SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 5982

Doknr.

634107

Dato

28-11-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. november 2018 stillet

følgende spørgsmål nr. 76 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Ander-

sen (SF).

Spørgsmål nr. 76:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Ergoterapeutforeningen og

Dan-

ske Fysioterapeuter, som blev sendt til udvalget forud for samrådet om kriterier

for bevilling af benproteser til borgere med handicap, jf. SOU alm. del - bilag 32

og samrådsspørgsmål B og C?”

Svar:

Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har opsummeret deres

henvendelse med 4 anbefalinger til forbedringer på hjælpemiddelområdet. An-

befalingerne beskrives og kommenteres nedenfor.

Ad anbefaling 1 mener jeg, at det vil give mening at tage en drøftelse med KL

om kommunernes bevillingspraksis i sager om hjælpemidler. Jeg har derfor

bedt mit ministerium om at initiere en sådan drøftelse med KL. Det gav jeg

også udtryk for under min besvarelse af samrådsspørgsmål B og C.

Ad anbefaling 2 skal jeg oplyse, at kommunen er forpligtet til at foretage en

konkret og individuel vurdering af borgerens samlede behov for et hjælpemid-

del og tildele det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Borgeren kan imidler-

tid godt ønske sig et andet hjælpemiddel end lige netop det hjælpemiddel, som

kommunen vurderer, vil kunne dække borgerens behov.

I tilfælde, hvor borgeren ikke har et særligt begrundet behov for et andet hjæl-

pemiddel end det af kommunen bevilligede, kan den eksisterende frit valg-ord-

ningen medvirke til at forbedre vilkårene for borgeren.

Frit valg-ordningen indebærer, at borgeren har mulighed for at indkøbe et an-

det hjælpemiddel end det, kommunen har bevilliget, eller vælge en helt anden

leverandør end den, kommunen eventuelt har indgået en aftale med.

I tilfælde, hvor kommunen har indgået en leverandøraftale, har borgeren ret til

at få refunderet prisen på hjælpemidlet svarende til den pris, som kommunen

kunne have erhvervet hjælpemidlet for hos egen leverandør som det bedst eg-

nede og billigste hjælpemiddel.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter, til børne- og socialministeren

I tilfælde, hvor kommunen ikke har indgået en leverandøraftale, har borgeren

ret til at få refunderet prisen på hjælpemidlet svarende til prisen på det hjælpe-

middel, som kommunen har bevilliget som det bedst egnede og billigste hjæl-

pemiddel.

Borgeren kan hermed mod betaling af prisdifferencen vælge et dyrere hjælpe-

middel end det, der er omfattet af kommunens bevilling.

Ret til frit leverandørvalg gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemid-

del til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som borge-

ren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

Ad anbefaling 3 skal jeg henvise til det ovenfor anførte om, at borgerne har

krav på at få tildelt hjælpemidler på baggrund af en konkret og individuel vurde-

ring af borgerens samlede behov.

Afgørelsen træffes på baggrund af faglige hensyn, men også på baggrund af

økonomiske hensyn. Hensynet til kommunernes økonomi må dog aldrig stå

alene. Under de forudsætninger skal kommunen yde det bedst egnede og bil-

ligste hjælpemiddel.

Serviceloven udstikker dermed en klar ramme for området, som skal sikre, at

borgere med et konkret behov får et hjælpemiddel, som er behovsafstemt. Der-

for forventer jeg, at kommunerne som led i den lokale budgetlægning er bevid-

ste om at afsætte ressourcer til området. Der er dermed ikke aktuelt planer om

at afsætte en øremærket pulje til området.

Ad anbefaling 4 skal jeg medgive, at ansvarsfordelingen mellem kommuner og

regioner i forhold til at forsyne borgerne med hjælpemidler og behandlingsred-

skaber i forløb, der går på tværs af sektorer, undertiden giver anledning til

tvivlsspørgsmål om, hvem der skal tildele og betale hjælpemidlet/behandlings-

redskabet.

Ministeriet indgår allerede i et tæt samarbejde med Sundheds- og Ældremini-

steriet og andre relevante aktører med henblik på at tydeliggøre reglerne på

området, herunder i forhold til det eksisterende afgrænsningscirkulære. Samar-

bejdet skal endvidere afdække, hvordan der i fremtiden kan sikres et mere smi-

digt samarbejde mellem regioner og kommuner på området vedrørende hjæl-

pemidler og behandlingsredskaber.

Med venlig hilsen

Mai Mercado