Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2041528_0001.png
Dato
10-01-2019
Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe om prostitu-
tion
Formål
Regeringen nedsætter en tværministeriel arbejdsgruppe med det formål at af-
klare de juridiske rammer for prostitutionen i Danmark, så der skabes bedre ba-
lance mellem rettigheder og pligter på prostitutionsområdet. Arbejdsgruppen
skal komme med anbefalinger til mulige lovgivningsmæssige modeller. Ar-
bejdsgruppen skal derudover komme med anbefalinger til en forbedret indsats,
der sikrer en vej ud af prostitutionen.
Problem
Der er ikke taget lovgivningsmæssigt samlet stilling til, hvordan prostitution skal
være reguleret og organiseret i Danmark. Prostitution er således en juridisk
gråzone, som det kan være vanskeligt at navigere i.
Efter straffeloven er det strafbart at drive virksomhed med, at en anden mod
betaling har seksuelt forhold til en kunde (rufferi). Anden udnyttelse af samt
mellemmandsvirksomhed til prostitution er ligeledes ulovlig.
Herudover er der ikke en særlig lovgivningsmæssig regulering af prostitution,
men prostitution er omfattet af de almindeligt gældende sektorregler. Det bety-
der fx, at de kvinder og mænd, der sælger seksuelle ydelser, skal registrere sig
som selvstændigt erhvervsdrivende hos Skattestyrelsen, og at indtægten herfra
er skattepligtig.
Prostitution er imidlertid ikke et anerkendt erhverv, og man er ikke omfattet af
ordninger på arbejdsmarkedet, fx arbejdsløshedsordninger, sygedagpenge mv.
Samtidig medfører den nuværende situation, at der er færre muligheder for at
skabe et sikkert miljø at sælge sex i, og færre muligheder fra myndighedernes
side for systematisk opfølgning i forhold til fx sundhedstjek eller ønske om at
komme ud af prostitution.
Baggrund
Viden om prostitutionsområdet er i vidt omfang forældet. Seneste større kort-
lægning af prostitution i Danmark er fra 2011, hvor SFI estimerede antallet i
prostitution til at udgøre mindst 3.131 personer, heraf overvejende kvinder.
Estimatet dækker den synlige prostitution, og der er derfor et mørketal derud-
over
1
.
Gruppen er meget forskelligartet. Der er kvinder og mænd, der sælger sex i en
kortere eller længere periode af deres liv, uden i øvrigt at have sociale eller
sundhedsmæssige problemer, og så er der en gruppe af udenlandske og dan-
ske kvinder på gaden med store sociale og sundhedsmæssige problemer, her-
under også stofmisbrug. En del af de udenlandske kvinder er endvidere ofre for
menneskehandel til prostitution. Herudover er der sugardating og andre typer
af gråzoneprostitution, der kan være starten for unge kvinder og mænd til at
1
SFI 2011: Prostitution i Danmark.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om ministeren ikke længere opfatter prostitution som et socialt problem, til børne- og socialmisteren
2041528_0002.png
påbegynde reel prostitution.
Politiske tiltag over for prostitution har primært bestået af initiativer i satspulje-
aftaler. Det mest omfangsrige nyere projekt var Exit Prostitution (der blev afsat
46 mio. kr. i satspuljeaftalen for 2012 til projektet). Projektet blev gennemført i
Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns kommuner i perioden medio 2013 til
udgangen af 2017. Projektet vurderes ikke at have sat sig nævneværdige va-
rige positive spor i arbejdet med prostitution.
Der er i dag sparsom viden om sundhedstilstanden hos kvinder og mænd i pro-
stitution i Danmark. Undersøgelser på området beskæftiger sig med afgræn-
sede subpopulationer, og resultaterne kan derfor ikke nødvendigvis overføres
til andre subgrupper.
Opgaver
Arbejdsgruppen skal:
skabe et samlet overblik over de nuværende juridiske rammer, som prosti-
tutionsområdet er underlagt, herunder ift. skat, arbejdsløshedslovgivning,
pensionslovgivning, sociallovgivning, straffelovgivning mv.
afdække mulige ændringer af straffelovens rufferibestemmelse, herunder
inddrage tidligere juridiske arbejder
afdække udenlandske erfaringer, herunder fordele og ulemper samt mulige
konsekvenser ved forskellige modeller for normalisering af prostitution som
erhverv
klarlægge muligheder for at justere på gældende lovgivning med fokus på
rettigheder og pligter på prostitutionsområdet
klarlægge mulige nye juridiske rammer for prostitutionsområdet, herunder
fx ret til arbejdsløshedsdagpenge, tegne erhvervsforsikring mv.
komme med anbefalinger til en indsats, der sikrer muligheden for en vej ud
af prostitutionen
klarlægge begrebsbrugen inden for prostitutionsfeltet og udarbejde anbefa-
linger om fremtidig sprogbrug
kortlægge den aktuelle viden på området
og pege på ”videnshuller”.
Organisering og proces
Arbejdsgruppens medlemmer består af repræsentanter fra Børne- og Socialmi-
nisteriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen), Be-
skæftigelsesministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Skatteministeriet, Er-
hvervsministeriet og Undervisningsministeriet. Underliggende myndigheder vil
blive inddraget i arbejdet efter behov.
Børne- og Socialministeriet varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen
for arbejdsgruppen.
For at arbejdsgruppens opgaver belyses bedst muligt, vil centrale aktører inden
for prostitutionsfeltet, herunder KFUKs Sociale arbejde (Rederne), Rådet for
Socialt Udsatte, Gadejuristen, LivaRehab, Sex og Samfund, SIO (Sexarbejder-
nes InteresseOrganisation) samt forskere, blive inddraget undervejs i arbejds-
gruppens arbejde.
Arbejdsgruppen afrapporterer til børne- og socialministeren 3. kvartal 2019,
hvorefter regeringen orienteres om anbefalingerne. Anbefalingerne skal inde-
holde forslag til evt. lovgivningsmæssige tiltag, der kan iværksættes, så der sik-
res bedre balance mellem rettigheder og pligter på prostitutionsområdet. Ar-
bejdsgruppens arbejde forventes offentliggjort i 3. kvartal 2019.
2
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om ministeren ikke længere opfatter prostitution som et socialt problem, til børne- og socialmisteren
2041528_0003.png
Der forventes afholdt 3-4 møder i arbejdsgruppen.
3