Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1981133_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 2003
Doknr.
47103
Dato
03-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. november 2018 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 80 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 80:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. 14 (SOU alm. del,
folketingsåret
2018-19) sikre, at Ankestyrelsen fremadrettet foretager en særskilt registrering, når
styrelsen modtager en klagesag, som vedrører frikommunernes afgørelser eller sags-
behandling på grundlag af frikommuneforsøgenes særlige regler?”
Svar:
Jeg er naturligvis enig i, at det er vigtigt, at det kommer frem, hvis forsøgene har givet
anledning til markante ændringer i klager. Både i nedadgående og opadgående ret-
ning. Det er meget relevant og vigtig information, når først regeringen og siden Folke-
tinget skal tage stilling til, om konkrete forsøg skal omsættes til generelle regelændrin-
ger.
Jeg vil på den baggrund henstille frikommunerne til, at de lader antallet af klagesager
fremgå af deres evalueringer af forsøgene. Ministeriet vil følge op herpå i forbindelse
med kommende møder med frikommunerne.
Ankestyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst, at en egentlig registreringsordning
ikke kan understøttes af styrelsens nuværende sagsbehandlingssystem. Det vil således
kræve etablering af en ny teknisk løsning i sagsbehandlingssystemet for klagesager,
såfremt styrelsen fremadrettet skal foretage en særskilt registrering af klagesager ved-
rørende frikommunernes afgørelser eller sagsbehandling på grundlag af frikommune-
forsøgenes særlige regler.
Der vil være ikke ubetydelige udgifter forbundet med at iværksætte en sådan særskilt
registrering i Ankestyrelsen. I og med at der ikke er en forhåndsforventning om, at
forsøgene skulle give anledning til flere klager, er det umiddelbart min vurdering, at
det vil være for vidtgående at etablere et sådant system.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille