Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2044088_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019-1772
Doknr.
88063
Dato
10-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 427 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF).
Spørgsmål nr. 427:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have for de fyn-
ske kommuner, hvis udligningen mellem kommunernes ophører? Svaret bedes opstil-
let for hver enkelt fynsk kommune.”
Svar:
Gennem tilskuds- og udligningssystemet udlignes forskelle i kommunernes skatte-
grundlag og forskelle i udgiftsbehov.
Hovedordningerne i udligningssystemet består af landsudligningen, udligningsord-
ningen for kommuner uden hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud samt
hovedstadsudligningen.
Hertil kommer andre ordninger som beskæftigelsestilskuddet, udlændingeudlignings-
ordningen, ø-tilskud mv.
Det forudsættes, at spørgsmålet omhandler hovedordningerne. Heraf er det alene
hovedstadsudligningen, som er en mellemkommunal ordning, hvor der altså sker be-
talinger mellem kommuner. Den statsfinansierede del af udligningen finansieres af
bloktilskuddet, og her fremgår det ikke umiddelbart, hvilke kommuner der er netto-
bidragere og hvilke netto-modtagere. Omfordelingseffekten kan imidlertid opgøres
ved at sammenholde udligningstilskuddet fra disse ordninger med en fordeling af
bloktilskuddet fuldt ud efter indbyggertal.
På den baggrund kan det opgøres, at udligningssystemet i 2019 samlet omfordeler 18,4
mia. kr. Hvis udligningssystemet blev afskaffet, ville det således have en betydelig ef-
fekt for kommunernes økonomi.
Hvis det antages, at de enkelte kommuner uden udligning stadig skulle opretholde de
nuværende indtægter, ville det indebære en forskel mellem den højeste og laveste
kommuneskat på næsten 33 procentpoint. I dag er forskellen omkring 5 procentpoint.
Fokuseres på de fynske kommuner, ville de, hvis det kommunale udligningssystem
ophørte, miste i alt ca. 2,5 mia. kr., jf. tabel 1 nedenfor. Hvis disse kommuner skulle
kompensere for dette tab ved at forhøje at forhøje skatten, skulle de i gennemsnit for-
høje udskrivningsprocenten for indkomstskat med 3,21 procentpoint.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 427: MFU spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have for de fynske kommuner, hvis udligningen mellem kommunerne ophører, til økonomi- og indenrigsministeren
2044088_0002.png
Tabel 1
Omfordelingseffekt i udligningssystemet for de fynske kommuner i 2019
Omfordelingseffekt
(Mio. kr.)
Middelfart Kommune
Assens Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Kerteminde Kommune
Nyborg Kommune
Odense Kommune
Svendborg Kommune
Nordfyn Kommune
Langeland Kommune
Ærø Kommune
Fynske kommuner i alt
55,6
-220,7
-274,8
-106,5
-224,4
-1.007,4
-267,1
-158,8
-188,7
-94,9
-2.487,7
Omfordelingseffekt i
udskrivningsprocent
-0,85
3,47
3,48
2,79
4,46
3,20
2,94
3,54
10,32
10,34
3,21
Middelfart Kommune ville få en gevinst på ca. 55,6 mio. kr., hvis udligningssystemet
blev afskaffet, mens de øvrige 9 fynske kommuner ville få et tab. Middelfart Kommune
ville således kunne nedsætte sin udskrivningsprocent med 0,85 procentpoint, mens de
øvrige fynske kommuner skulle forhøje skatten. Langeland og Ærø Kommuner ville
begge skulle forhøje udskrivningsprocenten med mere end 10 procentpoint for at
kompensere for den manglende udligning.
I den vedlagte tabel er vist de tilsvarende tal for alle landets kommuner.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Bilag:
Omfordelingseffekt i udligningssystemet i 2019
2