SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at føre tilsyn, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1637

Doknr.

682962

Dato

11-04-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 14. marts 2019 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 396 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 396:

”Vil ministeren, evt. med bidrag fra økonomi-

og indenrigsministeren, redegøre

for, om hun mener, at det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har de nødvendige

beføjelser og ressourcer til at føre tilsyn, herunder til tage sager op af egen

drift, med kommunerne på det sociale område?"

Svar:

Det Kommunale Tilsyn er placeret i Ankestyrelsen, der hører under Økonomi-

og Indenrigsministeriet.

Til brug for besvarelsen af udvalgets spørgsmål har jeg derfor indhentet bidrag

fra økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomi- og indenrigsministeren har i den anledning oplyst følgende:

”Jeg vil som det første gerne gøre opmærksom på, at det kommunale tilsyn viger,

såfremt en særlig klage- eller tilsynsmyndighed kan tage eller har taget stilling til

det pågældende forhold, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Afgørelser, der træffes på det sociale område, vil efter serviceloven typisk kunne

påklages til Ankestyrelsen som klagemyndighed, ligesom Ankestyrelsen som til-

synsmyndighed inden for børneområdet også har mulighed for at se på en række

sager i henhold til serviceloven. Når der er etableret sådanne særlige klage- eller

tilsynsmyndigheder, vil det kommunale tilsyn ikke kunne behandle disse sager.

Det kommunale tilsyn vil dog inden for det sociale område kunne være relevant

at inddrage, hvor generelle kommunale beslutninger, retningslinjer eller praksis

vedrørende opgaveudførelsen ønskes prøvet, og der ikke er en særlig klage-

eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling hertil. Det kan også være aktuelt at

bringe tilsynets såkaldte fogedfunktion i anvendelse, hvis en kommune ikke ef-

terlever en særlig klagemyndigheds bindende og endelige afgørelse, herunder

en særlig klagemyndigheds anmodning om at indhente oplysninger fra kommu-

nen.

Ankestyrelsen kan som led i tilsynet bl.a. forlange, at en kommune tilvejebringer

eller udleverer oplysninger og dokumenter om forhold i kommunen, jf. § 49 i lov

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at føre tilsyn, til børne- og socialministeren

om kommunernes styrelse. Ankestyrelsen er herudover tillagt forskellige reakti-

onsmuligheder i form af afgivelse af en vejledende udtalelse, annullation og su-

spension af kommunalbestyrelsens beslutninger, tvangsbøder, anlæggelse af

erstatningssag, erstatningsretlig bod, samt anlæggelse af anerkendelsessøgs-

mål, jf. §§ 50-51 i lov om kommunernes styrelse.

Det er min opfattelse, at Ankestyrelsen med disse værktøjer har de nødvendige

beføjelser til at kunne varetage det kommunale tilsyn på en hensigtsmæssig

måde, herunder også i forhold til de spørgsmål inden for det sociale område,

som er omfattet af tilsynet.

Jeg er opmærksom på, at Ankestyrelsen og før det Statsforvaltningen ved vare-

tagelsen af det kommunale tilsyn har været og fortsat er udfordret af en lang

sagsbehandlingstid. Dette skyldes navnlig en stor stigning i antallet af henven-

delser til tilsynet, herunder særligt henvendelser om kommuners og regioners

afgørelser om aktindsigt, og de rammer for sagsudvælgelse, som Ankestyrelsen

tidligere var underlagt.

Ankestyrelsen fik med virkning fra den 1. april 2017

mere fleksible rammer for

udvælgelsen af de tilsynssager, Ankestyrelsen tager op til behandling efter

denne dato. Ankestyrelsen skal efter ændringen overveje, om en sag er egnet til

at understøtte tilsynets overordnede formål og funktion: At sikre, at kommuner

og regioner overholder lovgivningen, når de udøver den magt, der følger af, at

de er offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrække-

lig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse.

Formålet med ændringen er at give Ankestyrelsen bedre mulighed for at målrette

sit tilsyn mod de sager, som tilsynet finder mest betydningsfulde ud fra en over-

ordnet vurdering af betydningen for kommuner og regioner i et bredere perspek-

tiv. Det skal samtidigt understøtte Ankestyrelsens mulighed for at operere mere

effektivt i forhold til sager af navnlig tværgående og generel karakter, herunder i

forhold til Ankestyrelsens prioritering af sager.

Det er min forventning, at den omtalte lovændring fra 2017 vil have en positiv

effekt på Ankestyrelsens sagsbehandlingstid og ikke mindst på Ankestyrelsens

muligheder for at prioritere de sager, der har tværgående og generel karakter.

Med en vis forsigtighed kan der ses tegn på, at Ankestyrelsens sagsbehand-

lingstider som led i det kommunale og regionale tilsyn er faldende som følge af

denne ændring og ikke mindst en stor indsats fra Ankestyrelsens side. F.eks. er

den gennemsnitlige liggetid for tilsynssager faldet med mere end 10 uger fra

2017 (36,7 uger) til 2018 (26,2 uger) og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

for vejledende udtalelser er faldet kraftigt i samme periode (fra 61,5 uger til 23,5

uger). Ankestyrelsen har særligt forbedret sagsbehandlingstiden for tilsynssager

om aktindsigt betydeligt. Ankestyrelsen har i 2018 også for første gang i flere år

taget stilling til flere sager (1947), end den har modtaget (1619).

Bl.a. Ankestyrelsens sagsbehandlingstid vil indgå i den evaluering af lovændrin-

gen, som skal gennemføres i 2020. Evalueringen vil ud over Ankestyrelsens

sagsbehandlingstid som led i det kommunale og regionale tilsyn også se på, om

Lov nr. 176 af 21. februar 2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven

(Overførsel af det kommunale og regionale tilsyn til Ankestyrelsen, befordringsgodtgørelse til kom-

munalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser og målretning af Ankestyrelsens

udvælgelse af tilsynssager m.v.)

de sager, Ankestyrelsen tager op til behandling, er målrettet det overordnede

formål med tilsynet som beskrevet i lovforslaget.

Jeg mener på den baggrund samlet set, at Ankestyrelsen har tilstrækkelige res-

sourcer til at varetage sin rolle i det kommunale tilsyn, men jeg er naturligvis

åben over for at følge op med relevante tiltag, hvis f.eks. evalueringen i 2020

skulle vise uhensigtsmæssigheder ved de ændrede rammer for sagsrejsning.

Regeringen har med aftale om finansloven for 2019 afsat midler til nedbringelse

af sagsbehandlingstider. I 2019 er Ankestyrelsen således tildelt en merbevilling

på i alt 35 mio. kr., som er målrettet nedbringelse af sagsbehandlingstider i An-

kestyrelsen

–

herunder for tilsynssager om aktindsigt.

Derudover kan jeg oplyse, at der frem mod udarbejdelsen af finanslovsforslaget

for 2020 pågår en budgetanalyse af Ankestyrelsen. Budgetanalysen har blandt

andet til formål at finde et bevillingsniveau for Ankestyrelsen fra 2020, som sik-

rer, at Ankestyrelsen kan få nedbragt de for lange sagsbehandlingstider inden

for en kortere årrække.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado