Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Dato: 18-12-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPSGC
Sagsnr.: 1809315
Dok. nr.: 764043
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 1. november 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 56 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 56
”Hvilke
muligheder har kommunerne for at sikre en ansvarlig økonomistyring og
overholde budgetterne, når de kan få efterregninger for kommunal medfinansiering
(KMF) for afsluttede regnskabsår?”
Svar:
Enhver sygehusindlæggelse, der kunne være forebygget, er én for mange. Det sker
for ofte, at ældre borgere bliver indlagt med fx blærebetændelse, væskemangel og
andre lidelser, som kunne være fanget i opløbet, og dermed kunne have forebygget
en sygehusindlæggelse.
Derfor blev den kommunale medfinansiering indført i 2007 med det mål at give kom-
munerne et yderligere økonomisk incitament til (og øget fokus på) den forebyggende
indsats på sundhedsområdet.
Med den kommunale medfinansiering er kommunerne under ét sikret finansiering
for deres faktiske udgifter til medfinansiering. Men for den enkelte kommune vil der
være en vis budgetusikkerhed ved den kommunale medfinansiering.
Teknikken ved den kommunale medfinansiering gør dog alt andet lige, at budgetusik-
kerheden begrænses. Eksempelvis kan kommuner under ét i en region ikke have hø-
jere udgifter til den kommunale medfinansiering end et forudsat udgiftsniveau, som
aftales i den årlige økonomiaftale. (Der henvises til SOU alm. del spm. 89, hvor teknik-
ken af den kommunale medfinansiering gennemgås.)
Det er dog ikke sigtet, at de enkelte kommuners udgifter og finansiering til den kom-
munale medfinansiering skal udlignes. Det er hensigten, at kommunerne skal have et
incitament - og dermed en mindre budgetusikkerhed
–
til den tidligere opsporing og
forebyggelse, så færre borgere unødigt indlægges og så der skabes nære og mere
sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer.
Når det er sagt, så er det korrekt, at regionale efterregistreringer for aktivitetsåret i
året efter aktivitetsåret, som fører til efterbetalinger, kan være et problem i budget-
teringen og budgetstyringen. Som led i en styrket økonomistyring i 2014 blev der
strammet op på fristerne for efterregistreringer og derigennem blev problemet redu-
ceret væsentligt.
Med venlig hilsen
./.
Ellen Trane Nørby
/
Stephanie Gantzel Christiansen