_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
9. januar 2019
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 83
(Alm. del) af 5. november 2018 stillet efter ønske fra Rasmus
Vestergaard Madsen (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke kriterier der lægges til grund for vurderingen
af, om et projekt lever op til satspuljens formål?
Svar
Puljens aktuelle formålsbestemmelse fremgår af § 5 stk. 2 i
Lov om en satsregulerings-
procent (lov nr. 373 af 28. maj 2003).
Heraf fremgår, at:
”Puljebeløbet
anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med
henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Den nær-
mere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finansloven.”
Det fremgår desuden af bemærkninger til lovforslaget, at:
”Udmøntningen
skal som
hidtil ske på finansloven. Uanset dette foreslås det i stk. 2 som noget nyt direkte lovfæstet, hvilke
formål puljebeløbet skal anvendes til. Forslaget indebærer, at puljebeløbet skal anvendes til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af
vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og til forebyggende foranstaltninger mv. over for svage
grupper. Der tilstræbes således ingen ændringer i forhold til den hidtidige praksis vedrørende
udmøntning af satspuljen. Det foreslås endvidere fastsat, at anvendelsen af puljebeløbet i overens-
stemmelse med hidtidig praksis fastsættes på finansloven.”
Det er formålsbestemmelsen i loven samt de tilhørende bemærkninger, som udgør
kriterierne for at vurdere, om nye initiativer falder inden for puljens formål. Den
nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes endeligt med vedtagelsen af finans-
loven.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk