Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2034153_0001.png
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning
Besvarelse af SOU samrådsspørgs-
mål V om hjælp til borgere med be-
hov for overvågning
19-03-2019 kl. 14.30-15.30
10 minutter
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Samrådsspørgsmål V stillet af Kirsten Normann Ander-
sen (SF)
Vil ministeren redegøre for, om ministeren - som daværende
socialminister Karen Ellemann varslede i 2016 (jf. artiklen
bragt på Altinget den 18. maj 2018 ”Forældre tvinges til at
sende handicappede unge på døgninstitution”)
- snart vil
finde løsninger på de problemer, som flere familier med unge
med svære fysiske og kognitive handicap oplever, når deres
unge fylder 18 år og derfor nægtes BPA-hjælp og hjælp til
overvågning, således at disse familier enten nedslides eller
tvinges til at sende deres nærmeste på en døgninstitution?
Det talte ord gælder
1
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/3-19 om hjælp til at yde overvågning af handicappede, til børne- og socialministeren
[Indledning]
Tak for invitationen til dette samråd, som handler om hjælp til
borgere i eget hjem, der er visiteret til en såkaldt § 95 hjæl-
perordning.
Konkret bliver jeg spurgt, om jeg snart vil finde løsninger på
de problemer, som flere familier til unge med svære fysiske
og kognitive handicap oplever, når den unge fylder 18 år og
ikke kan få tilkendt hjælp til overvågning efter servicelovens
§ 95.
Jeg er glad for, at vi med det spørgsmål får lejlighed til
endnu en gang at få en god og konstruktiv debat om over-
vågningsproblematikken. For det er en problematik, som jeg
tager meget alvorligt. Jeg har også mødt de familier, som har
børn med handicap, som bor hjemme og har behov for over-
vågning.
Vi taler om en gruppe af borgere, der ofte har så omfattende
funktionsnedsættelser, at de har brug for hjælp og støtte til
næsten alt i deres hverdag, og som desuden har behov for
hjælp ved f.eks. et epileptisk anfald eller fejlsynkning.
Samtidig har disse borgere nogle pårørende, der til daglig
yder en meget stor indsats for at tage vare på deres familie-
medlem.
Derfor kan jeg også godt sætte mig ind i den frustration, som
man må opleve, når man ikke kan få tildelt hjælp til overvåg-
ning.
2
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/3-19 om hjælp til at yde overvågning af handicappede, til børne- og socialministeren
[Ikke hjemmel til overvågning]
Den enkelte kommune har ansvaret for at sikre, at borgerne
får den hjælp, som de har behov for og ret til efter loven.
Kommunerne har pligt til at træffe afgørelse om hjælp ud fra
en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for
hjælp og støtte.
Men det skal naturligvis ske inden for lovgivningens rammer.
Den type hjælp, der som oftest gives til de borgere, vi taler
om her på samrådet i dag, er kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3.
Det er den hjælperordning i serviceloven, der sædvanligvis
gives ved, at f.eks. borgerens forældre eller ægtefælle får et
kontant tilskud til at ansætte hjælpere, som så yder den per-
sonlige pleje og den praktiske hjælp til borgeren i hverdagen.
Det er en ordning, der træder i stedet for hjemmehjælp leve-
ret af kommunen. Og fastsættelsen af antallet af timer af
hjælp i den enkelte ordning tager derfor også afsæt i de
kommunale kvalitetsstandarder for netop hjemmehjælpen.
Når det er sagt, så skal hjælpen til den enkelte borger selv-
følgelig udmåles sådan, at den dækker borgerens samlede
behov.
Lad mig endnu en gang slå fast, at der aldrig
–
hverken før
eller efter landsretsdommen fra maj 2015
–
har været hjem-
mel i servicelovens § 95 til at yde overvågning som en del af
den samlede hjælp.
3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/3-19 om hjælp til at yde overvågning af handicappede, til børne- og socialministeren
Det betyder dog ikke, at serviceloven ikke giver mulighed for,
at borgere kan blive overvåget f.eks. om natten.
Borgere med omfattende behov for hjælp og støtte og over-
vågning kan få en BPA ordning efter servicelovens § 96, hvis
de kan fungere som arbejdsleder for deres hjælpere.
Den gruppe af borgere, som vi taler om i dag, er imidlertid
netop ikke i stand til at varetage en sådan rolle. For disse
borgere vil et specialiseret botilbud med døgnbemanding
kunne dække borgerens behov.
Kommunerne har ansvaret for at sikre, at borgere med funk-
tionsnedsættelse får en hjælp, der dækker den enkeltes be-
hov, uanset om borgerens behov dækkes bedst i en ordning
efter servicelovens § 95 eller i et botilbud.
[Det er forsøgt, og det forsøges stadig, at finde en løs-
ning]
Som jeg også indledte med at sige, så tager jeg problematik-
ken om overvågning meget alvorligt, for det har stor betyd-
ning for den gruppe af borgere, der både har brug for omfat-
tende hjælp i hverdagen og behov for overvågning.
Det var også grunden til, at jeg i sommeren 2017 fik lavet en
undersøgelse, udarbejdet af Deloitte, for at få afdækket kon-
sekvenserne, også de økonomiske, ved to mulige scenarier
for at give overvågning på til borgere, der får hjælp efter ser-
vicelovens § 95, stk. 3.
4
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/3-19 om hjælp til at yde overvågning af handicappede, til børne- og socialministeren
Det ene scenarie, der blev undersøgt, var, at borgere, der i
forvejen har en ordning efter § 95, stk. 3, kan få udmålt timer
til overvågning som en del af den samlede hjælp.
Det andet scenarie indebar, at overvågning medtages i ud-
målingen af hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, hvilket vil
medføre, at nogle borgere, der aktuelt har et lavere støttebe-
hov end de 20 timer om ugen, der er en forudsætning for at
få hjælp efter § 95, stk. 3, bliver berettiget til at få denne
hjælp, herunder overvågning.
Det fremgår af undersøgelsen, at den første løsningsmodel
vil medføre udgifter på ca. 80-90 mio. kr. årligt, og at den an-
den løsningsmodel vil medføre merudgifter på 220-250 mio.
kr. årligt.
KL har tilmed givet udtryk for, at undersøgelsens udgiftsvur-
dering er undervurderet. Ministeriet er, som jeg også fortalte
på samrådet i oktober sidste år, umiddelbart ikke enig i
denne vurdering, men har desværre ikke kunnet opnå enig-
hed med KL på det punkt. Derfor har det heller ikke været
muligt at finde en udgiftsneutral løsning på overvågningspro-
blematikken.
På trods af dette er jeg fortsat meget optaget af at finde en
løsning.
Ministeriet er derfor i dialog med KL.
Jeg forstår til fulde ønsket om handling. Men det er nogle
vanskelige drøftelser, og jeg er desværre ikke blevet mere
optimistisk siden sidste samråd.
5
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/3-19 om hjælp til at yde overvågning af handicappede, til børne- og socialministeren
[Kommunerne skal udmåle tilstrækkeligt rummelig
hjælp]
Når det så er sagt, er det vigtigt for mig at understrege de
forpligtelser, som kommunerne har efter serviceloven gene-
relt, men også de forpligtelser, som kommunerne har i rela-
tion til udmåling af hjælp efter den paragraf, som vi taler om i
dag, nemlig servicelovens § 95, stk. 3.
Udmålingen af hjælp efter § 95, stk. 3, skal nemlig være til-
strækkeligt rummelig til at sikre fleksibiliteten i ordningen.
Kommunen skal således i udmålingen af hjælp sikre sig, at
det samlede timetal i ordningen er fastsat så rummeligt, at
det for det første er muligt at dække borgerens samlede be-
hov for personlig pleje og praktisk hjælp og for det andet, at
ordningen hænger sammen.
I denne sammenhæng er det også relevant at nævne, at
kommunerne i sager om hjælp til voksne generelt er forplig-
tede til at træffe afgørelse med udgangspunkt i formålet med
at yde støtte til voksne efter serviceloven. Nogle af formå-
lene er at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle
funktionsniveau, at yde kompensation, omsorg og pleje, at
forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse og at
fremme inklusion i samfundet.
De samme forpligtelser gælder selvsagt, hvis en kommune
overvejer at reducere den tidligere udmålte hjælp i en ord-
ning efter servicelovens § 95, stk. 3.
6
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/3-19 om hjælp til at yde overvågning af handicappede, til børne- og socialministeren
Hvis man som forældre eller ægtefælle til en borger med en
ordning efter servicelovens § 95, stk. 3, oplever, at kommu-
nen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens individuelle
og samlede hjælpebehov ved udmålingen af hjælpen, må
man sammen med borgeren benytte klageadgangen til An-
kestyrelsen.
[Familien i centrum]
Den sociale lovgivning rummer selvfølgelig en række faglige
hensyn, men for mig er det også vigtigt at have familiens
samlede situation in mente.
Det er helt afgørende, at lovgivningen rummer muligheder
for, at de enkelte familier kan skabe de bedste rammer og
betingelser, som sikrer, at familiens samlede ønsker og be-
hov tilgodeses.
Derfor piner det mig også, at der er forældre, der ser sig
nødsaget til at lade deres børn bo på en institution, når de
gerne vil have dem derhjemme.
[Afrunding]
Til sidst vil jeg lige opsummere, at der aldrig har været hjem-
mel i servicelovens § 95 til at yde overvågning som en del af
den samlede hjælp.
Vi har forsøgt at finde en løsning på overvågningsproblema-
tikken, og dialogen med KL fortsætter som sagt i løbet af for-
året.
Og som sagt har kommunerne ansvaret for at sikre, at bor-
gere med funktionsnedsættelse får en hjælp, der dækker
7
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/3-19 om hjælp til at yde overvågning af handicappede, til børne- og socialministeren
den enkeltes behov uanset, om borgerens behov dækkes
bedst i en ordning efter servicelovens § 95 eller i et botilbud.
Jeg går ud fra, at kommunerne påtager sig dette ansvar.
Tak for ordet.
8