Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2044947_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1637
Doknr.
682962
Dato
11-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 14. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 396 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 396:
”Vil ministeren, evt. med bidrag fra økonomi-
og indenrigsministeren, redegøre
for, om hun mener, at det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har de nødvendige
beføjelser og ressourcer til at føre tilsyn, herunder til tage sager op af egen
drift, med kommunerne på det sociale område?"
Svar:
Det Kommunale Tilsyn er placeret i Ankestyrelsen, der hører under Økonomi-
og Indenrigsministeriet.
Til brug for besvarelsen af udvalgets spørgsmål har jeg derfor indhentet bidrag
fra økonomi- og indenrigsministeren.
Økonomi- og indenrigsministeren har i den anledning oplyst følgende:
”Jeg vil som det første gerne gøre opmærksom på, at det kommunale tilsyn viger,
såfremt en særlig klage- eller tilsynsmyndighed kan tage eller har taget stilling til
det pågældende forhold, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Afgørelser, der træffes på det sociale område, vil efter serviceloven typisk kunne
påklages til Ankestyrelsen som klagemyndighed, ligesom Ankestyrelsen som til-
synsmyndighed inden for børneområdet også har mulighed for at se på en række
sager i henhold til serviceloven. Når der er etableret sådanne særlige klage- eller
tilsynsmyndigheder, vil det kommunale tilsyn ikke kunne behandle disse sager.
Det kommunale tilsyn vil dog inden for det sociale område kunne være relevant
at inddrage, hvor generelle kommunale beslutninger, retningslinjer eller praksis
vedrørende opgaveudførelsen ønskes prøvet, og der ikke er en særlig klage-
eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling hertil. Det kan også være aktuelt at
bringe tilsynets såkaldte fogedfunktion i anvendelse, hvis en kommune ikke ef-
terlever en særlig klagemyndigheds bindende og endelige afgørelse, herunder
en særlig klagemyndigheds anmodning om at indhente oplysninger fra kommu-
nen.
Ankestyrelsen kan som led i tilsynet bl.a. forlange, at en kommune tilvejebringer
eller udleverer oplysninger og dokumenter om forhold i kommunen, jf. § 49 i lov
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at føre tilsyn, til børne- og socialministeren
2044947_0002.png
om kommunernes styrelse. Ankestyrelsen er herudover tillagt forskellige reakti-
onsmuligheder i form af afgivelse af en vejledende udtalelse, annullation og su-
spension af kommunalbestyrelsens beslutninger, tvangsbøder, anlæggelse af
erstatningssag, erstatningsretlig bod, samt anlæggelse af anerkendelsessøgs-
mål, jf. §§ 50-51 i lov om kommunernes styrelse.
Det er min opfattelse, at Ankestyrelsen med disse værktøjer har de nødvendige
beføjelser til at kunne varetage det kommunale tilsyn på en hensigtsmæssig
måde, herunder også i forhold til de spørgsmål inden for det sociale område,
som er omfattet af tilsynet.
Jeg er opmærksom på, at Ankestyrelsen og før det Statsforvaltningen ved vare-
tagelsen af det kommunale tilsyn har været og fortsat er udfordret af en lang
sagsbehandlingstid. Dette skyldes navnlig en stor stigning i antallet af henven-
delser til tilsynet, herunder særligt henvendelser om kommuners og regioners
afgørelser om aktindsigt, og de rammer for sagsudvælgelse, som Ankestyrelsen
tidligere var underlagt.
Ankestyrelsen fik med virkning fra den 1. april 2017
1
mere fleksible rammer for
udvælgelsen af de tilsynssager, Ankestyrelsen tager op til behandling efter
denne dato. Ankestyrelsen skal efter ændringen overveje, om en sag er egnet til
at understøtte tilsynets overordnede formål og funktion: At sikre, at kommuner
og regioner overholder lovgivningen, når de udøver den magt, der følger af, at
de er offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrække-
lig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse.
Formålet med ændringen er at give Ankestyrelsen bedre mulighed for at målrette
sit tilsyn mod de sager, som tilsynet finder mest betydningsfulde ud fra en over-
ordnet vurdering af betydningen for kommuner og regioner i et bredere perspek-
tiv. Det skal samtidigt understøtte Ankestyrelsens mulighed for at operere mere
effektivt i forhold til sager af navnlig tværgående og generel karakter, herunder i
forhold til Ankestyrelsens prioritering af sager.
Det er min forventning, at den omtalte lovændring fra 2017 vil have en positiv
effekt på Ankestyrelsens sagsbehandlingstid og ikke mindst på Ankestyrelsens
muligheder for at prioritere de sager, der har tværgående og generel karakter.
Med en vis forsigtighed kan der ses tegn på, at Ankestyrelsens sagsbehand-
lingstider som led i det kommunale og regionale tilsyn er faldende som følge af
denne ændring og ikke mindst en stor indsats fra Ankestyrelsens side. F.eks. er
den gennemsnitlige liggetid for tilsynssager faldet med mere end 10 uger fra
2017 (36,7 uger) til 2018 (26,2 uger) og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for vejledende udtalelser er faldet kraftigt i samme periode (fra 61,5 uger til 23,5
uger). Ankestyrelsen har særligt forbedret sagsbehandlingstiden for tilsynssager
om aktindsigt betydeligt. Ankestyrelsen har i 2018 også for første gang i flere år
taget stilling til flere sager (1947), end den har modtaget (1619).
Bl.a. Ankestyrelsens sagsbehandlingstid vil indgå i den evaluering af lovændrin-
gen, som skal gennemføres i 2020. Evalueringen vil ud over Ankestyrelsens
sagsbehandlingstid som led i det kommunale og regionale tilsyn også se på, om
Lov nr. 176 af 21. februar 2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven
(Overførsel af det kommunale og regionale tilsyn til Ankestyrelsen, befordringsgodtgørelse til kom-
munalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser og målretning af Ankestyrelsens
udvælgelse af tilsynssager m.v.)
1
2
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at føre tilsyn, til børne- og socialministeren
2044947_0003.png
de sager, Ankestyrelsen tager op til behandling, er målrettet det overordnede
formål med tilsynet som beskrevet i lovforslaget.
Jeg mener på den baggrund samlet set, at Ankestyrelsen har tilstrækkelige res-
sourcer til at varetage sin rolle i det kommunale tilsyn, men jeg er naturligvis
åben over for at følge op med relevante tiltag, hvis f.eks. evalueringen i 2020
skulle vise uhensigtsmæssigheder ved de ændrede rammer for sagsrejsning.
Regeringen har med aftale om finansloven for 2019 afsat midler til nedbringelse
af sagsbehandlingstider. I 2019 er Ankestyrelsen således tildelt en merbevilling
på i alt 35 mio. kr., som er målrettet nedbringelse af sagsbehandlingstider i An-
kestyrelsen
herunder for tilsynssager om aktindsigt.
Derudover kan jeg oplyse, at der frem mod udarbejdelsen af finanslovsforslaget
for 2020 pågår en budgetanalyse af Ankestyrelsen. Budgetanalysen har blandt
andet til formål at finde et bevillingsniveau for Ankestyrelsen fra 2020, som sik-
rer, at Ankestyrelsen kan få nedbragt de for lange sagsbehandlingstider inden
for en kortere årrække.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado
3