Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1966
Doknr.
687743
Dato
23-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 29. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 440 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 440:
”Vil
ministeren arbejde for, at det bliver muligt for forældre til børn med handi-
kap, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, fortsat kan modtage tabt arbejdsfor-
tjeneste efter, at barnet er fyldt 18 år, hvis det vurderes, at barnets behov ikke i
tilstrækkelig grad kan varetages på et bosted med døgnbemanding?”
Svar:
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 er en
ydelse, der er målrettet forældre, som i hjemmet forsørger et barn under 18 år
med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en
indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Der er således tale om en ydelse, som alene omfatter børn under 18 år, som
forældrene både har en forsørgelsespligt og en omsorgspligt over for. Og det
har jeg ingen planer om at lave om på.
Når den unge fylder 18 år, og dermed formelt set overgår til voksenlivet, har
kommunen en pligt til at sikre, at den unge på anden vis får dækket de behov,
som følger af hans eller hendes nedsatte funktionsevne. Dette kan ske ved at
tilkende den unge hjælp og støtte i eget hjem eller i et egnet botilbud.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1