Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1958
Doknr.
687047
Dato
11-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d 29. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 434 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 434:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt enhver sigtelse
af en plejeforælder poten-
tielt kan medføre, at plejefamiliens generelle godkendelse bringes til ophør, el-
ler hvorvidt der skal være tale om en sigtelse for en forbrydelse med en vis
strafferamme?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det i forbindelse med en vurdering af, om en plejefamilie
skal fratages sin godkendelse som plejefamilie, er socialtilsynets hovedfokus,
om plejefamilien har den nødvendige generelle kvalitet og egnethed som pleje-
familie. Socialtilsynet skal her indgå i dialog med plejefamilien med henblik på
at sikre, at familien løbende kan levere en indsats af høj kvalitet til den mål-
gruppe, som familien er godkendt til at kunne håndtere.
For at bedømme plejefamiliens kvalitet foretager socialtilsynet en konkret vur-
dering inden for otte temaer, herunder sundhed og trivsel samt familiestruktur
og familiedynamik, hvoraf de syv er udfoldet i kvalitetsmodellen, jf. socialtil-
synslovens § 6.
Hvis socialtilsynet vurderer, at en plejefamilie ikke længere har den fornødne
kvalitet til at være plejefamilie, kan socialtilsynet træffe afgørelse om skærpet
tilsyn, give plejefamilien påbud om at rette op på forhold af betydning for at
kunne opretholde godkendelsen, eller i sidste ende bringe plejefamiliens god-
kendelse til ophør.
En afgørelse om ophør af godkendelse vil efter en konkret vurdering f.eks.
kunne komme på tale, hvis de forhold, der lå til grund for godkendelsen, har
ændret sig væsentligt, og plejefamilien dermed ikke længere opfylder de betin-
gelser, som lå til grund for godkendelsen.
Det er ikke muligt at angive faste kriterier for, hvornår handlinger, der kan straf-
fes efter straffeloven, vil eller skal medføre, at en godkendelse ophører. Det vil
bero på socialtilsynets vurdering af de konkrete forhold. En sigtelse eller en
dom for overtrædelse af straffeloven vil dog typisk være et forhold, som plejefa-
milien skal orientere socialtilsynet om ifølge oplysningspligten i socialtilsynslo-
vens § 12.
1