Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1879
Doknr.
686779
Dato
11-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 413 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 413:
”Vil ministeren oplyse, om hun mener, der er
noget, der kan forklare, at faldet i
antallet af BPA-ordninger er større i Nordjylland end i resten af Danmark, idet
der henvises til artiklen
”Hver
femte personlige hjælper er væk”, bragt i Nordjy-
ske den 24. marts 2019?”
Svar:
Indledningsvist bemærkes, at det ikke fremgår af den nævnte artikel, at faldet i
antallet af BPA-ordninger er større i Nordjylland end i resten af Danmark. Hertil
kan jeg oplyse, at det på baggrund af det eksisterende datagrundlag fra Dan-
marks Statistik ikke er muligt at foretage en retvisende fordeling af antallet af
modtagere på regioner eller landsdele. Dette skyldes, at antallet af kommuner,
der har indberettet data, er begrænset. Opgørelsen af antallet af BPA-ordnin-
ger på landsplan er desuden behæftet med en vis usikkerhed.
Antallet af modtagere af BPA efter servicelovens § 96 på landsplan i perioden
2016-2017 kan belyses ved hjælp af Danmarks Statistiks register De Kommu-
nale Serviceindikatorer. Tabel 1 viser antallet af modtagere i 2016 og 2017, der
er det seneste fulde kalenderår i statistikken. Opgørelsen er baseret på indbe-
retninger fra 36 kommuner, der har godkendt alt data til statistikken.
Tallene i tabel 1 er opregnet fra de 36 kommuner til landsplan på baggrund af
indbyggertal. Blandt andet derfor er der usikkerhed forbundet med opgørelsen.
Danmarks Statistik forventes i efteråret 2019 at offentliggøre opdaterede data,
hvor flere kommuner indgår.
Tabel 1
Modtagere af BPA (servicelovens § 96), 2016-2017
2016
2017
--------------- Antal personer ---------------
I alt
1.600
1.700
Anm.: 18 år og over ultimo året. Baseret på offentliggørelsen af De Kommunale Serviceindikatorer december
2018 og opgjort på baggrund af de 36 kommuner, der har godkendt alt data til statistikken. Der er opregnet til
1