SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om årsagen til, at nogle kommuner bruger børnehusene mere end andre kommuner, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1637

Doknr.

682962

Dato

11-04-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 14. marts 2019 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 394 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 394:

"Ministeren bedes oplyse, hvad hun mener kan være årsagen til, at nogle kom-

muner bruger børnehusene mere end andre kommuner, herunder forholde sig

til om f.eks. økonomi kan være udslagsgivende for, at nogle kommuner ikke

bruger børnehusene som tilsigtet samt oplyse, hvilke overvejelser om politisk

handling ministeren gør sig på baggrund af kendskabet til de kommunale for-

skelle i brug af børnehusene?"

Svar:

Det fremgår af den seneste årsstatistik for 2017 om kommunernes anvendelse

af børnehusene, at antallet af børnehussager er stigende. Samtidig viser stati-

stikken regionale og kommunale forskelle i anvendelsen af børnehusene.

Der foreligger ikke nærmere undersøgelser af årsagerne til variationen i kommu-

nernes anvendelse af børnehusene.

Børne- og Socialministeriet er ved at revidere bekendtgørelsen om børnehuse i

samarbejde med Justitsministeriet og Sundhedsministeriet. Formålet er blandt

andet at tydeliggøre reglerne, så der for eksempel ikke opstår uklarheder om,

hvornår børnehusene skal inddrages og forventningerne til de involverede ak-

tørers indsats i en børnehussag.

Kommunernes anvendelse af børnehusene er også en problemstilling, som So-

cialstyrelsens Videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle over-

greb (SISO) har et særligt fokus på.

SISO understøtter således implementeringen af børnehusmodellen, og holder

løbende netværksmøder, hvor kommuner og andre interessenter på området

deltager, og som bl.a. har fokus på at styrke indsatsen i kommunerne og un-

derstøtte samarbejdet mellem kommuner og børnehuse. SISO kan desuden

opsøge de kommuner, der har udfordringer på området, og som måske har be-

hov for at blive mindet om, at sager om overgreb mod børn og unge skal henvi-

ses til det regionale børnehus, som kommunen er tilknyttet.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om årsagen til, at nogle kommuner bruger børnehusene mere end andre kommuner, til børne- og socialministeren

Den nye årsstatistik for 2018 om kommunernes anvendelse af børnehusene er

pt. ved at blive udarbejdet af Socialstyrelsen og forventes at foreligge medio

2019.

Hvis det her viser sig, at der fortsat er kommuner, som adskiller sig væsentligt i

forhold til anvendelse af børnehusene, så vil jeg følge op over for den enkelte

kommune.

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt økonomi kan være udslagsgivende for

kommunernes anvendelse af børnehusene, så er det vigtigt at bemærke, at vi

har lavet en finansieringsmodel, hvor 60 procent af børnehusenes drift finansie-

res ved objektiv finansiering, og 40 procent finansieres via kommunens beta-

ling pr. forløb i børnehuset. Jeg henviser i det hele til min samtidige besvarelse

af SOU alm. del spørgsmål 393. Det er svært for mig at se, hvordan de anførte

beløb kan stå i vejen for at bruge et børnehus og udnytte de specialiserede

kompetencer, som de kan bidrage med i de her sager.

Med venlig hilsen

Mai Mercado