Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 1780
Doknr.
86144
Dato
11-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 29. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 431 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex Ah-
rendtsen (DF).
Spørgsmål nr. 431:
”Vil
ministeren oplyse, om der er regler for brug af sociale medier og internet ifm. at
fremme et bestemt synspunkt ved afholdelse af folkeafstemninger, og vil ministeren
endvidere oplyse, om der er regler, der sikrer, at politiske aktører ifm. folkeafstemnin-
ger får lige adgang til at udtrykke deres synspunkter i medier som TV og radio?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om et bidrag fra kulturmini-
steren, da TV- og radioområdet hører under Kulturministeriets ressort.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører sociale medier og internet, læg-
ger jeg til grund, at der spørges til, om der findes regler for politisk reklame på sociale
medier og internet svarende til dem, der gælder for TV.
Kulturministeriet har oplyst, at der ikke på Kulturministeriets område findes regler for
politisk reklame på sociale medier og internet.
Der findes heller ikke regler i valglovgivningen herom.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er regler, der sikrer, at politiske aktø-
rer i forbindelse med folkeafstemninger får lige adgang til at udtrykke deres synspunk-
ter i medier som TV og radio, har kulturministeren oplyst følgende:
”Public service-foretagender
er i henhold til § 10 i lov om radio- og fjernsynsvirk-
somhed forpligtet til bl.a. at tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, lige-
som der ved informationsformidlingen skal lægges vægt på saglighed og upar-
tiskhed. For eksempel blev det i en højesteretsdom fra 1960 slået fast, at DR har
pligt til at behandle alle opstillingsberettigede partier lige i forbindelse med ud-
sendelser forud for valg til Folketinget. På den anden side blev DR i en højeste-
retsdom i 1989 frifundet for
–
i en afslutningsdebat forud for folkeafstemningen
om den såkaldte EF-pakke i 1986
–
at have bestemt, at der i debatten alene måtte
være deltagere fra i de i Folketinget repræsenterede partier. I sin begrundelse
lagde Højesteret blandt andet vægt på, at tilhængere og modstandere af det for-
slag, der var til folkeafstemning, var nogenlunde ligeligt repræsenterede i samtli-
ge udsendelser i forbindelse med folkeafstemningen, herunder afslutningsdebat-
ten.”
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille