Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1514
Doknr.
685750
Dato
05-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 8. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 383 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 383:
Kan ministeren oplyse, hvordan man helt konkret arbejder med at forhindre
vold og voldtægter i prostitutionsmiljøet? Og er det noget, den tværministerielle
arbejdsgruppe om prostitution har fokus på?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Socialstyrel-
sen:
”En del
borgere i prostitution oplever vold og/eller voldtægt. SFIs kortlægning
fra 2011 viser, at den største del af målgruppen, der har oplevet fysisk vold, fin-
des blandt borgere i escortprostitution og i gadeprostitution. Her har 25-41 pct.
oplevet fysisk vold i løbet af et år. For borgere i klinikprostitution er der tale om
ca. 2 pct. Samme kortlægning viser, at flere borgere i prostitution er utrygge
ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Det fremgår også af SFIs
kortlægning, at borgere i prostitution bliver udsat for vold og voldtægt af kun-
der, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet.
Vold og voldtægt er nogle af de emner, der drøftes, når Socialstyrelsens Kom-
petencecenter Prostitution rådgiver borgere i målgruppen. Samtalerne tager
udgangspunkt i konkrete problemer, som borgere oplever i forbindelse med
prostitution, herunder sikkerhed og vold. Socialstyrelsens Kompetencecenter
Prostitution tilbyder desuden psykologhjælp til borgere, som fx har været udsat
for vold eller voldtægt, eller som har andre psykiske vanskeligheder relateret til
prostitution.
KFUKs Sociale Arbejde tilbyder, gennem Rederne i København, Odense, Aar-
hus og Ålborg, væresteder for kvinder, som lever et liv præget af misbrug og
prostitution, hvor de kan få en pause fra det hårde miljø på gaden.”
1