SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om, hvilke erfaringer man har Holland, Tyskland og New Zealand med legalisering af bordeldrift ift. omfanget af prostitutionsvirksomhed, prostitueredes sikkerhed og sundhed og senskader hos tidligere prostituerede, til børne- og socialmisteren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1514

Doknr.

685750

Dato

05-04-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 8. marts 2019 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 384 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 384:

Vil ministeren oplyse, hvilke erfaringer man har i Holland, Tyskland og New

Zealand med legalisering af bordeldrift i forhold til omfanget af prostitutionsvirk-

somhed, prostitueredes sikkerhed og sundhed og senskader hos tidligere pro-

stituerede? Og er det noget, den tværministerielle arbejdsgruppe om prostitu-

tion vil have fokus på?

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Socialstyrel-

sen:

”Tyskland

Prostitution har siden 2002 været et lovligt erhverv ligestillet med andre erhverv

i Tyskland. Med lovliggørelsen ønskede den tyske regering at forbedre retsstil-

lingen og den sociale situation for borgere i prostitution. En evaluering fra 2007

af prostitutionsloven, udarbejdet for det tyske ministerium for familie, seniorer,

kvinder og unge, konkluderer, at kun en del af de forventninger, som var knyttet

til lovens indførelse, er blevet indfriet. Fx viser evalueringen, at antallet af bor-

gere i prostitution, som har en arbejdskontrakt, er meget lille og estimeres at

være ca. 1 pct., og at borgere i prostitution i praksis ikke benytter muligheden

for at indgive civil- eller arbejdsretlige sager ved domstolene.

I 2017 trådte en ny lov om beskyttelse af borgere i prostitution i kraft (Prostitui-

ertenschutzgesetz). I bemærkningerne til lovforslaget fra 2017 fremgår det, at

prostitution er forbundet med særlige risici for borgere, der prostituerer sig, og

at der derfor er behov for tiltag særligt målrettet prostitutionserhvervet. Loven

indebærer yderligere regulering, fx i form af minimumsstandarder til beskyttelse

af borgere i prostitution, tiltag til understøttelse af sundheden for borgere i pro-

stitution samt bedre mulighed for at føre kontrol med prostitutionsvirksomheder

for bl.a. at kunne forhindre kriminalitet i miljøet.

Med loven er der indført en række tiltag, hvor der bl.a. er fokus på sundhed og

sikkerhed for borgere i prostitution:



Obligatorisk registrering (registreringsbevis).

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om, hvilke erfaringer man har Holland, Tyskland og New Zealand med legalisering af bordeldrift ift. omfanget af prostitutionsvirksomhed, prostitueredes sikkerhed og sundhed og senskader hos tidligere prostituerede, til børne- og socialmisteren



Obligatorisk sundhedsrådgivning.

Kondompligt for kunden.

Krav til prostitutionsvirksomheder, fx myndighedsgodkendte forretningskon-

cepter, krav til indretning af bordeller, virksomhedsejere må ikke tidligere

være dømt for en række nærmere definerede forhold.

Loven om beskyttelse af borgere i prostitution administreres af de tyske delsta-

ter, og er ikke evalueret.

Forskellige organisationer på prostitutionsområdet i Tyskland har kritiseret den

nye lov. Fx har interesseorganisationer for sexarbejdere og NGO’er, der udfø-

rer socialt arbejde for borgere i prostitution, kritiseret den obligatoriske registre-

ring. Registreringen indebærer bl.a., at borgere i prostitution skal bære registre-

ringsbeviset på sig, når de har kunder.

Det har ikke været muligt at finde valide opgørelser over omfanget af prostitu-

tion i Tyskland.

Holland

Prostitution har siden 2000 været et lovligt erhverv i Holland. De hollandske

kommuner har ansvar for at regulere prostitutionsvirksomhed, fx gennem li-

censordninger. De enkelte hollandske kommuner regulerer området forskelligt

og stiller forskellige krav til prostitutionsvirksomheder, der ønsker at opnå li-

cens. I nogle hollandske kommuner er det ikke muligt at ansøge om licens til

prostitutionsvirksomhed, og det er som konsekvens heraf muligt at drive lovlig

prostitutionsvirksomhed uden licens.

I Holland har man i flere år diskuteret en lovændring. Den hollandske regering

oplyser på sin hjemmeside, at regeringen ønsker følgende ændringer i lovgiv-

ningen på området:



En national licensordning for erhverv i sexindustrien, herunder bordeller, og

escort-bureauer. For at opnå og beholde licensen, vil ejerne af prostituti-

onsvirksomheden skulle garantere for sundheden og sikkerheden for de

personer, som sælger seksuelle ydelser på stedet.

En bedre og mere grundig screening af ejere af prostitutionsvirksomheder.

Ændring af minimumsalderen for prostitution til 21 år fra de nuværende 18

år.



Forskningsenheden i det hollandske justitsministerium har i en rapport fra 2014

fremlagt en undersøgelse af omfanget af prostitution i Holland. Af rapporten

fremgår det, at der i perioden fra 2006 til 2014 er sket et fald i antallet af prosti-

tutionsvirksomheder med licens. I rapporten understreges det dog, at dette ikke

kan betragtes som et fald i antallet af borgere i prostitution, da faldet til dels kan

forklares med ændringer i uddeling af licenser i flere hollandske kommuner, og

at der ikke eksisterer valide opgørelser over antallet af personer, der arbejder i

prostitutionsvirksomheder med licens. Det fremgår også af rapporten, at der

ikke findes valide oplysninger om antallet af lovlige prostitutionsvirksomheder

uden licens og ulovlig prostitution i Holland.

New Zealand

Prostitution har været et lovligt erhverv i New Zealand siden 2003, hvor ’The

Prostitution Reform Act’ blev vedtaget. Lovændringen indebar fokus på menne-

skerettigheder for borgere i prostitution og beskyttelse mod udnyttelse. Borgere

i prostitution i New Zealand har de samme arbejdstagerrettigheder som perso-

ner ansat i andre erhverv.

I samarbejde med en interesseorganisation for sexarbejdere, NZPC, der bl.a.

yder rådgivning, og repræsentanter for bordelejere, har det newzealandske

‘Department of Labour’s Occupational Safety and Health Service (OSH)’ udar-

bejdet guidelines for sikkerhed og sundhed i sexarbejde. Nogle af disse guide-

lines er forpligtende, andre vejledende.

Den newzealandske prostitutionslov er i 2008 blevet evalueret af en gruppe for-

skere foranlediget af det newzealandske justitsministerium. I evalueringen kon-

kluderes det, at omfanget af prostitution i New Zealand ikke steg efter afkrimi-

naliseringen i 2003. Derimod blev der rapporteret et betydeligt fald (fra 5.932 til

2.332) i antallet af borgere i prostitution, hvilket dog tilskrives, at der ved esti-

meringen af det seneste og laveste antal blev benyttet en mere robust og retvi-

sende dataindsamlingsmetode.

Det fremgår desuden af evalueringen, at borgere i prostitution oplyser, at de ef-

ter afkriminaliseringen i 2003, har oplevet en øget ”well-being”, som i evaluerin-

gen til dels sammenkædes med, at borgerne i prostitution har fået en oplevelse

af ændret retsstilling. Det beskrives endvidere, at borgere i prostitution, både

før og efter afkriminaliseringen, har haft omsorg for deres fysiske helbred, fx

ved at have fokus på sikker sex. Det vurderes, at afkriminaliseringen har haft

den positive effekt for borgere i prostitution, at det er blevet nemmere at kræve

sikker sex af kunder.

I samme evaluering konkluderes det, at man ikke entydigt kan vurdere, hvorvidt

afkriminaliseringen har ført til, at borgere i prostitution oftere anmelder vold be-

gået af kunder.”

Derudover skal jeg henvise til besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål 375.

Med venlig hilsen

Mai Mercado