Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5968
Doknr.
629876
Dato
29-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 1. november 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 65 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem Peter Kofod
(DF).
Spørgsmål nr. 65:
”Finder ministeren i forlængelse af
sit svar på spørgsmål nr. 1138 (REU alm.
del, folketingsåret 2017-2018), at det er hensigtsmæssigt, at unge, som er an-
bragt på en sikret institution, kan true sig ud fra institutionen, og vil ministeren
oplyse, om dette er normal praksis/muligt for alle institutionerne, eller om det er
en eller flere institutioner, dette foregår på/har foregået på?”.
Svar:
Danske Regioner oplyste i sit bidrag til brug for besvarelse af REU alm. del
spm. 1138, folketingsåret 2017-2018, at det i få tilfælde er sket, at en ung har
truet sig ud fra institutionen. I sådanne tilfælde skal man overveje, om den
unge opfylder betingelserne for at være anbragt på en særlig sikret afdeling ef-
ter § 63 c i lov om social service.
Når Danske Regioner oplyser, at det er sket i få tilfælde, er der ikke grundlag
for at konkludere, at dette skulle være normal praksis på alle institutionerne. En
sådan situation vil være mulig på en hver institution, fx i tilfælde af indsmuglede
våbenlignende genstande. For at styrke sikkerheden på institutionerne indehol-
der det verserende lovforslag L 85, der udmønter ”Aftale om en reform af ind-
satsen mod ungdomskriminalitet”, en række tiltag, der skal styrke sikkerheden
på særligt de sikrede døgninstitutioner, herunder tv-overvågning på fællesarea-
ler og adgang til kropsvisitation og gennemsøgning af tøj, som kan ske ved an-
bringelse, fravær og besøg. Dette skal således gøre det sværere for de unge at
bringe genstande ind på institutionen, der kan bruges til at true personalet bl.a.
med henblik på rømning.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1