Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 2182
Doknr.
692767
Dato
01-05-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. april 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 470 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 470:
”Vil ministeren oplyse, om hun mener, at en
ung piges mening bør tillægges
værdi, når det gælder hendes egen anbringelsessag, og hun snart fylder 18 år,
idet der henvises til artiklen ”Retten siger nej: Tvangsfjernede Stella kommer
ikke hjem til sin far”, bragt i JydskeVestkysten den 9. april 2019?”
Svar:
Spørgeren henviser til en konkret sag omtalt i pressen, hvor byretten i Esbjerg
har stadfæstet en anbringelse uden samtykke af en ung. Historien gør naturlig-
vis indtryk på mig, fordi de giver indtryk af et kompliceret sagsforløb, som be-
stemt kan have været voldsomt for de involverede. Idet jeg ikke har indgående
kendskab til de nærmere faglige vurderinger i sagen, finder jeg det imidlertid
rigtigst ikke at kommentere på den konkrete sag.
Jeg vil dog understrege, at ved behandlingen af alle sager om særlig støtte til
børn og unge, er det af afgørende betydning, at barnets eller den unges hold-
ning og interesser bliver belyst. Barnets eller den unges opfattelse skal, jf. ser-
vicelovens § 46, stk. 3, altid tillægges passende vægt i sagsbehandlingen i
overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed. Det bety-
der, at jo ældre og jo mere modent barnet eller den unge er, jo mere vægt skal
man som udgangspunkt tillægge barnets eller den unges opfattelse.
Servicelovens § 46, stk. 3, indebærer ikke en pligt til at følge barnets eller den
unges holdning og ønsker. Der kan være faglige overvejelser, der umuliggør
opfyldelsen af barnets eller den unges ønsker. Men bestemmelsen betyder, at
barnets eller den unges opfattelse bør tillægges betydning i den samlede vur-
dering af, hvilken afgørelse der skal træffes.
Når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade, og der er begrundet formodning om, at problemerne ikke
kan løses under barnets eller den unges ophold i hjemmet, kan børn og unge-
udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge,
der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden
for hjemmet, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7.
1