Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1574
Doknr.
681168
Dato
28-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 390 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 390:
”Mener ministeren, at man kan bruge den normeringsstatik,
som Danmarks
Statistik udarbejder, til at sige noget om den faktiske normering i de enkelte
daginstitutioner i Danmark, og vil ministeren redegøre for, hvorfor der ser ud til
at være forskel på den normering, som Danmarks statistik opgør og den nor-
mering, som personalet oplever i hverdagen i daginstitutionen? Spørgsmålet
ønskes besvaret forud for besvarelse af samrådsspørgsmålene X og Y.”
Svar:
Normeringer er en central del af kvaliteten i danske dagtilbud, og det har gen-
nem mange år været et stort ønske at etablere en statistik, der gør det muligt at
følge og sammenligne normeringer i danske dagtilbud.
Arbejdet med at skabe en statistik, der gjorde dette muligt, blev igangsat som
led i finanslovsaftalen for 2013. Af denne aftale fremgik, at den daværende re-
gering og Enhedslisten var enige om, at der var behov for at udvikle en ny me-
tode til at opgøre normeringer, og at et udredningsarbejde skulle resultere i en
ny retvisende årsstatistik for normeringer i dagtilbud. Kommunernes Landsfor-
ening og de faglige organisationer skulle inddrages i udarbejdelsen af grundla-
get for opgørelsen af normeringerne.
Udredningsarbejdet blev lavet under den daværende S/R/SF-regering og selve
modellen for statistikken blev udarbejdet under den daværende radikale mini-
ster for børn, ligestilling integration og sociale forhold i en tværministeriel ar-
bejdsgruppe med deltagelse af KL. Arbejdsgruppen hentede i sit arbejde blandt
andet inspiration gennem en workshop med interessenter på området med del-
tagelse af BUPL, FOA, FOLA og DLO.
Der et fortsat en følgegruppe koblet til den nye normeringsstatistik, hvor blandt
andet BUPL, FOA og FOLA deltager. Følgegruppen orienteres løbende om ar-
bejdet med statistikken og indgår i drøftelser af udviklingsmuligheder, definitio-
ner mv.
1