Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2047747_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1966
Doknr.
687743
Dato
23-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 29. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 441 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 441:
”Vil
ministeren oplyse, hvor lang tid forud for, at et barn med handikap fylder 18
år, kommunen skal udarbejde en plan for, hvad der skal ske med barnet/den
unge efter det fyldte 18 år, og vil ministeren oplyse, om forældre vil kunne fort-
sætte med den hjælp, de har fået bevilliget, efter barnet er fyldt 18 år, hvis
kommunen ikke har udarbejdet en plan?”
Svar:
Lovgivningen indeholder ingen konkrete regler om udarbejdelse af planer for,
hvad der skal ske med unge mennesker med handicap efter det fyldte 18 år.
Og der er som alt overvejende hovedregel ikke mulighed for, at den hjælp og
støtte, den unge og familien har fået inden den unge fyldte 18 år, kan forlæn-
ges ind i voksenårene.
Men kommunerne har et klart ansvar for inden for lovgivningens rammer at
sikre, at børn, unge og voksne med handicap får den hjælp og støtte, som
modsvarer deres behov. Desuden skal de konkrete afgørelser om hjælp og
støtte træffes med afsæt i en konkret og individuel vurdering af borgerens res-
sourcer og støttebehov. Det følger af servicelovens § 1, stk. 3.
Endelig skal kommunerne sørge for, at brugerne af tilbud efter serviceloven får
mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene,
og at opgaver og tilbud, som omfatter børn og unge, udføres i samarbejde med
forældrene. Det følger af servicelovens § 16, stk. 1, og af § 19, stk. 1.
Disse forpligtelser gælder for kommunernes sagsbehandling på handicapområ-
det helt generelt, og dermed også for afgørelser i sager som vedrører unge
med handicap, som er på vej til at fylde 18 år, og som i den forbindelse som
altovervejende hovedregel ikke længere kan få hjælp og støtte efter servicelo-
vens børnebestemmelser, men i stedet skal have støtte efter voksenbestem-
melserne.
Det er således kommunens ansvar at sikre, at unge med handicap ikke kom-
mer i klemme i det kommunale system i forbindelse med, at vurderingen af
støttebehovet og sagsbehandlingen i øvrigt overgår fra kommunens børnefor-
valtning til voksenforvaltningen. Som led i varetagelsen af dette ansvar skal
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om, hvor lang tid forud for, at et barn med handikap fylder 18 år, skal kommunen udarbejde en plan for, hvad der skal ske med barnet/den unge efter det fyldte 18 år, til børne- og socialministeren
2047747_0002.png
kommunen både sikre en smidig overgang fra ung til voksen og sikre, at den
unges sag får den rigtige forankring i voksenforvaltningen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2