Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1891
Doknr.
688142
Dato
11-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs og Børneudvalg har d. 27. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 417 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 417:
”Er
ministeren enig i, at en 20 procents reduktion i antallet af BPA-ordninger,
som fremgår af artiklen
”Hver
femte personlige hjælper er væk”, bragt i Nordjy-
ske den 24. marts 2019, er dramatisk og utvivlsomt koster både livsmuligheder
og livskvalitet hos nogle af de mennesker med handicap, der er ramt af ned-
skæringerne?”
Svar:
Som jeg også skriver i min besvarelse af den 11. april 2019 af SOU alm. del
spørgsmål nr. 412, er det først og fremmest vigtigt for mig at understrege, at
kommunen er forpligtet til at yde støtte til voksne med nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne og til at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov.
Det følger af servicelovens § 1, stk. 3, at kommunerne skal tilrettelægge hjæl-
pen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons
behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Dette gælder både, når kommunerne første gang tildeler en borger hjælp, og
når der sidenhen skal følges op i sagerne.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der er et skærpet begrundelseskrav for
kommunerne, når kommunen vurderer, at hjælp og støtte skal ophøre. Yder-
mere har borgere ved nedsættelse af hjælp krav på en fyldestgørende begrun-
delse. Det gælder navnlig, når borgeren får nedsat en ydelse, som borgeren
har modtaget igennem længere tid, og borgerens funktionsniveau ikke har æn-
dret sig. Dette fremgår af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand af den 29.
november 2011 om skærpet begrundelseskrav og Ankestyrelsens principafgø-
relse 93-12.
Det er ligeledes vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at kommunerne, når de
udmåler hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96, skal holde sig formålet med
denne type hjælp for øje, nemlig at udmålingen skal være tilstrækkeligt rumme-
lig til at sikre fleksibiliteten i ordningen. Kommunen skal således i udmålingen
af hjælp sikre sig, at det samlede timetal i ordningen er fastsat så rummeligt, at
1