Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 2244
Doknr.
690934
Dato
03-05-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. april 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 493 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 493:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Ubetalte
regninger for ophold på Sølyst
koster Horsens millioner” bragt på www.hsfo.dk den 10. april 2019, herunder
redegøre for reglerne for opkrævning af betaling for midlertidigt ophold på et
herberg/forsorgshjem og oplyse, om det er korrekt, at opkrævning sendes di-
rekte til borgeren og ikke til den kommune, der har ansvaret for borgerens op-
hold på tilbuddet, og finder ministeren, at det er en rimelig fremgangsmåde?”
Svar:
I artiklen oplyser Horsens Kommunes borgmester Peter Sørensen, at kommu-
nen hænger på regningen for alle borgere, som benytter kommunens forsorgs-
hjem efter § 110 i lov om social service, og som ikke selv kan betale. Det gæl-
der også for borgere, som kommer fra en anden kommune. Det fremgår af ar-
tiklen, at årsagen er en lovændring fra 2018.
Hovedreglen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er,
at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp. En persons opholdskommune er
den kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.
Det er fastsat i lovens § 9, stk. 1 og 2.
Som en undtagelse hertil gælder efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, at den
oprindelige opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter lov om social ser-
vice, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at
personen i en anden kommune har fået ophold i en af flere nærmere angivne
boformer, herunder boformer efter § 110 i lov om social service.
Et eksempel på medvirken fra anden offentlig myndighed er netop, når lederen
af et forsorgshjem træffer afgørelse om, at en borger kan få ophold i forsorgs-
hjemmet, jf. § 110 i serviceloven.
Et sådant ophold vil derfor være omfattet af reglen i § 9, stk. 7, i retssikker-
hedsloven med den virkning, at den oprindelige opholdskommune bevarer plig-
ten til at yde og finansiere hjælp efter serviceloven til borgeren.
Der er ikke foretaget ændringer af ovennævnte regler i 2018.
1