Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1705
Doknr.
683191
Dato
11-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 402 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra det samlede udvalg.
Spørgsmål nr. 402:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/2-19
fra Uffe V. Schneider og
Karsten P. Hammelev om diskrimination af børn født af rugemødre, jf. SOU
alm. del
–
bilag 142 samt talepapir og præsentationer, jf. SOU alm. del
–
bilag
206 og 207 (fortrolige dokumenter)?”
Svar:
I spørgsmålet henvises til Uffe V. Schneiders og Karsten P. Hammelevs fortæl-
ling om deres oplevelser i forbindelse med, at de er blevet forældre til to børn
født i USA af en surrogatmor. Der peges på, at den danske lovgivning diskrimi-
nerer børn født af en surrogatmor ved ikke at sikre barnet to retlige forældre
–
de tiltænkte forældre
–
hvilket medfører, at de rettigheder og pligter, der følger
af et retligt forældreskab, ikke finder anvendelse.
På baggrund af de erfaringer, der er redgjort for i henvendelsen og beskrivel-
serne af konkrete sagsforløb i bilagene, kan jeg oplyse, at der ved en aftale om
surrogatmoderskab forstås en aftale om, at den kvinde, der føder barnet, ikke
skal beholde det. Surrogatmoderen føder således barnet for og til en anden.
Den danske børnelov bygger på et grundlæggende princip om, at den kvinde,
der har født et barn, skal anses som mor til barnet. Derfor fremgår det også af
børnelovens § 33, at en aftale om, at en kvinde efter fødslen af et barn skal ud-
levere det til en anden, er ugyldig. Derudover gælder der ifølge danske regler
et forbud mod kommercielle surrogataftaler, mens der ikke er et tilsvarende for-
bud mod altruistisk surrogataftaler.
Jeg har stor forståelse for ønsket om at blive forælder, men jeg mener samti-
dig, at når de danske regler indeholder et forbud mod kommercielle surrogataf-
taler, er det vigtigt, at vi ikke indretter vores lovgivning i øvrigt og praksis så-
dan, at den ikke harmonerer med dette forbud.
Forbuddet mod kommercielle surrogataftaler afspejler bl.a. et ønske om at be-
skytte kvinder mod udnyttelse, ligesom reglerne ligger i tråd med andre retsom-
råder, f.eks. adoption, der hviler på et klart princip om, at der ikke må handles
med børn.
1