Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1879
Doknr.
686779
Dato
11-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 412 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 412:
”Vil ministeren redegøre for, om hun vurderer, at der er saglige forklaringer
på,
at antallet af BPA-ordninger i Nordjylland ifølge artiklen
”Hver
femte personlige
hjælper er væk”, bragt i Nordjyske den 24. marts 2019, de seneste tre år er fal-
det med 20 procent?”
Svar:
Det er først og fremmest vigtigt for mig at understrege, at når man som borger
har en funktionsnedsættelse, der betyder, at man har behov for hjælp og støtte,
skal man selvfølgelig have den nødvendige hjælp sådan, at hverdagen kan
fungere.
Det følger af servicelovens § 1, stk. 3, at kommunerne skal tilrettelægge hjæl-
pen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons
behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Det bemærkes generelt, at kommunerne har en klar forpligtelse efter servicelo-
ven til at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Dette gælder både, når kommu-
nerne første gang tildeler en borger hjælp, og når der sidenhen skal følges op i
sagerne.
Er man imidlertid uenig med kommunen i den afgørelse, som kommunen har
truffet i ens sag, kan man klage til Ankestyrelsen.
I den forbindelse bemærkes, at varslingsordningen i servicelovens § 3a, som
trådte i kraft den 1. januar 2018, er med til at sikre, at borgere, der klager til An-
kestyrelsen over kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af
hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96, kan beholde hjælpen uændret i perioden
for klagesagsbehandlingen.
Varslet efter bestemmelsen skal være på mindst 14 uger gældende fra borge-
rens modtagelse af kommunens afgørelse.
Idet jeg ikke kan udtale mig om konkrete sager, kan jeg derfor heller ikke vur-
dere, hvorvidt de i artiklen omtalte afgørelser er truffet på et korrekt grundlag.
1