Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 2121
Doknr.
693405
Dato
02-05-2019
Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg har d. 5. april 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 457 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Malou Lunderød (S).
Spørgsmål nr. 457:
”Vil ministeren
redegøre detaljeret for, i hvilket omfang og på hvilke områder
det inden for den eksisterende udbudslovgivning er muligt at konkurrenceud-
sætte sociale tilbud på samme måde, som det kommunale indkøbsfællesskab
FUS og Holbæk Kommune forsøgte at gøre i juli 2017, hvor man ville sende
anbringelsespladser til unge med bl.a. autismediagnoser i udbud?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg som baggrund for mit svar oplyse, at Holbæk Kommune
til Børne- og Socialministeriet har oplyst, at kommunen i foråret 2017 var tov-
holder for et udbud i regi af Fællesudbud Sjælland vedrørende køb af pladser
på opholdssteder og døgninstitutioner til unge mellem 15 og 23 år Udbuddet
blev efter det oplyste annulleret i juni 2017, da de indkomne priser var for høje.
Der var ifølge oplysningerne fra Holbæk Kommune tale om et rammeudbud,
hvilket indebærer, at der udvælges et antal leverandører, som de tilsluttede
kommuner i aftaleperioden kan trække på i forhold til det konkrete indkøb af en
plads på et opholdssted eller en døgninstitution, afhængig af den unges behov.
Holbæk Kommune oplyser derudover, at den enkelte unges individuelle behov
stadig ville have haft forrang, jævnfør servicelovens bestemmelser. Hvis den
enkelte unges behov ikke ville kunne opfyldes af en leverandør på rammeafta-
len, ville man skulle have valgt en leverandør uden for rammeaftalen.
Det er min opfattelse, at der ikke inden for den gældende udbudslovgivning er
områder, hvor det ikke principielt er muligt at gennemføre rammeudbud af en
karakter som det nævnte.
For mig er det centralt, at en sådan rammeaftale tager højde for, at der kan og
skal tages konkrete, individuelle hensyn i den enkelte sag, som det er forudsat i
serviceloven, når den enkelte borger skal visiteres til et konkret tilbud, så det
sikres, at den enkelte borger får den hjælp og støtte, som svarer til den pågæl-
dendes behov.
1