Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. april 2019
2019-1997
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 27. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 416:
Vil ministeren oplyse, om regeringens aftale med DF om nedlæggelse af regio-
nerne vil medføre en millionregning til kommunerne i den københavnske om-
egn som følge af overdragelse af regionens ejerandel af Hovedstadens Letbane
til disse kommuner, og vil ministeren sikre at en eventuel millionregning til
kommunerne i den københavnske omegn vil blive undtaget fra Budgetlovens
sanktionsbestemmelser?
Svar:
Med sundhedsreformen får kommunerne en langt større rolle og et større an-
svar for den lokale og regionale kollektive trafik herunder letbanerne.
Af Aftalen om en sundhedsreform fremgår det, at placering af regionens ejer-
skab og øvrige forpligtelser i Hovedstadens Letbane skal aftales nærmere med
de lokale parter. Det fremgår endvidere, at udgangspunktet er, at Region Ho-
vedstadens ejerskab af Hovedstadens Letbane (43 pct.) skal overgå til de 11
nuværende ejer-kommuner, og at regionens finansieringsforpligtelser vedrø-
rende letbanen på Ring 3 skal dækkes af kommunerne inden for Region Ho-
vedstaden.
Det er endvidere en del af aftalen, at regionernes fulde tilskud til regional trafik
videreføres efter regionernes nedlæggelse.
Et beløb svarende til regionernes nuværende forbrug på privatbanetrafik, for-
deles direkte til trafikselskaberne efter antal kilometer privatbanespor med
trafik.
De resterende midler afsat til regional bustrafik og letbaner fordeles til kom-
munerne. Det giver kommunerne mulighed for at svare de forpligtelser vedr.
bidrag til anlæg og drift af letbaner, som regionerne har indgået.
Kommunale forpligtelser og finansieringsmuligheder følges ad.