Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets
Social-, Indenrigs-
og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5844
Doknr.
630469
Dato
09-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. oktober 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 50 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jakob
Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 50:
”Vil
ministeren - med bidrag fra andre ministerier oplyse, hvilke initiativer rege-
ringen har taget for at imødegå en standsning af arbejdet med Ordbog over
Dansk Tegnsprog?”
Svar:
Indledningsvis kan det oplyses, at Københavns Professionshøjskole i brev til
kulturministeren og undertegnede har oplyst, at det er Københavns Professi-
onshøjskoles vurdering, at der er behov for en årlig grundbevilling på 800.000
kr. for at kunne sikre ordbogens fremadrettede vedligeholdelse og opdatering.
Af brevet fremgår endvidere, at Københavns Professionshøjskole også fremad-
rettet vil kunne påtage sig opgaven hermed, hvis der tilføres tilstrækkelig
grundfinansiering hertil.
Det kan endvidere oplyses, at satspuljepartierne med satspuljeaftalen på
børne- og socialområdet for 2019-2022 har afsat 0,8 mio. kr. i 2019 til, at Kø-
benhavns Professionshøjskole kan varetage opgaven med udvikling og drift af
Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Der er derudover igangsat et tværministerielt arbejde for at afklare, hvordan
ordbogen kan finansieres fra 2020 og frem. I dette arbejde deltager Kulturmini-
steriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Socialministeriet.
Det kan endvidere oplyses, at det fremgår af satspuljeaftalen for 2019-2022, at
satspuljepartierne afventer en orientering om resultatet af dette arbejde.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1