Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets
Social-, Indenrigs-
og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5844
Doknr.
630469
Dato
09-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. oktober 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 49 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jakob
Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 49:
”Er
ministeren enig i, at den digitale Ordbog over Dansk Tegnsprog har meget
stor betydning for forskningen i dansk tegnsprog som selvstændigt sprog i Dan-
mark?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at forskningen i dansk tegnsprog ikke hører under Børne- og
Socialministeriets ressortområde. På tegnsprogstolkeuddannelsen på Køben-
havns Professionshøjskole, der hører under Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets ressortområde, varetages en opgave med at formidle faglig viden på
tegnsprogstolkeområdet med baggrund i bl.a. forskningsbaseret viden. I tilknyt-
ning til denne opgave har institutionen gennem en årrække stået for at udvikle
og drive Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Dansk Tegnsprogsråd, der hører under Kulturministeriets ressortområde, er
ansvarlig for at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge
og dokumentere det danske tegnsprog.
Det kan oplyses, at det fremgår af brev fra Københavns Professionshøjskole til
kulturministeren og undertegnede
af 5. november 2018, at ”Det
vil have betyd-
ning, hvis dansk tegnsprog ikke kan understøttes af en ordbog, og forsknings-
underbygget dokumentation og videreformidling af dansk tegnsprogs udvikling
vil gå tabt”. Det fremgår videre, at ”Ordbogens opretholdelse
har betydning ikke
kun for KP’s tegnsprogs-
og tolkeuddannelse, men for hele Danmarks fremti-
dige viden om dansk tegnsprog.”
Endelig kan det oplyses, at Børne- og Socialministeriet til orientering har mod-
taget et brev af 24. april 2018 fra formand for Dansk Tegnsprogsråd, Elisabeth
Engberg Pedersen, stilet til kulturministeren. Af brevet fremgår, at Dansk Tegn-
sprogsråd er af den opfattelse, at ”udsigterne [er] meget dystre for arbejdet
med at følge og dokumentere det danske tegnsprog”, hvis arbejdet
med at ud-
vikle og drive Ordbog over Dansk Tegnsprog indstilles.
1