SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om at kommentere henvendelsen af 3/2-19 fra Uffe V. Schneider og Karsten P. Hammelev om diskrimination af børn født af rugemødre, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1705

Doknr.

683191

Dato

11-04-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. marts 2019 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 402 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra det samlede udvalg.

Spørgsmål nr. 402:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/2-19

fra Uffe V. Schneider og

Karsten P. Hammelev om diskrimination af børn født af rugemødre, jf. SOU

alm. del

–

bilag 142 samt talepapir og præsentationer, jf. SOU alm. del

–

bilag

206 og 207 (fortrolige dokumenter)?”

Svar:

I spørgsmålet henvises til Uffe V. Schneiders og Karsten P. Hammelevs fortæl-

ling om deres oplevelser i forbindelse med, at de er blevet forældre til to børn

født i USA af en surrogatmor. Der peges på, at den danske lovgivning diskrimi-

nerer børn født af en surrogatmor ved ikke at sikre barnet to retlige forældre

–

de tiltænkte forældre

–

hvilket medfører, at de rettigheder og pligter, der følger

af et retligt forældreskab, ikke finder anvendelse.

På baggrund af de erfaringer, der er redgjort for i henvendelsen og beskrivel-

serne af konkrete sagsforløb i bilagene, kan jeg oplyse, at der ved en aftale om

surrogatmoderskab forstås en aftale om, at den kvinde, der føder barnet, ikke

skal beholde det. Surrogatmoderen føder således barnet for og til en anden.

Den danske børnelov bygger på et grundlæggende princip om, at den kvinde,

der har født et barn, skal anses som mor til barnet. Derfor fremgår det også af

børnelovens § 33, at en aftale om, at en kvinde efter fødslen af et barn skal ud-

levere det til en anden, er ugyldig. Derudover gælder der ifølge danske regler

et forbud mod kommercielle surrogataftaler, mens der ikke er et tilsvarende for-

bud mod altruistisk surrogataftaler.

Jeg har stor forståelse for ønsket om at blive forælder, men jeg mener samti-

dig, at når de danske regler indeholder et forbud mod kommercielle surrogataf-

taler, er det vigtigt, at vi ikke indretter vores lovgivning i øvrigt og praksis så-

dan, at den ikke harmonerer med dette forbud.

Forbuddet mod kommercielle surrogataftaler afspejler bl.a. et ønske om at be-

skytte kvinder mod udnyttelse, ligesom reglerne ligger i tråd med andre retsom-

råder, f.eks. adoption, der hviler på et klart princip om, at der ikke må handles

med børn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om at kommentere henvendelsen af 3/2-19 fra Uffe V. Schneider og Karsten P. Hammelev om diskrimination af børn født af rugemødre, til børne- og socialministeren

Generelt er der tale om et komplekst område, hvor enhver ændring kan rykke

ved balancen af forskellige juridiske og etiske hensyn og afføde nye svære di-

lemmaer. Derudover er det vigtigt både at undgå udnyttelse af barnløses

stærke ønske om at få et barn og undgå udnyttelse af en surrogatmors situa-

tion. Samtidig skal vi hele tiden have barnets bedste og perspektiv for øje.

Jeg anerkender dog, at ønsket om at få et barn kan føre kommende forældre til

udlandet, hvor reglerne kan være anderledes og afspejle andre hensyn, og at

det udfordrer de principper, den danske lovgivning bygger på.

Jeg har noteret mig, at der er meget forskellige holdninger blandt Folketingets

partier, og at der også er en interesse for at se på, om reglerne er tidssva-

rende.

Med venlig hilsen

Mai Mercado