SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om en 20 procents reduktion i antallet af BPA-ordninger er dramatisk og utvivlsomt koster både livsmuligheder og livskvalitet hos nogle af de mennesker med handicap, der er ramt af nedskæringerne, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

2011 16-1.

Kvinde fik ikke fyldestgørende begrundelse for ændret

vurdering af om hun var omfattet af personkredsen i

servicelovens § 100

En yngre kvinde havde igennem 2�½ år modtaget merudgiftsydelse efter ser-

vicelovens § 100. Da kommunen genvurderede kvindens merudgiftsbevilling,

ændrede den vurderingen af om hun var omfattet af personkredsen i service-

lovens § 100. Det betød at kvinden ikke længere var berettiget til merudgifts-

ydelse.

Kvinden klagede til det sociale nævn som var enig med kommunen i at kvin-

den ikke var omfattet af den personkreds der kunne få dækket sine merudgif-

ter.

Myndighedernes afgørelser indeholdt udelukkende en begrundelse for hvorfor

kvinden ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af personkredsen i

servicelovens § 100. Myndighederne forholdt sig derimod ikke til det faktum at

kvinden i 2�½ år var blevet anset for omfattet af personkredsen, og de gav ikke

kvinden en forklaring på hvorfor de – i modsætning til tidligere – nu vurderede

at hun ikke var det.

Fordi myndighedernes afgørelser ikke fremstod som en forklaring på hvorfor

det nu vurderedes at kvinden ikke var omfattet af personkredsen i servicelo-

vens § 100, mente ombudsmanden ikke at kvinden havde fået en fyldestgø-

rende begrundelse for afgørelserne. Det mente ombudsmanden var kritisa-

belt.

Ombudsmanden henstillede til det sociale nævn at nævnet genoptog sagen

og gav kvinden en forklaring på hvorfor det – i modsætning til tidligere – blev

vurderet at hun ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.

(J.nr. 2010-2967-0315)

29. november 2011

Forvaltningsret

114.3

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om en 20 procents reduktion i antallet af BPA-ordninger er dramatisk og utvivlsomt koster både livsmuligheder og livskvalitet hos nogle af de mennesker med handicap, der er ramt af nedskæringerne, til børne- og socialministeren

Ombudsmandens udtalelse

”1. Sagens baggrund

Ifølge servicelovens § 100, stk. 1 (nu lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august

2011), skal kommunen dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsfø-

relse til personer som er mellem 18 og 65 år, og som har en varigt nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne.

Med ’varigt nedsat funktionsevne’ forstås en langvarig lidelse hvis konsekven-

ser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som

medfører at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstalt-

ninger. Jeg henviser til § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2010

om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Jeg henviser desu-

den til punkt 39-44 i vejledning nr. 10 af 15. februar 2011 om særlig støtte til

voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven).

Opfylder man betingelserne i servicelovens § 100, stk. 1, anses man – popu-

lært sagt – for omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.

De merudgifter der ønskes dækket, skal være en konsekvens af den nedsatte

funktionsevne og må ikke kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre

bestemmelser i serviceloven.

For at man er berettiget til at modtage merudgiftsydelse, er det derudover en

betingelse at de sandsynliggjorte skønnede merudgifter udgør mindst 6.000

kr. om året. Jeg henviser til servicelovens § 100, stk. 2 og 3.

Først Ramsø Kommune og siden Albertslund Kommune anså (A) for omfattet

af personkredsen i servicelovens § 100.

Hun blev således ved afgørelser af 3. oktober 2006, 7. december 2006 og 2.

november 2007 bevilget dækning af merudgifter til bl.a. medicin, fitness og

transport. Merudgiftsbevillingerne dækkede samlet set perioden 1. marts 2006

til 31. august 2008, dvs. 2�½ år.

I forbindelse med at Albertslund Kommune i august 2008 genvurderede (A)’s

merudgiftsbevilling, traf kommunen afgørelse om ikke længere at yde (A) til-

skud til merudgifter. Det gjorde kommunen fordi den vurderede at (A) ikke var

omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.

Kommunens afgørelse blev indbragt for Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen

Hovedstaden, som den 1. april 2009 hjemviste sagen til Albertslund Kommu-

ne til fornyet behandling og afgørelse.

2/25

Albertslund Kommune vurderede derefter sagen igen og traf den 2. septem-

ber 2009 en ny afgørelse i sagen. Det var fortsat kommunens vurdering at (A)

ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, og at hun derfor

ikke var berettiget til merudgiftsydelse.

Kommunens afgørelse blev indbragt for det sociale nævn som traf afgørelse i

sagen den 18. februar 2010. Det sociale nævn var enig med Albertslund

Kommune i at (A) ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.

Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen som den 25. marts 2010 traf afgørelse

om at Ankestyrelsen ikke kunne behandle sagen fordi den ikke var af princi-

piel eller generel betydning.

2. Min undersøgelse

Jeg har undersøgt om de begrundelser som Albertslund Kommune og Det

Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden, gav (A) i afgørelserne af 2.

september 2009 og 18. februar 2010, var fyldestgørende.

Jeg har besluttet udelukkende at koncentrere min undersøgelse af (A)’s sag

om dette spørgsmål. Derfor har jeg ikke undersøgt Ankestyrelsens afgørelse

af 25. marts 2010 nærmere. Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12.

juni 1996 om Folketingets Ombudsmand.

3. Forvaltningslovens krav til en begrundelse

Forvaltningsloven stiller krav om at myndighederne begrunder deres afgørel-

ser over for borgerne. Bestemmelserne om myndighedernes pligt til at be-

grunde deres afgørelser findes i forvaltningslovens § 22 og § 24 som har føl-

gende ordlyd:

’§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en be-

grundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part med-

hold.’

’§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de

retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen

efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige an-

give de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort re-

degørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,

som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

(…).’

3/25

Jeg henviser til lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007.

I vejledningen til forvaltningsloven (vejledning nr. 11740 af 4. december 1986)

er det i afsnit 7 nærmere beskrevet hvad en begrundelse skal indeholde. I

vejledningens pkt. 132 står der at en begrundelse skal fremtræde som en for-

klaring på hvorfor afgørelsen har fået det indhold den har. Der står også at det

ikke er muligt at foretage en præcis beskrivelse af hvor udførligt en myndig-

hed bør udforme begrundelsen. Det må bl.a. bero på hvor aktivt parten har

medvirket i den forudgående sagsbehandling, og på sagens karakter i øvrigt.

Vejledningen svarer på de mest væsentlige punkter til forarbejderne til forvalt-

ningsloven (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 162 ff). Af forarbejderne

til forvaltningsloven fremgår det dog også at reglerne om begrundelse bl.a.

skal styrke borgernes mulighed for at kontrollere myndighedernes afgørelser

gennem klage – ligesom de skal medvirke til at skabe accept af afgørelserne

og dermed styrke tilliden til forvaltningen. Se pkt. 8 e i almindelige bemærk-

ninger til lovforslag nr. 4 af 2. oktober 1985 (Folketingstidende 1985-86, tillæg

A, sp. 95) og betænkning nr. 657/1972 om begrundelse af forvaltningsafgø-

relser og administrativ rekurs m.v., s. 33 ff.

Begrundelsesbegrebet og dets form, omfang og indhold er bl.a. omtalt i John

Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (2001), 3. udgave, s. 442 ff,

Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret (2002), 2. udgave, s. 551 ff,

Jens Garde mfl., Forvaltningsret – Sagsbehandling (2007), 6. udgave, s. 352

ff, og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret (2010), 3. udgave, s. 146 ff.

Selvom en begrundelse for så vidt opfylder kravene i forvaltningslovens § 24,

stk. 1 og 2, vil det ikke i alle tilfælde være ensbetydende med at begrundelsen

også er tilstrækkelig, dvs. fremtræder som en fyldestgørende forklaring på

hvorfor afgørelsen fik det resultat den gjorde. Jeg henviser til Hans Gammel-

toft-Hansen mfl., Forvaltningsret (2002), 2. udgave, s. 562.

4. Opfylder myndighedernes afgørelser forvaltningslovens krav til en

begrundelse

Jeg mener at det er ganske forståeligt og naturligt at en borger der én gang –

eller måske endda i en årrække – er blevet anset for at være omfattet af per-

sonkredsen i servicelovens § 100, forventer fortsat at være omfattet af denne

personkreds så længe hans eller hendes situation og helbredsmæssige til-

stand er uændret (eller forværret).

Imidlertid har en borger ikke ifølge lovgivningen et ubetinget krav på i al frem-

tid at blive anset for omfattet af personkredsen i servicelovens § 100 selvom

han eller hun én gang eller måske endda i en årrække er blevet det.

4/25

Myndighederne kan f.eks. have begået fejl da de behandlede borgerens tidli-

gere ansøgning om merudgiftsydelse. Fejl som har ført til at borgeren uden

reelt at opfylde betingelserne er blevet tilkendt merudgiftsydelse. I sådanne

tilfælde er myndighederne ikke afskåret fra (for fremtiden) at rette op på fejlen.

Der kan også være sket en ændring (skærpelse) af lovgivningen eller af ad-

ministrativ praksis. Ændringer som myndighederne måske først bliver op-

mærksomme på når de – ved en genvurdering af den berørte borgers merud-

giftsydelse – følger op på sagen.

Der er dog næppe tvivl om at det kan være utroligt vanskeligt for en borger

hvis situation og helbredsmæssige tilstand er uændret (eller forværret), og

som igennem længere tid både praktisk og økonomisk har indrettet sig på at

modtage merudgiftsydelse, at forstå hvorfor han eller hun – med henvisning til

at han eller hun nu ikke anses for omfattet af personkredsen i servicelovens §

100 – ikke længere er berettiget til ydelsen. Tilsvarende gør sig gældende for

borgere der selv opfatter deres situation og helbredsmæssige tilstand som

uændret (eller forværret). Får borgerne i disse tilfælde ikke en grundig og tro-

værdig forklaring på hvorfor myndighederne ikke længere mener at de er om-

fattet af personkredsen i servicelovens § 100, er det sandsynligt at borgerne

vil sidde tilbage med en følelse af vilkårlighed eller af at myndighedernes af-

gørelser er udtryk for at de ’bare’ skiftede mening.

Det er baggrunden for at borgere som tidligere er blevet anset for omfattet af

personkredsen i servicelovens § 100, men som i forbindelse med en genvur-

dering af deres merudgiftsbevillinger ikke længere vurderes omfattet heraf,

efter min opfattelse har krav på en mere uddybende begrundelse end borgere

som ikke tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen, og som med-

deles afslag på en ansøgning om merudgiftsydelse. Jeg henviser i den forbin-

delse til Jens Garde mfl., Forvaltningsret – Sagsbehandling (2007), 6. udgave,

s. 352 ff, hvor det anføres at hvis parten ud fra sagens omstændigheder må

have en særlig forventning, har han eller hun krav på en særlig uddybende

begrundelse i tilfælde af afslag. Jeg henviser også til Folketingets Ombuds-

mands beretning for 2003, s. 590.

I de tilfælde hvor en borger der ikke tidligere er blevet anset for omfattet af

personkredsen i servicelovens § 100, får afslag på en ansøgning om merud-

giftsydelse, skal begrundelsen for afgørelsen fremstå som en forklaring på

hvorfor ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at modtage ydelsen. Der

kan både være tale om at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at være

omfattet af personkredsen, eller at ansøgerens sandsynliggjorte skønnede

merudgifter ikke udgør mindst 6.000 kr. om året.

Er der derimod tale om at en myndighed ved genvurderingen af en borgers

merudgiftsbevilling når frem til at borgeren ikke længere kan anses for omfat-

tet af personkredsen i servicelovens § 100, vil det efter min mening ikke være

5/25

tilstrækkeligt hvis myndigheden i begrundelsen for afgørelsen om ophør af

merudgiftsydelsen kun redegør for hvorfor borgeren ikke opfylder betingelser-

ne for at blive anset for omfattet af personkredsen. I disse tilfælde må be-

grundelsen for at være fyldestgørende efter min opfattelse også indeholde en

særskilt begrundelse for hvorfor myndigheden – i modsætning til tidligere – nu

vurderer at borgeren ikke er omfattet af personkredsen. Jeg mener at kravet

om en særskilt begrundelse kan udledes af forarbejderne til forvaltningsloven

hvoraf det fremgår at formålet med forvaltningslovens begrundelseskrav bl.a.

er at medvirke til at skabe accept af de afgørelser myndighederne træffer, og

styrke tilliden til forvaltningen. Derudover henviser jeg til de betragtninger jeg

har anført ovenfor.

Den særskilte begrundelse skal fremstå som en forklaring på hvorfor myndig-

heden ikke længere vurderer at borgeren er omfattet af personkredsen i ser-

vicelovens § 100. Begrundelsen bør bl.a. indeholde oplysning om årsagen til

at myndigheden har ændret sin vurdering, og eventuelt også hvad der har

været udslagsgivende for den ændrede vurdering. Det bør endvidere fremgå

af begrundelsen hvis det skyldes fejl eller misforståelser at borgeren tidligere

er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens § 100 og tilkendt

merudgiftsydelse. Det bør også fremgå af afgørelsen hvis den ændrede vur-

dering skyldes at der er sket ændringer i lovgivning, administrativ praksis

og/eller i kommunens serviceniveau.

Hverken Albertslund Kommune eller Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen

Hovedstaden, har i afgørelserne af 2. september 2009 og 18. februar 2010

forholdt sig udtrykkeligt til det faktum at (A) ved flere tidligere afgørelser og

igennem samlet set 2�½ år var blevet anset for omfattet af personkredsen i

servicelovens § 100. I afgørelserne forholdt myndighederne sig således ude-

lukkende til om (A) opfyldte betingelserne for at være omfattet af personkred-

sen i servicelovens § 100.

Afgørelserne indeholder ikke nogen særskilt begrundelse for hvorfor myndig-

hederne – i modsætning til tidligere – nu vurderede at (A) ikke var omfattet af

personkredsen. Myndighedernes afgørelser indeholder således hverken op-

lysninger om årsagen til den ændrede vurdering eller om hvad der var ud-

slagsgivende for den ændrede vurdering. Det fremgår f.eks. ikke af afgørel-

serne om myndighederne mente at det var en fejl at (A) tidligere var blevet

anset for omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, eller om de tidlige-

re afgørelser havde været korrekte. Det er heller ikke umiddelbart muligt at

identificere om kommunens og nævnets afgørelser er udtryk for at der efter

myndighedernes opfattelse var sket ændringer (forbedringer) i (A)’s forhold

eller helbredsmæssige tilstand som konkret kunne begrunde den ændrede

vurdering, eller om der i realiteten var tale om en ændret vurdering af i øvrigt

uændrede forhold og en uændret helbredsmæssig tilstand.

6/25

Jeg har bemærket at det i begrundelsen for Albertslund Kommunes afgørelse

er anført at det efter kommunens opfattelse ville ’være i strid med aktuel prak-

sis fortsat at yde (A) hjælp efter reglerne om merudgifter’.

Jeg mener imidlertid ikke at denne bemærkning i sig selv er tilstrækkelig til at

(A) kan siges at have fået en fyldestgørende forklaring på hvorfor kommunen

vurderede at hun – i modsætning til tidligere – nu ikke opfyldte betingelserne

for at være omfattet af personkredsen i servicelovens § 100. Jeg henviser til

at det ikke fremgår klart hvordan kommunens bemærkning skal forstås – om

den f.eks. skal forstås sådan at der siden (A) sidst blev bevilget merudgifts-

ydelse, var sket en generel ændring (skærpelse) af praksis i forhold til hvilke

personer der kan anses for omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.

Eller om bemærkningen skal forstås sådan at kommunen generelt set, eller

eventuelt blot i (A)’s tilfælde, tidligere har været for lempelig i sin bedømmelse

af om hun var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, og at hun

dermed har modtaget merudgiftsydelse uden reelt at være berettiget til det.

Jeg henviser til Jens Garde mfl., Forvaltningsret – Sagsbehandling (2007), 6.

udgave, s. 352 ff, og Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret (2002), 2.

udgave, s. 559.

På denne baggrund er det min opfattelse at de begrundelser som Albertslund

Kommune og det sociale nævn gav (A) i afgørelserne af 2. september 2009

og 18. februar 2010, ikke var fyldestgørende eftersom de ikke fremstod som

en forklaring på hvorfor det – i modsætning til tidligere – nu vurderedes at (A)

ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100. Det mener jeg er

kritisabelt.

Jeg har gjort Albertslund Kommune og det sociale nævn bekendt med min

opfattelse. Da hverken Albertslund Kommune eller det sociale nævn i deres

udtalelser til mig har redegjort nærmere for hvorfor myndighederne vurderede

at (A) ikke længere var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, har

jeg henstillet til det sociale nævn at nævnet genoptager (A)’s sag og giver

hende en forklaring på hvorfor det – i modsætning til tidligere – blev vurderet

at hun ikke var omfattet af personkredsen.

Jeg har bedt det sociale nævn om at underrette mig om sagens videre forløb.”

Ved brev af 31. januar 2012 underrettede det sociale nævn mig om den for-

klaring som nævnet samme dag havde sendt til A. Det sociale nævn skrev

bl.a. til A at det efter nævnets opfattelse havde været en fejl at Ramsø Kom-

mune og Albertslund Kommune tidligere havde vurderet at A var omfattet af

personkredsen i servicelovens § 100. Nævnet lagde ved vurderingen vægt på

de daværende lægelige oplysninger.

7/25

Det sociale nævn orienterede mig samtidig om at nævnet den 24. marts 2011

havde ændret et afslag på merudgiftsydelse som Albertslund Kommune efter-

følgende havde givet A. Begrundelsen var at der efter nævnets opfattelse var

sket en forværring i A’s funktionsevne der førte til at hun nu blev vurderet som

omfattet af personkredsen i servicelovens § 100. Nævnet havde samtidig

hjemvist sagen til Albertslund Kommune til beregning af merudgifternes stør-

relse.

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagens akter at A’s tidligere bopælskommune, Ramsø Kom-

mune, den 3. oktober 2006 – og på baggrund af en ansøgning af 21. februar

2006 – bevilgede A en merudgiftsydelse på 2.500 kr. pr. måned. Bevillingen

omfattede økonomisk støtte til taxakørsel i forbindelse med kontrolbesøg på

Rigshospitalet to gange om måneden, kørsel fra fitness-center tre gange om

ugen og p-piller. Merudgiftsydelsen blev bevilget for perioden 1. marts 2006 til

31. juli 2006. Støtten ophørte den 31. juli 2006 fordi A den 1. august 2006 var

flyttet til Albertslund Kommune.

Den 11. oktober 2006 modtog Albertslund Kommune akterne i A’s sag om

merudgifter fra Ramsø Kommune. I et brev af samme dato bad Albertslund

Kommune A om at udfylde en ansøgning om merudgiftsydelse og sandsynlig-

gøre de merudgifter hun havde efter at hun var flyttet.

Albertslund Kommune modtog ansøgningsskemaet retur i udfyldt stand den

10. november 2006. A søgte om merudgiftsydelse til medicin, træning og

transport til og fra lægebesøg, fitness og behandling.

Albertslund Kommune bevilgede efterfølgende A en merudgiftsydelse på

1.500 kr. pr. måned i perioden 1. august 2006 til 31. december 2007. Af afgø-

relsen og det medfølgende bilag som er dateret 7. december 2006, fremgår

det at merudgiftsydelse blev bevilget til A’s udgifter til medicin, fitness og

transport i fritiden, og at hendes sandsynliggjorte årlige merudgifter udgjorde i

alt 16.137 kr. Ud over udgifterne til medicin, fitness og transport i fritiden blev

A bevilget transport i henhold til servicelovens § 103 (nu § 117) til fitness i

Glostrup tre gange om ugen og fysioterapi hver fredag. Der var i begge tilfæl-

de tale om en løbende bevilling. Endelig skrev Albertslund Kommune at A’s

udgifter til transport til lungeklinik, hovedpineklinik, tandlæge, egen læge og

speciallæge ville blive refunderet hvis hun sendte kommunen en regning på-

ført klinikkens stempel og hendes cpr-nummer.

I et brev af 19. juni 2007 søgte A om økonomisk hjælp til vask og til at købe et

husstøvmidelagen. A henviste i ansøgningen til at hun led af husstøvmideal-

lergi. Hun søgte desuden om hjælp til yderligere kørsel pr. 1. august 2007.

8/25

Det fremgår af sagen at Albertslund Kommune den 30. juli 2007 bad et taxa-

selskab sørge for at køre A til og fra arbejde (alle hverdage og lørdage en-

gang imellem), til fysioterapi (en gang om ugen) og til fitness i Glostrup (tre

gange om ugen). Bevillingsperioden blev angivet som 1. august 2007 til 31.

december 2007. Jeg kan se at taxaselskabet også blev bedt om at sørge for

befordring af A i perioderne 1. januar 2008 til 31. januar 2008, 1. februar 2008

til 29. februar 2008 og 6. marts 2008 til 31. marts 2008. Et håndskrevet notat

på dokumentet der omhandler befordring i marts måned 2008, angiver at be-

villingsperioden blev forlænget til den 30. april 2008.

Det fremgår endvidere af sagen at Albertslund Kommune den 2. november

2007 bevilgede A en merudgiftsydelse på 1.500 kr. pr. måned i perioden 1. juli

2007 til 31. august 2008 med henvisning til hendes husstøvmideallergi. Bevil-

lingen dækkede udgifter til (ekstra) vask på grund af allergi og husstøvmide-

lagen.

Den 12. november 2007 skrev A til Albertslund Kommune at hun mente at

hun fik udbetalt for meget i merudgiftsydelse. Hun skrev at hun fik udbetalt

3.000 kr. pr. måned, og at hun mente at hun kun var berettiget til 2.000 kr. pr.

måned.

I et brev af 14. december 2007 søgte A Albertslund Kommune om genbevil-

ling af merudgiftsydelsen til medicin, kørsel og træning.

I et brev af 22. februar 2008 skrev A til Albertslund Kommune at hun pr. 1.

januar 2008 modtog 1.500 kr. pr. måned i merudgiftsydelse, men at hun men-

te hun var berettiget til en merudgiftsydelse på 2.000 kr. pr. måned.

Den 26. februar 2008 sendte Albertslund Kommune et brev til A. Brevets

overskrift var ”Partshøring vedr. nye oplysninger”. I brevet skrev kommunen at

den havde modtaget en speciallægeerklæring, og at kommunens lægekonsu-

lent havde vurderet sagen samlet ud fra de foreliggende lægeoplysninger. På

baggrund af de nye lægeoplysninger stoppede kommunen merudgiftsydelsen

til fitness, vask og husstøvmidelagen den 29. februar 2008. I forhold til medi-

cinbevillingen bad kommunen A om at indsende en ekspeditionsliste fra apo-

teket. Kommunen bad A komme med eventuelle indsigelser eller bemærknin-

ger inden 14 dage og skrev at kommunen ville træffe en endelig afgørelse

snarest muligt efter hendes svar.

A gjorde indsigelse mod ophøret af merudgiftsydelsen til fitness og vask i et

brev af 3. marts 2008. Hun henviste til at der ikke var sket nogen bedring i

hendes helbredsmæssige tilstand, og til velfærdsministerens svar af 16. janu-

ar 2008 (på spørgsmål nr. 73) til Folketingets Socialudvalg. I svaret skrev mi-

nisteren bl.a. følgende:

9/25

”Såvel førtidspension som merudgiftsydelse kan tildeles personer i alde-

ren 18 – 65 år på grundlag af en individuel vurdering. Ydelsen kan ikke

frakendes med mindre, der er sket ændringer i de forhold, der oprindeligt

førte til tilkendelsen. Et eksempel på sådanne ændringer kunne f.eks.

være en helbredsmæssig forbedring.

…

Jeg kan således konkludere, at der ikke i den sociale lovgivning er

hjemmel til at frakende en person sin pension eller merudgiftsydelse i til-

fælde, hvor der ikke er sket ændringer i personens individuelle forhold

(…)”

I et brev af 15. maj 2008 skrev Albertslund Kommune bl.a. følgende til A:

”Du er bevilget tilskud til nødvendige merudgifter til fitness, medicin og

transport i fritiden. Derudover har du (…) ansøgt om og er blevet bevilget

hjælp i forbindelse med allergi til vask og husstøvmidelagen.

Som du selv har gjort opmærksom på, er der sket nogle fejl i forbindelse

med udbetalingen af din hjælp. Du bedes endvidere se bort fra brev af

26. februar 2008 vedr. stop af merudgifter. Med hensyn til kørsel afventer

kommunen nævnets afgørelse i sagen vedrørende støtte til bil.

Da allergilagen ikke er en løbende udgift, vil den ikke blive indregnet i

merudgifterne, men udbetales som en enkeltudgift.

Dine årlige medudgifter pt. er opgjort til:

Fitness

Medicin

Transport i fritiden

Vask

I alt

kr. 4.776

kr. 4.161

kr. 7.200

kr. 3.182

kr. 19.319

Dit tilskud er derfor på 1.500 kr. om måneden, jf. gældende takster.”

Den 3. juni 2008 klagede A over merudgiftsbevillingen af 15. maj 2008. Hun

skrev bl.a. at hendes bevilling til husstøvmidelagenet strakte sig over et år –

fra den 1. juli 2007 til 31. august 2008 – og at hun mente hun var berettiget til

en merudgiftsydelse på 2.000 kr. pr. måned. I en e-mail af 28. juli 2008 rykke-

de A’s mor (på A’s vegne) for et svar på klagen.

I et brev af 1. august 2008 skrev Albertslund Kommune bl.a. følgende til A:

10/25

”Det er korrekt, at du er blevet bevilget merudgifter til husstøvmidelagen

med 3.600 kr. med virkning fra 1. juli 2007 til 31. august 2008. Dette be-

tyder, at din merudgiftsydelse skulle være reguleret op til 2000 kr. pr.

måned i samme periode. Kommunen finder derfor, at du har 7.000 kr. (14

gange 500 kr.) minus 1.800 kr. (som blev udbetalt jf. brev af 15. maj

2008) dvs., 5.200 kr. til gode, som vil blive overført snarest muligt.

Det bemærkes i øvrigt, at socialforvaltningen netop er ved at genvurdere

din bevilling til merudgifter efter Servicelovens § 100. I den forbindelse vil

forvaltningen foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt du kan anses for

omfattet af den personkreds, der kan modtage hjælp til merudgifter efter

§ 100 på baggrund af de oplysninger kommunen på nuværende tids-

punkt er i besiddelse af. Det er forvaltningens opfattelse, at sagen er til-

strækkeligt belyst i de sagsakter, der foreligger i de forskellige sager i so-

cialforvaltningen.”

Den 6. august 2008 traf Albertslund Kommune afgørelse i sagen om A’s bevil-

ling af kørsel og merudgifter. Kommunen skrev i den forbindelse bl.a. følgen-

de til A:

”Vedr. tilskud til nødvendige merudgifter efter Servicelovens § 100

Forvaltningen har besluttet ikke længere at yde dig tilskud til merudgifter

efter Servicelovens § 100, idet forvaltningen har vurderet, at du ikke er

omfattet af den personkreds, som er berettiget til ydelser efter merud-

giftsreglerne. Bevillingen forlænges derfor ikke efter august 2008.

Begrundelsen er, at din lidelse ikke har medført konsekvenser af indgri-

bende karakter i din daglige tilværelse, og at det vil være i strid med ak-

tuel praksis fortsat at yde dig hjælp efter reglerne om merudgifter.

Ved afgørelsen har forvaltningen lagt til grund at du lider af Ehlers-

Danlos syndrom af den hypermobile type, astma og husstøvmideallergi.

Det er endvidere lagt til grund, at din gangdistance er begrænset, og at

du er plaget af smerter i leddene.

Der er lagt vægt på, at din funktionsevnenedsættelse ikke forhindrer dig i

at klare dagligdagen på egen hånd, og at du selv – om end med nogen

besvær – kan varetage den daglige personlige pleje, samt at du selv kan

sørge for indkøb og madlavning.

Der er endvidere lagt vægt på, at det ikke har været nødvendigt at iværk-

sætte betydelige hjælpeforanstaltninger.

11/25

Der henvises til Den Sociale Ankestyrelses praksis vedrørende person-

kredsen for Servicelovens § 100 blandt andet: C-27-7, C-19-08, C-48-06,

C-46-06 og C-25-05.

Der henvises endvidere til ankestyrelsens afgørelse C-21-08 om fraken-

delse af retten til at modtage ydelser efter merudgiftsreglerne.”

I et brev af 26. august 2008 klagede forbundet B på A’s vegne over afgørel-

sen af 6. august 2008. B skrev bl.a. at kommunens afgørelse efter B’s opfat-

telse var ugyldig på grund af fejl ved sagsbehandlingen. B henviste til at der

ikke var udarbejdet nyt samtaleskema, aftaleskema og sammenfatning. B

gjorde desuden opmærksom på at A ud over de lidelser som var nævnt i af-

gørelsen, også led af fibromyalgi i svær grad. B henviste i den forbindelse til

en speciallægeerklæring af 3. april 2008. Endelig henviste B til Ankestyrel-

sens principafgørelse C-21-08. B skrev at det måtte tillægges betydning at A’s

funktionsevne ikke var uændret siden Albertslund Kommune i 2006 fandt

hende omfattet af personkredsen i servicelovens § 100. Der var tværtimod

tale om en forværring af funktionsevnen der havde indgribende konsekvenser

for A i det daglige. B skrev også at A var dybt afhængig af hjælp fra sine for-

ældre til bl.a. tøjvask, rengøring, skift af sengetøj, opvask, madlavning, indkøb

og kørsel.

Albertslund Kommune genvurderede efterfølgende sagen, fastholdt afgørel-

sen af 6. august 2008 om ophør af merudgiftsydelsen og sendte den 15. de-

cember 2008 sagen til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden.

Det sociale nævn hjemviste A’s sag til fornyet behandling og afgørelse i Al-

bertslund Kommune den 1. april 2009. Det sociale nævn hjemviste sagen for-

di kommunens afgørelse efter nævnets opfattelse var truffet på et mangelfuldt

grundlag, eftersom der ikke var udarbejdet nyt samtaleskema, aftaleskema og

sammenfatning som A havde haft lejlighed til at komme med bemærkninger

til.

I et brev af 21. april 2009 gjorde B Albertslund Kommune opmærksom på at

det sociale nævns afgørelse efter B’s opfattelse var ensbetydende med at

kommunens afgørelse af 6. august 2008 måtte betragtes som ophævet, med

den konsekvens at A skulle stilles som om afgørelsen ikke var truffet. B an-

modede derfor kommunen om at genoptage udbetalingen af merudgiftsydelse

til A med tilbagevirkende kraft fra august 2008.

Albertslund Kommune genoptog efterfølgende den løbende udbetaling af

merudgiftsydelse til A, ligesom kommunen efterbetalte hende merudgiftsydel-

sen fra august 2008 og frem.

12/25

Den 2. september 2009 traf Albertslund Kommune en ny afgørelse i A’s sag.

Kommunen mente fortsat ikke at A var berettiget til økonomisk hjælp efter

servicelovens § 100. Kommunen skrev følgende som begrundelse for afgø-

relsen:

”Begrundelsen er, at din lidelse ikke har medført konsekvenser af indgri-

bende karakter i din daglige tilværelse, og at det vil være i strid med ak-

tuel praksis fortsat at yde dig hjælp efter reglerne om merudgifter.

Ved afgørelsen har forvaltningen lagt til grund at du lider af Ehlers-

Danlos syndrom af den hypermobile type, astma og husstøvmideallergi.

Det er endvidere lagt til grund, at din gangdistance er begrænset, og at

du er plaget af smerter i leddene.

Der er lagt vægt på, at din funktionsnedsættelse ikke forhindrer dig i at

klage dagligdagen på egen hånd på trods af, at din tilstand betyder, at du

må udføre opgaverne på en måde, der ikke belaster kroppen unødigt, fx i

nedsat tempo og i kortere tid ad gangen.

Der er endvidere lagt vægt på, at du kan benytte offentlige transportmid-

ler om end med besvær.

Der henvises endvidere til ankestyrelsens afgørelse C-21-08 om fraken-

delse af retten til at modtage ydelser efter merudgiftsreglerne og princip-

afgørelse 172-09.”

B klagede den 25. september 2009 på A’s vegne over kommunens afgørelse.

I klagen skrev B bl.a. at der efter B’s vurdering var sat ind med ikke uvæsent-

lige hjælpeforanstaltninger. B henviste til at A var bevilget:

skinner til hånd, knæ og fodled

arbejdsstol til brug i køkkenet

hjælp til indkøb, som er sagt fra da dette ikke fungerede

revalidering i form af hjælp til betaling af uddannelsesmateriale, og

kørselsgodtgørelse til og fra skole

– SU-handicaptillæg

– vederlagsfri fysioterapi

– invalideskilt og DSB ledsagekort”

Albertslund Kommune genvurderede sagen, fastholdt afgørelsen af 2. sep-

tember 2009 og sendte den 23. oktober 2009 sagen til det sociale nævn.

Det sociale nævn traf afgørelse i sagen den 18. februar 2010. Det sociale

nævn var enig med Albertslund Kommune i at A ikke var berettiget til økono-

”–

–

13/25

misk støtte til dækning af merudgifter efter servicelovens § 100. Det sociale

nævn skrev bl.a. følgende til A:

”Du kan ikke få økonomisk støtte til dækning af merudgifter efter service-

lovens § 100.

Begrundelsen er, at du efter nævnets opfattelse ikke er omfattet af per-

sonkredsen, som er berettiget til merudgifter efter bestemmelsen. Der

henvises til principafgørelse 223-09.

Personkredsen i § 100 omfatter personer, der har en varigt nedsat funk-

tionsevne, hvorved forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for

den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som

medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforan-

staltninger, jf. bekendtgørelse om merudgifter § 1, stk. 2.

Nævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at du har en helbredsmæssig

problematik bestående i bindevævssygdommen Ehlers-Danlos syndrom

af hypermobil type. Sygdommen medfører øget elasticitet i bindevævet

og for dit vedkommende også nogen hypermobilitet. Du har en subjektivt

oplevet ømhed og smerter i muskel- og senestrukturer, og objektivt er

der fundet en tendens til hævelse af venstre knæ. Ved en speciallæge-

undersøgelse fra april 2008 er det fundet, at du sekundært til ovennævn-

te sygdom har udviklet svær fibromyalgi, det vil sige en kronisk smertetil-

stand.

Du har endvidere i brev modtaget i nævnet den 11. november 2009 op-

lyst, at kommunen mangler at foretage et samlet overblik over din situati-

on, at du har følgende sygdomme: Ehlers Danlos syndrom, Raynards

syndrom, fibromyalgi-kroniske smerter, astma- allergi samt følger af at

have boet i skimmelramt bolig, dårlig søvn på grund af smerter, samt

manglende energi på grund af samme.

Kommunen har ved brev af 23. oktober 2009 oplyst til dig, at der er fore-

taget en vurdering af funktionsevnen på baggrund af funktionsevnemeto-

den, med samtale skema, sammenfatningsskema og aftaleskema, men

at det blot fremgår af sagen, at kommunen vurderer din funktionsevne

anderledes end du gør, således mener kommunen blandt andet, at du er

i stand til at benytte offentlige transport midler, om end med besvær, jf.

nævnets afgørelse om stadfæstelse af kommunens afgørelse om afslag

på handicap bil.

Du har beskrevet, at du selv klarer den personlige pleje, men at du nogle

gange har svært ved at rejse dig fra toilet eller seng på grund af smerter i

knæ og hofter. Du har generelt vanskeligt ved at finde kræfter til at lave

14/25

mad, m.m. på grund af konstante smerter og kan ikke selv gøre rent, da

du er allergisk over for husstøvmider. Din familie hjælper dig derfor med

rengøring. De hjælper dig endvidere med større indkøb og har lånt dig en

bil, da du har fået afslag på handicapbil. Du har tidligere gået på CBS,

men det var for fysisk krævende for dig, da skoledagen meget vel kunne

komme op på 10 timer, uden lektierne var medregnet. Du overvejer at

søge ind på lærerstudiet, da det er mere velegnet til folk med handicap.

Du har endvidere oplyst, at du tidligere dyrkede fitness, men at du stop-

pede, fordi kommunen tog det fra dig og du ikke selv har råd til at betale

for det. Du ønsker endvidere økonomisk hjælp til at komme ud til venner-

ne, da benzinpriserne begrænser dine muligheder, da hjælpen til trans-

port er taget fra dig.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af vejledningen til den so-

ciale servicelov, punkt 76, at personkredsen, der er berettiget til hjælp ef-

ter servicelovens § 100 har en varigt nedsat funktionsevne, hvorved for-

stås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgri-

bende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sæt-

tes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmel-

sesvis normal tilværelse.

Nævnet er opmærksom på, at din funktionsevne nedsættelse har betyd-

ning for dig i det daglige, men at dette ikke er i en sådan grad, at nævnet

finder grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at du ikke er

omfattet af personkredsen.

Nævnet finder på baggrund af ovennævnte og efter en konkret vurdering

ikke, at din funktionsevne er nedsat i et sådant omfang, eller at der ofte

er sat ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, at du er omfattet

af personkredsen, der er berettiget til hjælp efter servicelovens § 100.

Nævnet har ved vurderingen navnlig lagt vægt på beskrivelsen af din

funktionsevne, som den fremgår i samtaleskema samt sammenfatningen

udfærdiget af dig.

Der er foretaget en helhedsvurdering af din funktionsnedsættelse, dine

udfoldelsesmuligheder i dagligdagen samt dit samlede hjælpebehov.

Nævnet finder ikke, at det forhold, at du er bevilget skinner til hånd, knæ

og fodled, arbejdsstol til brug i køkkenet eller hjælp til indkøb i sig selv

kan begrunde, at du må anses for omfattet af § 100-personkredsen.

Nævnet er således enig i kommunens afgørelse.”

15/25

B klagede på A’s vegne over det sociale nævns afgørelse.

Den 25. marts 2010 skrev Ankestyrelsen til B at Ankestyrelsen ikke kunne

behandle sagen. Efter Ankestyrelsens opfattelse havde sagen en så konkret

karakter at en afgørelse ikke ville kunne bruges som vejledning.

B klagede første gang til mig i et brev af 8. juni 2010. Den 24. juni 2010 send-

te jeg en kopi af B’s klage og de bilag som B havde sendt mig, til det sociale

nævn som en anmodning fra B om at nævnet forholdt sig nærmere til princip-

afgørelse 31-10’s betydning i forhold til A’s situation. Materialet blev også

sendt som en anmodning fra B om at nævnet forholdt sig nærmere til A’s situ-

ation set i forhold til et afsnit i punkt 76 i vejledningen om særlig støtte til

voksne.

I et brev af 1. juli 2010 skrev det sociale nævn til B at der ved revurderingen af

A’s sag blev taget stilling til principafgørelserne C-53-06 og 31-10, men at det

ved en beklagelig fejl ikke fremgik af nævnets brev af 17. marts 2010. Nævnet

skrev endvidere at vejledningens punkt 76 blev inddraget ved nævnets afgø-

relse af 18. februar 2010, og at nævnet ikke fandt at det specifikke afsnit i vej-

ledningens punkt 76 kunne føre til et andet resultat end ved afgørelsen af 18.

februar 2010.

I et brev af 23. juli 2010 klagede B til mig igen.

Den 7. oktober 2010 bad jeg Albertslund Kommune, det sociale nævn og An-

kestyrelsen om udtalelser om A’s sag. Jeg stillede i den forbindelse myndig-

hederne en række spørgsmål om sagen. Jeg bad bl.a. Albertslund Kommune

og det sociale nævn om at redegøre nærmere for hvorfor de ikke mente at

konsekvenserne af A’s lidelser var af indgribende karakter i hendes daglige

tilværelse. Jeg bad desuden kommunen og nævnet om oplysninger om den

hjælp som A modtog fra sine forældre. Jeg bad også kommunen og nævnet

om at forklare hvorfor de – på trods af den lempelse af reglerne for hvilken

personkreds der kan få dækket merudgifter efter servicelovens § 100, som

fandt sted pr. 1. december 2008 – ikke mente at A (længere) var omfattet af

personkredsen i servicelovens § 100.

I en udtalelse af 14. januar 2011 skrev Albertslund Kommune bl.a. følgende:

”1. Baggrund

(A) flyttede til Albertslund Kommune den 1. august 2006 fra Ramsø

Kommune.

16/25

Fra Ramsø Kommune var (A) bevilget støtte efter servicelovens be-

stemmelse om nødvendige merudgifter § 84 (nu § 100) til kørsel til be-

handling, kørsel til træning og p-piller.

Albertslund Kommunes sundheds- og socialforvaltning videreførte i før-

ste omgang bevillingen, dog således at noget kørsel blev bevilget efter

servicelovens § 117. Bevillingen blev givet på baggrund af oplysninger

fremsendt fra Ramsø Kommune, herunder samtaleskema og sammen-

fatning, jf. funktionsevnebekendtgørelsen.

I august 2008 traf forvaltningen afgørelse om ikke længere at bevilge

støtte til nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 (…).

Begrundelsen var, at (A) ikke fandtes omfattet af den personkreds, som

var berettiget til ydelser efter merudgiftsreglerne, og at (A) på trods af sin

sygdom var i stand til at benytte offentlige transportmidler. (A) blev i øv-

rigt vejledt om at søge befordringsgodtgørelse i henhold til sundhedslo-

vens regler med hensyn til kørsel til og fra behandling. Afgørelsen vedrø-

rende merudgifter støttede sig til Ankestyrelsens praksis, herunder prin-

cipafgørelse C-21-8 om frakendelse af retten til at modtage ydelser efter

merudgiftsreglerne.

Albertslund Kommune har behandlet nedenstående ansøgninger fra (A)

om blandt andet hjælpemidler, støtte til køb af bil, praktisk hjælp og han-

dicapvenlig bolig:

Hjælpemidler:

– Benskinner: Bevilget, udskiftet 1 gang.

– Arbejdsstol til køkkenbrug og lektielæsning: Bevilget i 2006 og omby-

tet i 2007.

– Støtte til køb af bil: Afslag (stadfæstet af Det Sociale Nævn).

– Kørestol: 2008 afslag (stadfæstet af Det Sociale Nævn), 2010 afslag

(videresendt til Det Sociale Nævn).

– Halskrave: Afslag (videresendt til Det Sociale Nævn).

– Håndledsskinner: Afslag (videresendt til Det Sociale Nævn).

– Skulderbandage: Afslag (videresendt til Det Sociale Nævn).

Praktisk hjælp:

– Indkøb: Ikke ansøgt.

– Hjælp til rengøring, tøjvask og skift af sengetøj: Afslag (stadfæstet af

Det Sociale Nævn).

Bolig:

2008 Der blev søgt om ny bolig, da tidligere bolig var plaget af skimmel-

svamp. Da der forelå helbredsoplysninger fra hospitalet om faldende lun-

17/25

gefunktion, astma og høfeber, fandt boligkontoret det hensigtsmæssigt at

tilbyde hende en anden bolig. (A) anmodede om en handicapvenlig bolig.

Da helbredsoplysningerne viste problemer med lungerne, blev hun tilbudt

en stuebolig. Der var ikke tale om en handicapbolig.

Revalidering:

Bevilget.

2. Kriteriet langvarig lidelse

Albertslund Kommune har ved sine afgørelser lagt til grund, at (A) lider af

Ehlers Danlos syndrom, hypermobil type, og at denne lidelse er den pri-

mære grund til hendes funktionsnedsættelse.

Det er blevet lagt til grund, at Ehlers Danlos er en kronisk og progredie-

rende lidelse.

Albertslund Kommune bestrider derfor ikke, at kriteriet ’langvarig lidelse’

var opfyldt i (A)’s sag.

Ud over Ehlers Danlos syndrom har kommunen lagt til grund, at (A) lider

af astma, migræne og husstøvmideallergi.

For så vidt angår diagnosen fibromyalgi har kommunen stillet sig tvivlen-

de, idet kommunen fandt, at der ikke var entydigt holdepunkt herfor i hel-

bredsoplysningerne:

Den første speciallægeerklæring af 20. december 2005 af speciallæge i

reumatologi (C) beskriver ikke fibromyalgi.

Speciallæge i intern medicin og reumatologi (D) skriver i speciallægeer-

klæring af 29. marts 2007, at der foreligger omfattende muskel- og sene-

ømhed med karakter af fibromyalgi.

I speciallægeerklæring af 20. november 2007 beskriver speciallæge i

reumatologi smertereaktion på alle 18 tenderpoints samt på 3 kontrol-

punkter, hvilket taler imod diagnosen fibromyalgi. (E) beskriver en noget

abnorm smerteadfærd i forbindelse med undersøgelsen.

Speciallæge i fysiurgi og reumatologi (F) beskriver i speciallægeerklæ-

ring af 3. april 2008 kraftig smertereaktion på alle 18 tenderpoints, men

ingen beskrivelse af kontrolpunkterne, som er afgørende for diagnosestil-

lelsen. (F) konkluderer at (A) lider af svær fibromyalgi på trods af den

manglende beskrivelse af kontrol.

18/25

Den 7. juni 2010 er der udfærdiget endnu en speciallægeerklæring af (F),

der konkluderer som tidligere, dog med forværring.

3. Konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse

Albertslund Kommune foretog på baggrund af oplysningerne i sagen,

herunder (A)’s egne oplysninger og de helbredsmæssige oplysninger, en

vurdering af hendes funktionsniveau og hendes behov for hjælp.

Albertslund Kommune fandt det særdeles vanskeligt at vurdere (A)’s

funktionsniveau, idet der efter kommunens opfattelse var stor uoverens-

stemmelse mellem det funktionsniveau, der kunne konstateres objektivt,

og (A)’s egen beskrivelse og ønsker til hjælp. Kommunen lagde til grund,

at (A) havde mange smerter som følge af sin lidelse og havde begræns-

ninger i sin funktionsevne som følge deraf.

Kommunen vurderede imidlertid, at begrænsningerne ikke var så omfat-

tende, at kriteriet, om at hendes lidelse havde indgribende konsekvenser

for den daglige tilværelse, var opfyldt. Da der var tale om en progressiv

lidelse, var kommunen opmærksom på, at funktionsevnen kunne ændre

sig.

Det bemærkes, at (A)’s egen beskrivelse af sine færdigheder og sit funk-

tionsniveau refereres flere steder i speciallægeerklæringerne og de øvri-

ge sagsakter. Kommunen har inddraget dette i vurderingen. Kommunen

har dog lagt afgørende vægt på de lægelige beskrivelser af objektive

fund og konklusioner. Det var som nævnt kommunens vurdering, at der

var stor uoverensstemmelse mellem de objektive fund og (A)’s egen be-

skrivelse af sin funktionsnedsættelse.

Albertslund Kommune lagde, ved vurderingen af om (A)’s lidelse havde

konsekvenser af indgribende karakter for hendes daglige tilværelse,

vægt på, at hun kunne udføre de fleste dagligdags aktiviteter, uanset at

visse aktiviteter kunne medføre smerter.

Der blev endvidere lagt vægt på, at der i speciallægeerklæringer mv. blev

beskrevet, at det var vigtigt, at (A) trænede, for at undgå forværring af til-

standen. Kommunen fandt, at udførelse af daglige aktiviteter kunne bi-

drage til denne træning.

Albertslund Kommune lagde endelig vægt på, at (A) kunne benytte of-

fentlige transportmidler. Kommunen var opmærksom på, at dette kunne

være forbundet med smerter, men at det ikke kunne forværre sygdom-

men.

19/25

Albertslund Kommune har inddraget kommunens lægekonsulent i vurde-

ringen af de helbredsmæssige oplysninger og i vurderingen af (A)’s funk-

tionsniveau.

4. Ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger

Albertslund Kommune kan oplyse følgende vedrørende hjælpeforanstalt-

ninger til (A), mens hun havde bopæl i Albertslund Kommune:

−

Albertslund Kommune har som beskrevet ovenfor bevilget benskinner

og en arbejdsstol til (A). Der blev givet afslag på øvrige hjælpemidler.

−

Der blev givet afslag på praktisk hjælp til rengøring, tøjvask og skift af

sengetøj. Der blev ikke ansøgt om hjælp til indkøb. Albertslund Kom-

mune er klar over, at (A) fik hjælp af sine forældre, herunder til indkøb

og madlavning.

−

Der blev ikke bevilget handicapegnet bolig.

−

Der blev bevilget revalidering.

−

På baggrund af diagnosen Ehlers Danlos er (A) berettiget til veder-

lagsfri fysioterapi. Det er egen læge der henviser til fysioterapi, og der

er frit valg af fysioterapeut.

−

Albertslund Kommune var oplyst om, at (A) modtog SU-

handicaptillæg og havde invalideskilt og DSB ledsagerkort.

Den hjælp (A) modtog indgik i den samlede vurdering af om kriterierne

for støtte til nødvendige merudgifter var opfyldt.

Albertslund Kommune lagde særlig vægt på (A)’s behov for hjælp base-

ret på kommunens vurdering af hendes funktionsniveau. Hjælpebehov

der blev dækket af andre, og som var begrundet i (A)’s funktionsniveau

indgik med samme vægt.

Hjælp, der var tildelt af andre instanser og ud fra andre kriterier, indgik til-

lige i vurderingen men med mindre vægt.

Det har på den baggrund været Albertslund Kommunes vurdering, at kri-

teriet ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger ikke har været opfyldt.

5. Lempelsen af reglerne pr. 1. december 2008

Albertslund Kommune henviste ved afgørelsen af 2. september 2009 til

Ankestyrelsens dagældende principafgørelse af 17. juni 2009 (127-09)

20/25

som efterfølgende er blevet kasseret. Afgørelsen omhandlede person-

kredsen for reglerne om støtte til merudgifter efter servicelovens § 100

på baggrund af lempelsen af reglerne pr. 1. december 2008. Albertslund

Kommune fandt, at afgørelsen støttede kommunens afgørelse, henset til

det funktionsniveau, som kommunen lagde til grund for afgørelsen.

Albertslund Kommune var således opmærksom på, at regler og praksis

havde ændret sig siden kommunen traf afgørelse i august 2008.”

I en udtalelse af 4. februar 2011 skrev Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen

Hovedstaden, bl.a. følgende:

”Nævnet har lagt til grund, at (A) har en række lidelser, herunder Ehlers-

Danlos syndrom af den hypermobile type, og at kriteriet om, at det skal

være en langvarig lidelse er opfyldt.

Nævnet har derimod ikke fundet, at kriteriet, om at konsekvenserne af li-

delserne er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, er opfyldt.

Nævnet har heller ikke fundet, at der ofte er sat ind med ikke uvæsentlige

hjælpeforanstaltninger.

Nævnet har vurderet dette på baggrund af en helhedsvurdering af funkti-

onsevnenedsættelsen, det samlede hjælpebehov og omfanget af den del

af den modtagne hjælp, som kunne begrundes i funktionsevnenedsæt-

telsen.

Nævnet har ved vurderingen af funktionsevnenedsættelsen lagt vægt på,

at der har været uoverensstemmelser mellem det funktionsniveau, der

kunne konstateres objektivt og (A)’s egen beskrivelse.

Som det fremgår af udtalelsen fra Albertslund Kommune er (A) siden

2005 blevet undersøgt af en række forskellige speciallæger.

Ifølge journalnotat af 14. marts 2005 fra Bispebjerg Hospital blev hun

henvist med mistanke om Ehlers-Danlos syndrom, hvilket blev bekræftet.

Overlæge (D) har i speciallægeerklæring af 29. marts 2007 vurderet om

der var behov for benskinner, invalidebil og revalidering. Han konklude-

rede, at der opleves en lindring ved at anvende benskinner, og at dette

ikke kan benægtes, selvom der dog ikke var evidens for, at skinner eller

bandage er indiceret ved Ehlers Danlos syndrom. Det fremgår endvidere

af konklusionen, at den nedsatte gangdistance var begrundet i en forvær-

ring af smerter og ikke et egentligt bevægedeficit, at der ikke var argu-

menter for at en sådan gangdistance på længere sigt ville forværre syg-

21/25

dommen, også henset til at hun var i stand til at træne 3 timer ugentligt

på motionscenter.

Overlæge (E) beskriver i sin lægeerklæring af 20. november 2007 en ab-

norm smerteadfærd, og et udtalt smerteniveau og funktionsreduktion,

som adskiller sig fra andre hypermobile med samme grad af hypermobili-

tet. I forbindelse med den objektive undersøgelse reagerede hun med

smerteangivelse i alle 18 tenderpoints, men reagerer desuden ligeledes

med smerteangivelse i 3 kontrolpunkter. Han bemærker desuden: ’Der er

en vis grad af psykosomatik i sygdomsbilledet, således ledsagelse af ma-

ter, udtalt grad af hjælp til almindelige dagligdags ting, og med en nogen

abnorm smerteadfærd ved undersøgelse, herunder smerte ved kontrol-

punkter’.

Speciallæge i fysiurgi og reumatologi, (F) har efter anmodning fra (A) ud-

færdiget en speciallægeerklæring den 3. april 2008. Han bekræfter diag-

nosen Ehlers Danlos syndrom, af den hypermobile type, samt konstate-

rer, at hun sekundært til denne har udviklet svær fibromyalgi. Han næv-

ner i sin erklæring, at hun har en kraftig smertereaktion ved palpation af

alle 18 tenderpoints, men der nævnes ikke, om der ligeledes er smerte-

reaktion ved de 3 kontrolpunkter. Han konkluderer, at der er fuld over-

ensstemmelse mellem de subjektive klager og de objektive fund.

Det fremgår af erklæring af 28. maj 2008, at kommunens lægekonsulent

(G) finder det vanskeligt, at følge præmisserne for (F)’s konklusion om at

der var grundlag for bandagering af håndled og knæled, ligesom det i det

hele taget var svært at forstå i hvilken forstand speciallægen finder fuld

overensstemmelse mellem de subjektive klager og de objektive fund, da

der blandt andet ikke ved undersøgelsen er foretaget de sædvanlige kon-

troltests for antallet af tenderpoints ved fibromyalgi, hvorfor det ikke er

muligt at vurdere hvorvidt der er grundlag for at stille diagnosen fibromy-

algi.

Overlæge (H) har ved en erklæring udfærdiget den 13. november 2008

foretaget en sammenfatning af de foreliggende oplysninger. Sammenfat-

ningen er foretaget som en ’second opion’, da (A) ikke har følt sig forstå-

et af kommunen.

Han konkluderer, at der ikke er tvivl om diagnosen Ehlers Danlos Syn-

drom af hypermobil type, samt at hun har muskelsmerter, som er forene-

lige med/ligner Fibromyalgi. Han mener, at der foreligger et klart lægeligt

grundlag for at imødekomme (A)’s ansøgning om aflastende foranstalt-

ninger og støttebandager.

22/25

Nævnet har ved vurderingen af omfanget af den samlede modtagne

hjælp været opmærksom på den omfattende hjælp, hun har modtaget fra

familien, men har tillagt denne hjælp mindre vægt. Dette skyldes, at

hjælpen ikke umiddelbart kunne forklares med baggrund i hendes funkti-

onsevnenedsættelse.

Det er således nævnets vurdering, at der ikke er noget til hinder for, at

(A) – om end med besvær – ville kunne varetage almindelige hverdags-

opgaver, f.eks. tilberedning af mad, lettere rengøring m.m. Der er endvi-

dere ikke lægelig indikation for, at man ikke er i stand til at tørre støv af,

fordi man lider af støvmideallergi, hvilket er begrundelsen for at (A)’s mor

varetager denne rengøring.

Det forhold, at (A) låner bil og får hjælp til benzin af sine forældre, er ikke

medtaget ved vurderingen, da det vurderes at hun, om end med besvær,

godt ville kunne benytte offentlige transportmidler.

Det bemærkes i øvrigt, at forskellen mellem ansøgeren i principafgørelse

31-10 og (A) primært ligger i den samlede helhedsvurdering af deres

funktionsevnenedsættelse, men også i, at der ikke er sat ind med samme

omfang af ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Der henvises til kommunens udtalelse for så vidt angår redegørelsen om,

hvilke ydelser (A) er bevilget, herunder rettelsen af (B)’s oplysning om, at

hun skulle være bevilget handicapegnet bolig.

Uanset at nævnet er opmærksom på, at der er tale om en funktionsev-

nenedsættelse, så er det nævnets samlede vurdering, at denne funkti-

onsevnenedsættelse ikke er af en sådan grad, at kriteriet om, at det var

af indgribende karakter i den daglige tilværelse var opfyldt, eller at der of-

te måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.”

I en udtalelse af 18. marts 2011 skrev Ankestyrelsen bl.a. følgende:

”Ankestyrelsen har ved afvisningen af (A)’s sag lagt vægt på, at afgørel-

sen afhang af en konkret vurdering af om hendes funktionsevnenedsæt-

telse medfører indgribende konsekvenser i den daglige tilværelse og en

konkret vurdering af om der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige

hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen vurderede, at den konkrete sag ikke var egnet til at afklare

praksis yderligere, hvorfor vi derfor kun kunne behandle sagen, hvis den

konkrete vurdering stred imod Ankestyrelsens praksis.

23/25

Ved principafgørelse 31-10 fandt Ankestyrelsen, at en ansøger med væ-

sentlige funktionshæmmende følger af bl.a. Ehlers Danlos syndrom var

omfattet af personkredsen. Ved afgørelsen blev der foretaget en hel-

hedsvurdering af funktionsnedsættelsen hos ansøgeren. Ansøgeren

havde markante bevægeapparatklager afledt af hypermobilitetstilstand,

som invaliderede hendes hverdag. Hun havde endvidere fået bevilget en

række hjælpemidler, hjælp til boligindretning, samt støtte til køb af bil.

Ansøgeren kunne kun i begrænset omfang deltage i madlavning, idet

hun var afhængig af hjælp fra ægtefælle og hjælpemidler. Hun kunne

alene klare lettere rengøring og indkøb. Hendes evne til at færdes ude og

inde var reduceret væsentligt. Fritidsaktiviteter og forældrerolle var lige-

ledes væsentligt påvirket og det sociale samvær var reduceret.”

Den 21. marts 2011 sendte jeg en kopi af udtalelserne fra Albertslund Kom-

mune, Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden og Ankestyrelsen

til B så B fik mulighed for at kommentere det som myndighederne havde

skrevet.

A havde en lang række bemærkninger til kommunens, det social nævns og

Ankestyrelsens udtalelser. Dem sendte B til mig i et brev af 12. april 2011. I

B’s brev var der bl.a. anført følgende:

”Albertslund kommune skriver s. 2. Indkøb ikke ansøgt.

Det korrekte er at der blev ansøgt om indkøbshjælp og dette blev bevilli-

get af (I) d. 24.10.2006 bilag 2.

Albertslund Kommune skriver s. 2 At der er ansøgt om hjælp til rengøring

og tøjvask og skift af sengetøj, afslag stadfæstet af Det Sociale Nævn.

Det korrekte er at der er ansøgt om denne hjælp flere gange og der er

givet afslag flere gange. Den sidste gang valgte jeg ikke at anke da jeg

var nødsaget til at flytte hjem da min forældre ikke magtede at holde to

hjem.

…

Albertslund Kommune skriver at offentlig transport ikke kan forværre

sygdommen.

Der er beskrevet flere steder i lægepapirerne at den unødige hårde be-

lastning transport i bus og tog vil give mig vil betyde at alle mine kræfter

går til transport og derved kan jeg ikke gennemføre en uddannelse/job.

Dette er jo så tydeligt bevist, idet jeg har måtte opgive flere uddannelser

på grund af manglende hjælp.”

24/25

Den 15. april 2011 sendte jeg en kopi af B’s brev af 12. april 2011 til Ankesty-

relsen så myndighederne kunne få mulighed for at komme med bemærknin-

ger til det der var anført i B’s brev.

I et brev af 25. maj 2011 skrev Albertslund Kommune at ”Visitationen har be-

kræftet, at (A) i oktober 2006 har søgt om hjælp i form af indkøbsordning og

har fået dette bevilget. Pga. en systemfejl i forbindelse med overgang til nye

systemer er oplysningen tilsyneladende ikke blevet korrekt overført og fremgik

ikke af de nuværende systemer”.

Det sociale nævn havde ikke yderligere bemærkninger til sagen, mens Anke-

styrelsen (i et brev af 14. juni 2011) i relation til principafgørelsen C-21-08

bemærkede at kommunen havde mulighed for at frakende en ydelse hvis den

løbende bevilling ikke var i overensstemmelse med aktuel praksis.

25/25