Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2043724_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1856
Doknr.
686136
Dato
10-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 406 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 406:
”Vil
ministeren redegøre for, om hun mener, at der på et botilbud er de nødven-
dige kompetencer i forhold til at varetage behandlingen af unge, herunder i for-
hold til overvågning, der er i målgruppen for servicelovens § 95, stk. 3?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om hjælp til at yde overvågning
af handicappede, jf. SOU alm. del -
samrådsspørgsmål V.”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at det er meget vigtigt, at personalet på det enkelte
botilbud har de rette kompetencer til at kunne varetage beboernes behov for
hjælp og støtte, både hvad angår socialfaglige og sundhedsfaglige behov.
Både social- og sundhedsfaglige kompetencer er afgørende for, at personer
med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan få den rette hjælp og støtte
i det daglige.
Der er ikke i lovgivningen fastsat krav til personalets kompetencer på botilbud.
Der er dog en række forhold, som har til formål at sikre, at der er de tilstrække-
lige kompetencer til stede.
Socialtilsynet skal i deres tilsyn med sociale tilbud vurdere, om medarbejderne
har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i for-
hold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder, som tilbuddet an-
vender, samt borgernes aktuelle behov.
Derudover følger det af den kvalitetsmodel, som socialtilsynet anvender i deres
vurdering af kvaliteten i tilbuddene, at det er afgørende, at tilbuddet understøt-
ter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel, og at tilbuddets viden og
indsats i forhold til sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det føl-
ger også af kvalitetsmodellen, at det er afgørende, at borgerne, i forhold til de-
res behov, har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer.
Hvis socialtilsynet vurderer, at et eller flere af disse forhold ikke er tilstrækkeligt
opfyldt på et botilbud, har socialtilsynet flere handlemuligheder. Socialtilsynet
kan, når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingel-
serne for godkendelse, træffe afgørelse om at udstede påbud, hvis overhol-
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om der på et botilbud er de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage behandlingen af unge , til børne- og socialministeren
2043724_0002.png
delse kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse. Ydermere har social-
tilsynet pligt til at træffe afgørelse om skærpet tilsyn, når forholdene i det en-
kelte tilbud tilsiger det.
Jeg finder det også relevant at nævne, at der under socialtilsynet er etableret
en såkaldt whistleblowerordning, som giver beboere, pårørende og personale
samt andre mulighed for at rette anonym henvendelse til socialtilsynet om be-
kymrende forhold på et botilbud.
Der er altså en række forhold, som har til formål at sikre, at der er de tilstræk-
kelige kompetencer på botilbud.
Der er dog stadig behov for fokus på området. Derfor er Børne- og Socialmini-
steriet, som jeg også oplyste om i min besvarelse af den 22. februar 2019 af
spm. 271 (SOU alm. del), i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om,
hvordan vi kan understøtte, at de sociale tilbud og deres medarbejdere kan va-
retage de sundhedsfaglige opgaver i forhold til beboerne på de sociale tilbud
på en kvalificeret måde.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1. Svar på SOU alm. del spm. 271.
2