SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om det er barnets tarv, når kommuner hjemtager anbragte børn på grund af spareplaner, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1688

Doknr.

681874

Dato

11-04-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. marts stillet følgende

spørgsmål nr. 398 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 398:

”Vil

ministeren redegøre for, om det er barnets tarv, når kommuner hjemtager

anbragte børn på grund af spareplaner?

Der henvises til artiklen ’Anbragte børn kastet rundt: Langeland Kommune ville

spare penge’, bragt den 14. marts 2019 på dr.dk, jf. https://www.dr.dk/nyhe-

der/regionale/fyn/anbragte-boern-kastet-rundt-langeland-kommune-ville-spare-

penge.”

Svar:

Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at kommunerne skal overholde lov-

givningen, så udsatte børn og unge får den hjælp og støtte, som de har behov

for. Derfor skal kommunen altid vælge en foranstaltning, som tilgodeser bar-

nets eller den unges behov, og en nødvendig foranstaltning eller ydelse må

ikke ophøre i utide af hensyn til besparelser i kommunen.

I forhold til den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet, så forstår jeg artik-

len således, at Langeland Kommune tilbage i 2014 angiveligt af sparehensyn

traf beslutning om at hjemtage anbragte børn og unge til kommunens egne an-

bringelsessteder samt at hjemgive nogle af børnene til biologiske forældre. Ef-

terfølgende er nogle af børnene blevet genanbragt.

I forhold til servicelovens regler så kan jeg oplyse om, at en kommunalbestyrel-

sen gerne må tage saglige økonomiske hensyn. Det kan f.eks. medføre, at

kommunalbestyrelsen ved valg af foranstaltning kan vælge det konkrete tilbud,

der både tilgodeser barnets eller den unges behov samtidig med, at det er den

økonomisk mest hensigtsmæssige løsning. Et økonomisk hensyn kan imidlertid

ikke være sagligt, hvis det varetages på bekostning af grundlæggende hensyn

til et konkret barn eller en ung.

Således har kommunen kun mulighed for at træffe afgørelse om ændring af an-

bringelsessted, når det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet

med anbringelsen og under hensynet til barnets eller den unges bedste, jf. ser-

vicelovens § 69. Derudover kan der naturligvis være tilfælde, hvor et anbringel-

sessted lukker mv., og hvor det derfor er nødvendigt at finde et nyt anbringel-

sessted.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om det er barnets tarv, når kommuner hjemtager anbragte børn på grund af spareplaner, til børne- og socialministeren

Ligeledes må en anbringelse uden for hjemmet såvel som andre hjælpeforan-

staltninger ikke ophøre førend, at formålet med foranstaltningen er opnået, at

foranstaltningen ikke længere er formålstjenlig, eller medmindre der er tale om,

at den unge fylder 18 år, jf. servicelovens § 68.

Som jeg forstår sagen fra Langeland Kommune, så er det min opfattelse, at

eventuelle usaglige sparetiltag ikke er en praksis, som kommunen i dag gør

brug af.

Men da det ligger mig meget på sinde, at ingen kommuner lader økonomiske

hensyn gå forud for saglige hensyn i indsatsen til udsatte børn og unge, vil jeg

for en god ordens skyld tage kontakt til borgmesteren i Langeland Kommune

og bl.a. indskærpe, at det strider mod lovgivningen at lade økonomiske hensyn

komme før faglige hensyn til behovet for støtte hos udsatte børn og unge

Sluttelig vil jeg gerne understrege, at jeg som børne- og socialminister har et

stort fokus på anbringelsesområdet og på, at kommunerne overholder lovgiv-

ningen på området. Bl.a. ser jeg frem til at følge kvaliteten i kommunernes

sagsbehandling på børneområdet tæt via det nye undersøgelseskoncept, som

regeringen sammen med satspuljepartierne i satspuljeaftalen for 2019 afsatte

varige midler til. Det skal sikre, at vi får et bedre og løbende billede af kommu-

nernes sagsbehandling, herunder at vi kan målrette indsatsen de kommuner,

der ikke overholder lovgivningen.

Med venlig hilsen

Mai Mercado