SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om at sikre at borgerne ikke kommer i klemme, når de har behov for et hjælpemiddel eller et behandlingsredsskab, fordi både kommune og region ikke mener, det er deres opgave at levere ydelsen, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1794

Doknr.

684433

Dato

04-04-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. marts 2019 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 404 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 404:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan hun

sammen med sundhedsministeren vil

sikre, at borgerne ikke kommer i klemme, når de har behov for et hjælpemiddel

eller et behandlingsredsskab, fordi både kommune og region ikke mener, det er

deres opgave at levere ydelsen, og at det derfor i nogle tilfælde ender med, at

borgeren ikke får den optimale hjælp, fordi kommune og region indbyrdes

”skændes om regningen”? Der henvises til afgrænsningscirkulæret.”

Svar:

Det er meget vigtigt, at borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser

får tildelt hjælpemidler, som i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af deres

nedsatte funktionsevne, ligesom det er vigtigt, at borgere får de nødvendige

behandlingsredskaber som led i sygehusbehandling.

Det er desværre i dag sådan, at ansvarsfordelingen mellem kommuner og regi-

oner i forhold til at forsyne borgerne med hjælpemidler og behandlingsredska-

ber i forløb, der går på tværs af sektorer, undertiden giver anledning til tvivls-

spørgsmål om, hvem der skal tildele og betale hjælpemidlet/behandlingsred-

skabet.

I den forbindelse er det vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at tildeling af

hjælpemidler efter serviceloven er subsidiær til tildeling af behandlingsredska-

ber efter sundhedsloven, idet det er en betingelse, at hjælpemidlet ikke kan be-

vilges efter anden lovgivning.

Det er også relevant at nævne, at der imellem de enkelte regioner og kommu-

nerne er etableret forskellige strukturer og bl.a. udarbejdet snitfladekataloger

med henblik på at håndtere disse udfordringer.

Ministeriet indgår allerede i et tæt samarbejde med Sundheds- og Ældremini-

steriet og andre relevante aktører for at tydeliggøre reglerne på området, her-

under i forhold til det eksisterende afgrænsningscirkulære.

Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Sundheds- og Æl-

dreministeriet, der oplyser følgende:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om at sikre at borgerne ikke kommer i klemme, når de har behov for et hjælpemiddel eller et behandlingsredsskab, fordi både kommune og region ikke mener, det er deres opgave at levere ydelsen, til børne- og socialministeren

Et af hovedelementerne i regeringen og Dansk Folkepartis aftale om en sund-

hedsreform ”Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig” er etablering af 21

nye sundhedsfællesskaber, der skal være drivkraft for et bedre samarbejde

mellem sygehuset, de alment praktiserende læger og den kommunale indsats,

så overgangene bliver mere gnidningsfri, og borgeren oplever, at det offentlige

fungerer som et sammenhængende hele og ikke som adskilte siloer.

For at sikre de bedste forudsætninger for samarbejdet i sundhedsfællesska-

berne er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at fjerne de lovgivnings-

mæssige barrierer for fælles løsninger, der er i dag. Ændringen vil sikre sund-

hedsfællesskaberne mulighed for fælles finansiering og fælles opgavevareta-

gelse af sundhedstilbud, hvor det giver mening.

For at undgå, at borgeren blive kastebold, vil fx håndtering af behandlingsred-

skaber og hjælpemidler være en naturlig del af det, som sundhedsfællesska-

berne skal samarbejde om at finde fælles løsninger på i forbindelse med, at de

lovgivningsmæssige barrierer herfor fjernes. I sundhedsfællesskaberne er det

også naturligt at afklare, hvorvidt der med fordel kan etableres fælles hjælpe-

middelcentre.

Med venlig hilsen

Mai Mercado