Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2051222_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 2110
Doknr.
691844
Dato
30-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. april 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 452 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. 452:
”Vil
ministeren oplyse, om det er ministerens ambition at finde de knap to mia.
kroner årligt, som det koster at få gode normeringer i vuggestuer og børneha-
ver?”
Svar:
Jeg er som børne- og socialminister hele tiden opmærksom på at udvikle og
styrke dagtilbudsområdet, og regeringen har derfor udviklet området gennem
en målrettet indsats i samarbejde med områdets centrale parter. På to år har vi
gennemført aftaler, som bidrager med mere end 2 mia. kr. til området. Nogle af
initiativerne i aftalerne har handlet om flere midler til mere personale til instituti-
oner med mange udsatte børn, mens andre tiltag har handlet om bl.a. kompe-
tenceløft, udvikling af praksis og etablering af et fælles pædagogisk fundament
for alle dagtilbud.
Det er min opfattelse, at udviklingen af området kan og skal fortsætte, men at
dette ikke bør ske ved en mere detaljeret statslig styring af dagtilbuddenes
hverdag og således heller ikke ved indførelse af lovfastsatte minimumsnorme-
ringer.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1