Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2044450_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1879
Doknr.
686779
Dato
11-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 414 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 414:
”Vil ministeren oplyse, om hun mener, at det omtalte fald i antallet af BPA-ord-
ninger kan skyldes, at en BPA-ordning er meget omkostningstung for den en-
kelte kommunes økonomi, som kan betyde, at økonomiske hensyn kommer til
at spille for stor en rolle i kommunens vurdering af det enkelte menneskes be-
hov for helhedsorienteret og sammenhængende hjælp, idet der henvises til ar-
tiklen "Hver femte personlige hjælper er væk", bragt i Nordjyske den 24. marts
2019, og vil ministeren i den forbindelse bekræfte eller afkræfte, om kommu-
nerne er fuldt kompenseret for udgifter til BPA-ordninger via
bloktilskuddet?”
Svar:
Kommunerne har en klar forpligtelse efter serviceloven til at sikre, at den en-
kelte borger får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der mod-
svarer den enkeltes behov. Det gælder både, når kommunerne første gang til-
deler en borger hjælp, og når der sidenhen skal følges op i sagerne.
En afgørelse om hjælp efter serviceloven skal træffes på baggrund af en kon-
kret og individuel vurdering af borgerens behov og på baggrund af faglige og
økonomiske hensyn. Jeg vil gerne understrege, at hensynet til økonomi aldrig
må stå alene. Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med lovgivningens
formål, hvis tildeling af en hjælpeordning alene vurderes ud fra økonomiske
hensyn.
Det
udvidede totalbalanceprincip (DUT-princippet) indebærer, at kommuner
kompenseres for økonomiske konsekvenser af ændringer i byrde- og opgave-
fordelingen mellem stat og kommuner, og for ændringer staten foretager i re-
gelgrundlaget for eksisterende kommunale opgaver.
Reguleringen af tilskuddet til kommuner som følge af DUT-princippet sker i for-
bindelse med udbetalingen af bloktilskuddet.
Det er herefter kommunernes an-
svar, at regelsættet i lovgivningen bliver overholdt.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1