Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2045138_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 1780
Doknr.
86144
Dato
11-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 29. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 432 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex Ah-
rendtsen (DF).
Spørgsmål nr. 432:
”Vil
ministeren oplyse, om der gives specielle statslige bevillinger eller tilskud for at
sikre, at kvinder og minoritetsgrupper deltager i folkeafstemninger?”
Svar:
Der findes ikke på Økonomi- og Indenrigsministeriets område specielle statslige bevil-
linger eller tilskud eller lignende for at sikre eller fremme, at kvinder og minoritets-
grupper deltager i folkeafstemninger.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Børne- og So-
cialministeriet, Kulturministeriet, Udenrigsministeriet (ligestillingsområdet) samt
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Børne- og Socialministeriet, Kulturministeriet samt Udenrigsministeriet (Ligestil-
lingsafdelingen) har oplyst, at der ikke på deres ressortområder er bevillinger eller
tilskud eller lignende til at sikre eller fremme, at kvinder og minoritetsgrupper delta-
ger i folkeafstemninger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag
fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og har på den bag-
grund oplyst følgende:
”Styrelsen
for International Rekruttering og Integration (SIRI) har ingen bevillin-
ger eller tilskudsordninger, der direkte har til formål at sikre, at kvinder og mino-
ritetsgrupper deltager i folkeafstemninger.
SIRI har tiltag og aktiviteter, der retter sig generelt mod at sikre, at borgere med
etnisk minoritetsbaggrund deltager aktivt i demokratiet.
Demokratipuljen (FL § 14.69.01.60)
Puljen på 5 mio. kr. blev udmøntet i december 2018. Projekterne løber frem til
december 2020. Formålet med puljen er at understøtte initiativer, der kan udfor-
dre manglende demokratisk forståelse, undertrykkende normer og negativ social
kontrol i forhold til beboere med etnisk minoritetsbaggrund i udsatte og isolerede
boligområder.
Der er blevet givet støtte til i alt 6 projekter, som herunder kort beskrives:
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om der gives specielle statslige bevillinger eller tilskud for at sikre, at kvinder og minoritetsgrupper deltager i folkeafstemninger, til økonomi- og indenrigsministeren
2045138_0002.png
Salaam Film & Dialog: Demokratisk aktionslæring
Projektet vil på børneniveau skabe forståelse for, at vi skal være her sammen
trods forskelligheder, og at man skal deltage, hvis man vil have indflydelse.
Con3bute
institut for interkulturel dialog: Frivillige forandringsagenter
in-
terkulturel dialog og demokratisk deltagelse i udsatte boligområder
Projektet vil øge kendskabet til og deltagelsen i det danske demokrati hos borgere
med etnisk minoritetsbaggrund i udsatte boligområder
via ’frivillige demokrati-
ske forandringsagenter’.
Bydelsmødre og Baba ved Fonden for Socialt Ansvar: Mind the Democracy!
Målet med projektet er oplysning til forældre og børn om demokrati og medbor-
gerskab og at styrke sammenhængskraften i samfundet på tværs af etnicitet, og at
minoritetsgrupper møder majoritetsgrupper.
SAHAN
Somalisk kvindeforening: Dannelsesprojekt
demokrati og alternativ
arbejdsmarkedsadgang
Projektets formål er at styrke den demokratiske dannelse og oplysning. Forenin-
gen har en vision om at starte en socialøkonomisk virksomhed, der skal få ledige
og særligt sårbare somaliske kvinder i arbejde.
Mentornetværk i Esbjerg/Varde: Netværk giver fællesskab
Projektets formål er at skabe gode muligheder for integration og inklusion i ud-
satte og isolerede boligområder i Esbjerg og Varde Kommune.
Fonden Kantara: Nørrebro Gadehøjskole
Med projektet skal unge via elementer fra den grundtvigianske højskoletradition
hjælpes til at gøre deres personlige identitet mere konstruktiv end den minoritets-
identitet, der i dag er fremherskende og som bærer præg af stor skepsis for demo-
krati og ”system”.
Rådet for Etniske Minoriteter
Rådet for Etniske Minoriteter (REM) har udgivet en valgpjece, der er produceret
for midler fra REM’s ordinære bevilling, og som
kan rekvireres gratis pr. fore-
spørgsel. Pjecen oplyser generelt om reglerne for valgdeltagelse (dvs. både folke-
tings-, kommunal- og Europaparlamentsvalg samt folkeafstemninger), og opfor-
drer alle til at stemme. Rådet arbejder generelt med at øge den demokratiske del-
tagelse blandt etniske minoriteter.”
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2