Folketingets Social-
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1856
Doknr.
686136
Dato
10-04-2019
Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 405 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 405:
”Vil ministeren oplyse, om kommunerne har pligt til at yde overvågning til han-
dicappede unge i familien, hvis den unge har behov for overvågning, idet der
henvises til ministerens svar på spørgsmål 85 (alm.del, SOU), hvor ministeren
oplyser, at det følger af servicelovens § 1, stk. 3, at kommunerne har et klart
ansvar for inden for lovgivningens rammer til at sikre, at børn, unge og voksne
med handicap får den hjælp og støtte, som modsvarer deres behov, og at kom-
munernes konkrete afgørelser om hjælp og støtte træffes med afsæt i en kon-
kret og individuel vurdering af borgerens ressourcer og støttebehov?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om hjælp til at yde overvågning
af handicappede, jf. SOU alm. del -
samrådsspørgsmål V.”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at kommunerne har et klart ansvar for inden for lov-
givningens rammer at sikre, at børn, unge og voksne med handicap får den
hjælp og støtte, som modsvarer deres behov. Ligeledes har kommunerne en
forpligtelse til at træffe afgørelse med udgangspunkt i en konkret og individuel
vurdering af den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den
enkelte.
Det er dog sådan, at Vestre Landsret i 2015 slog fast, at der ikke er hjemmel i
servicelovens § 95 til at yde kontant tilskud til hjælpere til overvågning. Hvis
denne hjemmel skal indføres, er det derfor nødvendig at forhandle en eventuel
kompensation til kommunerne med KL som følge af DUT-princippet.
I Deloittes analysenotat ”Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning
efter servicelovens § 95”,
afdækkes konsekvenserne af muligheden for at med-
tage overvågning i udmålingen af hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3. Analy-
sen synliggør en samlet offentlig merudgift på 80-90 mio. kr. ved at udvide ser-
vicelovens § 95, således at der vil kunne ydes overvågning til borgere, der har
behov herfor grundet deres funktionsnedsættelse, hvis borgeren i forvejen
modtager mere end 20 timers hjælp om ugen.
Det bemærkes hertil, at KL har fremført, at de samlede offentlige merudgifter
ved en sådan lovændring vil være betydeligt højere.
1